tirsdag den 27. marts 2012

Hjemmelavet kartoffelsuppe, forår og baby

Sikke en skøn forårsdag det har været i dag. 
Da jeg kom hjem fra skole kl. 11, åbnede jeg terassedøren, vinduerne og satte 'Catpower' på anlægget mens jeg skrællede kartofler! Oh, joy! Forår, du er kommet og vær sød at blive hængende bare lidt endnu :)


Som tidligere nævnt, så har jeg lavet en lille urtehave i baghaven, som I selvfølglig ikke skal snydes for at se billeder af :) 
Her til aften, tog Hannibal, Daniel og jeg en lille hygge-tur i haven, hvor der både blev vandet blomster og sparket til bold, alt imens den sidste aftensol blev nydt med bare tæer og kamera.












Kan I fornemme 'bulen' på maven? Synes lige pludselig den begyndte at poppe ud ;)




Er de ikke bare skønne de to drenge? Det synes jeg i hvert fald :)


Desuden fik vi hjemmelavet kartoffelsuppe med hjemmelavede rugbrødscrutoner og purløg fra egen have. Det er en ret vi har lavet mange gange, men den er ret så lækker og ret forårsagtig, så den fortjener lige et billede i indlægget også.






Og tækt sig, på en smuk forårsdag, som i går, fik vi at vide, at vi har en sund og rask lille baby i maven. Vi var nemlig til første scanning. 
Det var en god oplevelse og jeg var endda længere henne end beregnet. En hel uge. Dvs. jeg i dag er 13+4 uger henne. Termin er altså 28. september 2012, godt en måned før Hannibals fødselsdag :) 


Vi fik selvfølgelig de obligatoriske scanningsbilleder med hjem, så dem skal I da også se... 






Livet er da skønt, er det ikke? 



lørdag den 24. marts 2012

Kæresteweekend - ved vejs ende

Så er kærestedagen snart ved vejs ende.. (lige pånær i morgen tidlig selvfølgelig) og trods mavesmerter og influenza-ligende symptomer, så har det været en noget så hyggelig og solrig dag. Sol i sindet, såvel som i vejret! 


Da Daniel kom tilbage fra at have afleveret Hannibal, tog 'praktisk'-fanden ved os, og jeg gik i haven, for at vende jord og plante de første urter i urtehaven, kun iført korte shorts og stropbluse. Samtidig fik Daniel støvsuget hele huset og luftet godt ud. Rigtig romantisk og kæreste-agtigt, hva?? ;)
Bagefter nød vi en velfortjent kaffe på terrassen i solen:)


Turen gik efterfølgende ned i byen til endnu en kop kaffe i solen, på Århus teaters trappe. Så dejligt bare at nyde solen, byen, hinanden og nuet.. noget jeg har glædet mig til i lang tid. Ingen børn, der skal sove til middag, ingen aftensmad der skal laves.. bare sol, kaffe og varme. 


Egentlig var idéen til aftensmad café burger, men ingen af os kunne overskue at kæmpe os igennem en stor uoverskuelig burger, så valget faldt på Can Blau tapas restaurant. Jeg eeeeelsker tapas mad.. alt muligt lækkert man kan 'nippe' af og sammensætte som man vil, er en symfoni af smagsoplevelser i min mund. Samtidig får man ikke en uoverskuelig tallerken med en kæmpe bøf, sovs og kartofler, der kan være svært at kæmpe sig igennem, men et vælg af farver og smagsoplevelser der er overskueligt på sin tallerken.


Can Blau var ganske udemærket og vi gik derfra mere mætte, end vi troede. Daniel var nok mindre begejstret end jeg og jeg vil da give ham ret i, at det langt fra er det bedste vi har oplevet. Men jeg var ganske tilfreds og kan sagtens finde på at tage derhen igen. 


Nu er vi så hjemme igen. Putter under dynen og er egentlig bare helt trætte og udmattede. Vi kan ikke engang overskue at finde en DVD at sætte på, så vi ser bare den film TV2 nu synes vi skal se.. Totalt luksus problem ;) 


Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til at se Hannibal i morgen! Samtidig har jeg været overrasket over hvor lidt jeg har tænkt på ham i dag. Jeg har faktisk bare nydt at have mig selv og Daniel at tænke på. At være børnefri bare for et par dage, er faktisk rigtig dejligt! Det kan anbefales..


