søndag den 26. februar 2012

Hjælp!!

Hvordan fjerner man 'CAPTHA'/ordverifikation når man skal ligge en kommentar til mine indlæg? I ved de dumme 'koder' man skal skrive så computeren kan registrere at det er en person og ikke en computer der skriver kommentar! 

De to streger.. et stort chok.. Et nyt liv.. En stor glæde..

Nu har jeg endelig besluttet mig for, at dele denne store nye begivenhed med jer kære læsere. En ting, som ændrede vores fremtidige planer med ét... eller skulle jeg sige ÉN streg. 
Nemlig denne berygtede streg:





For 4 ugers tid siden kom dette reslutat (meget uventet) frem på denne graviditetstest. Vi havde haft et enkelt uheld, efterfulgt af en fortydelsespille, men det afholdte åbenbart ikke dette nye liv til at udvikle sig.. :) 


Jeg havde gået en uges tid, med svimmelhed og træthed, men havde klart afvist at det kunne være en graviditet der bankede på. Jeg skød skylden på skole, vinter og regninger og tænkte ikke mere over det. 
Men da jeg så opdagede, at jeg var gået et par dage over tid, tænkte jeg, at jeg hellere måtte tage en test, bare for at udelukke graviditet, så vi ikke skulle tænke mere over det. 


Jeg tissede... lagde testen.. gik ind i stuen.. havde nær glemt testen.. gik tilbage på badeværelset.. og hov... der kom to streger... 


Jeg styrtede ind til Daniel, som troede, før han så testen, at jeg tog pis på ham BIG TIME.. men da jeg så brød ud i gråd, forvandlede det smørrede grin sig, til et nærmere panisk udtryk med en smule frygt i øjnene. 


Det var uventet. MEGET uventet. Vi havde et klart billede af, at Hannibal skulle have en bror eller søster, men at der liiige skulle gå et år mere.. i hvert fald. Så vi gik faktisk i nogle dage, og ikke vidste hvad vi skulle gøre af os selv, hvordan vi skulle forholde os til det, hvad det hele skulle ende med. Den store glæde der var, da jeg blev gravid med Hannibal, (som var planlagt) var der ikke på samme måde. Chokket og bekymringerne var altoverskyggende, men efter en del snakken frem og tilbage, har vi selvfølgelig tænkt os at beholde det :)


Vi er så småt ved at komme os over chokket og glæden bliver større og større, men vi er klar over det bliver hårdt arbejde (ja, det gør det vel uanset hvornår det bliver). Hannibal er ca. 2 år, når den lille kommer, så de kommer nok til at få en del glæde af hinanden.. håber vi ;) 


Jeg er ca. 8 uger henne og skal til første lægebesøg 7. marts. Jeg er godt mærket af graviditeten med kvalme og en del træthed... Jeg går i seng kl. 21, står op 6.10 og kan alligevel sove timer til middag. Desuden er jeg begyndt at græde over små (dumme) ting.. hvilket jeg kun gør når jeg er gravid. Havde helt glemt alle de 'glamourøse' ting ved graviditet ;) 


Med det sagt kan jeg sige, at vi er glade herhjemme og håber der kommer en rask baby om nogle måneder. 


Nyt liv skal der glædes over, ikke grædes over.. Det er en stor gave at være så frugtbar og det er vi meget taknemmelige over. 





torsdag den 23. februar 2012

Vaccination - MFR - valget!

Kan I huske indlægget HER? Jeg gik i et etisk dilemma, om Hannibal skulle have sin 15 mrd. MFR vaccination. En masse forskellige ting talte for og imod. 


Jeg aftalte en tid med lægen i denne forbindelse, da jeg simpelthen var i syv sind. 
Det var en rigtig god samtale jeg havde med lægen. Hun var meget objektiv og forstående for mine tanker og tvivl, og syntes det var fornuftigt at forholde sig kritisk til sådanne ting. 


Efter denne samtale og en masse tanker frem og tilbage og en anden faktor, som jeg vil komme tilbage til i en andet indlæg (stay tuned ;) ), kom vi frem til den beslutning at Hannibal skulle vaccineres. Og det blev han så i dag :) 




Det var faktisk en lettelse at få det overstået. Bare det, endelig at tage en beslutning nedsatte stres-niveuet en del.
Nu er det gjort og jeg er ret sikker på, at det var den rigtige beslutning.



mandag den 20. februar 2012

Vinterferie #1 - slotsophold!

Så er jeg tilbage på bloggen efter en skøn, SKØN! vinterferie der bl.a. bød på bedsteforældrehygge og slotsophold. 


Daniel havde desværre ikke ferie, men det betød jo ikke at Hannibal og jeg ikke kunne nyde lidt ferie sammen. Vi smuttede, onsdag, ud til mine forældre et par dage og hyggede os gevaldigt. Hannibal fik gået (!!) en del og leget en del med både mormor og morfar og mor blev aflastet lidt og fik slappet af :) Ahhh.. og alle var glade. Selvfølgelig med undtagelse af far, som savnede sine kære (især sin søn) gevaldigt.


Lørdag morgen gik turen så til skanderborg, hvor Hannibal blev 'smidt af' hos farmor og faster og dermed lød startskuddet til et slotsophold med kaffe/kage, 3-retters menu, overnatning og morgenmad på Store Restrup Herregård i Nibe nær Aalborg. Selvfølgelig kun for Daniel og jeg (rigtig kærestetur!). 


.. on the road again! De fleste af votes ferier starter på 4 hjul og det gjorde den også denne gang :)

Her kommer lige et par billeder af værelset hvor vi sov.

Stor himmelseng, som man sov fantastisk i!

Fine gamle møbler

'The hall'


Døren ned til den store vinkælder, hvor der var vinsmagning kort efter vores ankomst! 

Vores værelse 'Greve Levetzau', som var en af ejerne af godset/herregården

Pejsestuen, som vi slappede af i, efter 3 retters menuen. 


... pejsestuen. Her med pejsen i baggrunden





Jeg fik ikke så forfærdeligt mange billeder af herregården, men det var enormt flot og meget autentisk. Vi nød tiden sammen og stressede fuldstændigt af! Det betød altså at mine batterier blev opladet 100% og jeg kom hjem med fornyet energi. 
Det er enormt rart :)


Alt i alt har vi haft en dejlig ferie, det eneste problem er bare, at den var alt for kort... som sædvanlig!
Håber I derude har haft en god ferie også (jer der har haft ferie)



mandag den 13. februar 2012

Opkast-syge.. øv :(

Jeg havde håbet at kunne slippe igennem vinteren uden denne hersens frygtelige omgangssyge, folk render og får lige for tiden. Men nej, i nat kastede jeg op med 2 timers mellemrum, indtil min mave ikke havde mere at gi' af. 
Jeg var til sidst nødt til at ligge mig ned i sofaen, da jeg både kan sidde mere op her, og ikke skulle rende op og ned ad trapperne til toilettet. 
Lige nu går det i en ok retning. Jeg har ikke kastet op siden kl. 4.30 i morges, men er langt fra ovenpå igen. Jeg har lige vovet mig hen i køkkenet for at spise en halv grovbolle, men kan mærke at maven stadig brokker sig, når der kommer 'fast føde' ned. 
Planen er, at jeg holder mig til A38 eller yoghurt i aften.. så må vi se hvad morgendagen bringer. 


Ikke nok med at jeg lå hele natten med opkast, så blev min kære Daniel også syg med hoste, feber, ondt i halsen og ondt i hovedet i nat, så han var nødt til at melde sig syg fra job (hvilket han ellers ALDRIG gør!). Det er et held at Hannibal ikke er ramt (endnu). Og et held for os også, for det betød at Daniel kunne aflevere ham i dagpleje i dag, så vi kunne få hvilet.
Men pyyyhh, sådanne dage er uoverskuelige! Jeg kan dog se lys for enden af tunnelen, da min kvalme er på retur og det 'kun' er mavesmerter jeg er præget af nu... men de må også meget gerne aftage, tak! Av av for katten!! 






Håber I derude undgår diverse former for vintersygdom! 



søndag den 12. februar 2012

H.I.F. W.H.

Selvom jeg ikke var stor fan eller noget i den retning, skal hun alligevel have et indlæg i sit navn og en hyldest, fordi hun var en kæmpe sangerinde og musiker! 


Hvil i fred Whitney..



fredag den 10. februar 2012

Kattekongen Hannibal!

'Vi har en stærk lille dreng', var det første Daniel sagde da jeg kom hjem fra skole i dag. 


I dag var Hannibal med dagplejemoderen til fastalavns-fest i en hal, med en masse andre unger. Forældre var også inviteret, men vi kunne desværre ikke :( Hatten af for de forældre der kan/har tid til at tage med til sådanne arrangementer! 
Heldigvis havde Hannibal en rigtig skøn dag i sit elefant kostume (fik desværre ingen billeder af det!) selvom vi ikke var med. Og minsandten om ikke også han slog 'tønden' ned og blev kattekonge!!! Ihhhhh!! Min lille (store) dreng som kattekonge til sin allerførste fastalavns-fest! Så sej han er! Og lige da tønden blev slået ned, stormede det selvfølgelig med børn mod tønden, hvilket fik sejrherren til at bryde ud i gråd! Nååååeee :)


Selvom dagplejemoderen selvfølgelig hjalp en smule med at slå på tønden, mente hun at det var helt sikkert Hannibal selv, der fik den ned :) Så stolt jeg dog er!! 


Og hvilket sødt syn der mødte mig da jeg kom hjem!




Fin kattekonge med krone... og øjenbetændelse :)





torsdag den 9. februar 2012

Bloggen 1 år :)

Jubii! Tillykke til min kære blog der i dag bliver 1 år! Tænk at det er et helt år siden jeg skrev dette første indlæg.
Blog-fødselsdag bliver fejret herhjemme med en lille fastalavnsbolle og en lille dreng der er ramt af øjenbetændelse. 





Tillykke blog!!! :)