Gaaaaaaab.. hvad er klokken? Kun 20.33!!? Pyhhh.. det bliver en kort aften, den nyredte seng kalder på mig! 


Sov godt!





Kæresteweekend - skudt i gang!

Vi har sørme lagt kæresteplaner i denne weekend! Hold da op hvor har vi glædet os. Planen var at sende Hannibal afsted på weekend hos farmor, mens den står på hygge, kaffe, Café burger og koncert i aften. 


Jeg har lige sagt farvel til den mindste dreng i huset, som trillede afsted med far, på vej hen til farmor! Kommer til at savne ham. Kan jeg dog vente med at se ham heeeelt indtil i morgen!!?? ;) Selvfølgelig kan jeg det, for vi har jo kæresteweekend! jubiii...


Nu må vi så se hvor meget af det, vi havde planlagt, rent faktisk bliver en realitet. For en realitet herhjemme er, at Daniel har en smule feber og jeg har ligget med dårlig mave/kvalme hele natten.. Great! Men vi er positive og tager dagen et skridt hen ad vejen. Vil vi blive hjemme og slappe af, så gør vi det. Vil vi ud og spise, så gør vi det. Vil vi til koncert, så gør vi det. Vi kan gøre liige hvad vi vil sammen. Bare os to... Daniel og jeg :)



tirsdag den 20. marts 2012

Idéer til graviditets-outfits..?

Jeg har verdens sødeste kæreste!! 


Jeg fik en lille overraskelse i går af Daniel, som sagde at han vil forære mig 1200,- til nyt tøj. Vel at mærke graviditetstøj mest af alt og evt. et par støvler.. Hvad jeg nu kan finde på -agtigt. Jeg blev vildt overrasket og meget glad. Især fordi jeg selv havde tænkt at spørge min mor om hun vil donere lidt tøj, nu hvor jeg selv er på SU og ikke svømmer i penge. Men det er der ingen grund til, da jeg har min helt egen sugar-daddy i hjemmet :) 


Nu er spørgsmålet så... Hvordan får jeg mest ud af 1200,-? Jeg har nogle ting, som er must-haves for mig, som jeg absolut mangler, men ud over det, tager jeg gerne imod råd fra andre derude, der ved hvad man ikke KAN undvære i sin graviditet. Det kan være tøj, som det kan være alt muligt andet :) 

Morgenstund har guld i mund.. og havregrød ned ad hagesmækken

Selvom vi her i huset står tidligt op i hverdagene, så er der nu noget hyggeligt over morgenstunden. Også selvom det bliver en smule beskidt...








Done :)


Godmorgen til jer alle!



onsdag den 14. marts 2012

Et forsinket søndagsindlæg :)

Jeg synes lige bloggen fortjener et indlæg fra søndagens hygge. Vi havde nemlig besøg af Kasper, Mette og Virgil til morgenmad/bruch/en lille bolle :) 


Jeg vil egentlig bare lade de skønne billeder tale for sig selv, og i samme omgang sige tak til de tre yndlinge for en dejlig søndag morgen!









Ps. det uhyggelige ens outfit ungerne har på, var et tilfælde! Men søde er de da!!



mandag den 12. marts 2012

Signed, sealed (og forhåbentlig snart) delivered!

Så kom dagen hvor jeg sendte min ansøgning til jordemoderskolen afsted. Nu er det ude af mine hænder! Nu skal jeg 'bare' eftersende mine eksamenskarakterer i Kemi og Samfundsfag til maj. Nu kan jeg koncentrere mig endnu mere om de to fag. 


Jeg lagde sidste hånd på min motiverede ansøgning for et par dage siden. Jeg synes selv den blev ganske udemærket efter et år, hvor jeg har arbejdet på den. Jeg havde så meget på hjerte, at det sværeste ved denne motiverede ansøgning, var at korte det ned og finde ud af, hvad der var det aller vigtigste at have med. Jeg føler jeg har gjort det bedste jeg kan og så kan man jo ikke gøre mere, vel?


Nu er den sendt og jeg har fået en kvittering. 


Lettet og spændt er jeg. 


Til juli bliver spændingen udløst. Det kan gå både den ene og den anden vej. Jeg håber bare det går den rigtige vej for mig.



søndag den 11. marts 2012

Nu kan man kommentere mine indlæg UDEN besvær :)

Ja, for nu har jeg endelig fået fjernet disse dumme 'ordrebkræftigelser på kommentarer'-koder, som jeg nævner i indlægget her. Takket være hende her kan man nu frit kommentere uden alt det bøvl...


Ahhhh...



torsdag den 8. marts 2012

Gør en forskel for en masse børn!

Det her projekt fanger mig virkelig! Det er både uden for rækkevidde og inden for rækkevidde. 


Det handler i store træk om børn i Afrika der bliver kidnappet til at være soldater. Drengene bliver fra helt små trænet til at slå ihjel og endda slå deres egne forældre ihjel, samt gøre værre ting end jeg lige vil nævne her. Pigerne bliver kidnappet og bliver til sex-slaver. 
Hvad er meningen med denne galskab må man tænke? Hvad er det for en krig der skal kæmpes af børnesoldater? INGEN! Det er det der er det værste!! 
Og hvem manden bag dette galskab??


Joseph Kony


Han gør udelukkende kun dette for at bevare sig på 'toppen', for få magt, for at man skal frygte ham. Der er ingen der kæmper imod ham.. Kun ham der fører krig mod andre. 


Det er vanvittigt!


Men det kan stoppes. Tjek denne video


I kan også se den HER!


Støt projektet hvor du rent faktisk kan gøre en STOR forskel! Tænk på dine børn. Tænk på andre børn.





tirsdag den 6. marts 2012

Smagen af sommer!

Ja, trods forrige indlæg om mit had til mad pt., fik vi faktisk en fantastisk sommer-ret i dag, som jeg IKKE fik kvalme over.. Halleluja!


Det duftede og smagte simpelthen af sommer! Kort og godt! Jeg følte lige pludselig jeg sad på terrassen og fik de sidste solstråler på kinderne, mens duften af græs og sol fylder næsen. Ja, mindre idyllisk kan det faktisk ikke udtrykkes. 
Jeg LOVER I kommer i sommerstemning hvis I laver denne ret.



Det er denne utroligt lette og hurtige ret, som består af små kartofler, asparges og basilikum-creme. Bum! Opskriften findes lige HER


Retten kan desuden bruges som god supplement til fisk eller kylling og basilikum-cremen kan let erstatte sovs, også i andre retter. Jeg er fan! 



Og selvfølgelig blev der spist op! Mums!


Prøv den! I bliver ikke skuffet...



Har jeg ikke lige været gravid...??

Sådan har jeg det i hvert fald! 
Lige nu er jeg i det punkt i min graviditet, hvor kvalmen (især) er dominerende. Trætheden er jeg ved at vende mig til. Til gengæld begynder hovedpinen at melde sin ankomst.. Jeg har ellers ALDRIG ondt i hovedet, men i starten af sådan en graviditet, kan det godt være en daglig ting for mig. 


Men synes nu det værste er den der kvalme. Især når den lige begynder at komme, for så er det, man skal begynde at lægge sine madvaner om. Det betyder; meget mere vand, mange små måltider og (endnu) mindre fedt. Hvis man til gengæld kan holde det, kan man også holde kvalmen på et minimum. Men bare tanken om mad, kan få det hele til at vende sig. Pyhhh...
Jeg har så fundet ud af, at hvis jeg holder mig til en smoothie om morgenen efterfulgt af knækbrød, så starter min dag meget godt... Og så er det lige man skal spise de der mange små måltider hele tiden.. Det kan godt være en prøvelse.. især når man synes mad er vammelt.


Min 'snack' her til middag er



Vindruer, riskiks og mælk. Frugt er en af de få ting jeg ikke får kvalme over ved tanken og riskiks smager ikke af så meget, så de kan let skylles ned med mælk. 


Så lige til en lille opfølgning på legekøkkenet og Hannibals helbred. 
Han er stadig ikke helt ovenpå endnu, men han er begyndt at gå rundt og lege lidt igen. Og mon ikke legekøkkenet var et hit!!? Jo jo.. det blev flittigt brugt, så far syntes i går han skulle købe batterier til 'kogepladerne' så de kan lyse.. 


Læg mærke til den lysende kogeplade.. meget realistisk og lærer desuden børn, at det ikke er farligt at lægge hånden på den røde kogeplade... hmmm... haha.. 


Tror vist han sprang opvasken over i går.. tsk tsk!



Det var faktisk lidt en lettelse at køkkenet hitter hos H. Jeg glæder mig allerede til at skulle ud og købe alt det hyggelige og søde træ-mad man kan få! 





søndag den 4. marts 2012

Det famøse IKEA-køkken!

I dag drog min mor og jeg ud på en lille rejse til IKEA. Målet var IKEA-køkkenet til børn.


Daniel og jeg havde længe snakket om at købe køkkenet til Hannibal, da han har vist stor interesse for 'mad-lavning' hos andre børn med børne-køkkener. Så ovenpå stor influenza-sygdom (som han forresten ikke er helt ovre) synes vi det var på sin plads, at det var nu det køkken skulle købes. 


Mor knokler med at få samlet køkkenet

En stadig meget medtaget og pylrende Hannibal og en meget koncentreret mor 
Tid til en krammer under arbejdet
Meget kan man sige om IKEA, men de har nu mange gode ting og sager. Især dette køkken, som faktisk er mit foretrukne i forhold til mange andre børnekøkkener. Både stilen og størrelsen mm. er mest mig. Lad os håbe det også falder i Hannibals smag. Han viste ikke den største interesse i dag, men han kan heller ikke overskue noget som helst, når han er syg.. hvilket man jo godt kan forstå.


Det færdige resultat ser sådan her ud...








Yndigt, ikke?? Synes selv det er ret så hyggeligt at Hannibal nu kan lave 'mad' mens vi laver mad :) 


Nu til noget lidt andet.


Denne weekend har på en måde været lidt surrealistisk. Hannibal har været så syg, at han kun har sovet, drukket vand, sovet, spist lidt og sovet.. Vi har (jeg siden torsdag) gået rundt i en bobbel i huset og listet på æggeskaller og gået lange ture med barnevognen for at gøre ting så behageligt som muligt for lille syge Hannibal. 


Somregel plejer han ikke være så ramt i mere end 2 max 3 dage, men han har indtil videre været ramt i 5 dage og weekenden har været en af de hårdeste gennem lang tid. Han gik fra at sove KONSTANT til at være lidt vågen, men konstant grædende i stedet og har ikke kunnet finde ro på nogen måde. Så vil han op. Så vil han ned. Så vil han spise. Så vil han ikke. Så vil han drikke. Så vil han ikke... osv. 


Det er rigtig synd for ham og træls med det sygdom, men hold da op hvor det også sætter tålmodigheden på prøve i det lille hjem. Især far har været hårdt 'ramt' af en Hannibal der konstant ville have hans opmærksomhed. 
Her til aften da han blev lagt (efter lang tids vrælen og utilfredshed) kunne jeg se på Daniel at hans kræfter var brugt op.. Mine var nu heller ikke i top, men far var HELT udkørt. Jeg må sige, at jeg tager hatten af, for de mødre/fædre der er alene med børn. Hvis vi ikke havde hinanden til at blive aflastet, ville jeg da ikke kunne gå på mine ben af bare træthed efter sådan et sygdomsforløb. Pyhhhh... 


Jeg krydser fingre for at han er i markant bedring i morgen.. ellers går turen nok til lægen igen igen..SUK!







Ja, tænk at weekenden allerede er forbi.. Kunne godt lige klare et par dage eller 3 mere ;)


Håber I derude har nydt jeres mere end vi har!



torsdag den 1. marts 2012

1. forårsdag - fejres med mellemørebetændelse!

Så blev det sørme 1. marts! Den første forårsdag!! Og når jeg kigger ud, så kan jeg da også se solen skinne og fornemme den varme luft.. For det bliver vist kun ved 'fornemmelserne' i dag. 
I går tog vi Hannibal til vagtlægen (en meget upædagogisk og ubehøvlet en af slagsen :( ), som mente han var ramt af mellemørebetændelse i det ene øre. Beskeden lød på vand, søvn og panodil. Vi nåede ikke at give ham panodil, da han kom hjem, for han var SÅ træt at han faldt i søvn på puslebordet.. stakkels lille bum-basse! Til gengæld sov han hele natten og har sovet på sofaen siden 8.20 i morges.. og sover her endnu (12.00), så det er bare rigtig godt! Søvn er den bedste kur! 
Desuden tænker jeg, at der ingen grund til panodil er, når han nu sover så godt og ikke viser tegn på smerte. 





Ih, hvor jeg glæder mig til, at han kommer ovenpå igen, så vi kan gå en tur i det skønne forårsvejr :)