onsdag den 25. april 2012

Pasta, din luskebuks!!

Jeg er normalt ret med på, hvad der er sundt og hvad der er usundt at spise. Jeg hader når folk bruger ord som at 'synde' når de spiser et stykke chokolade. Lad nu være med at ha' så dårlig samvittighed over at spise usundt engang i mellem. Hvis man gør ting med måde, kan man da sagtens spise et stykke chokolade en gang imellem uden at føle sig som verdensforbrydereren nr. 1! 
Jeg synes selv jeg gør ting med måde mht maden. Dog kan jeg godt mærke at nervøsiteten over at tage 18 kilo (!!) på i denne graviditet, som jeg jo gjorde i sidste, melder sin ankomst. 
Det er bare rigtig mange kilo at veje for meget, selvom man er gravid. Og det er rigtig svært at komme af med igen... har jeg bittert erfaret. 
Jeg fik derfor en rigtig god snak med min jordemoder, om hvordan jeg i denne graviditet undgår at tage ligeså meget på. 
Heldigvis har jeg lært af mine fejl i sidste graviditet, som jeg kan tage med denne gang. Bla. at spise for to, ikke betyder at spise dobbelt op på ALT og spise mere end sin kæreste. Samtidig arbejdede jeg et stort sukkerbehov op, som har taget mig lidt tid at komme af med igen. Tror jeg tænkte 'Ja, jeg er jo alligevel tyk med stor mave, så hvad gør det at spise en stor vaffelis selvom jeg lige har spist en stor sandwich..?' MEGET kan jeg så afsløre nu. Selvom man føler sig stor og gravid og kan ikke forestille sig et liv uden maven, så kommer der altså en dag, hvor den mave forsvinder og man pludselig opdager at lårene, armene og bagen også er vokset.. ØV! 
Nå, men intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Jeg har tænkt mig at bruge denne bitre erfaring til at kontrollere denne graviditet bedre end sidste. 


Det jeg egentlig ville fortælle var, at min jordemoder fortalte mig, at bare få ting kunne hjælpe på IKKE at tage så meget på igen. Bla. Spise små portioner (selvfølgelig), spise sundt og undgå for meget pasta, ris og kartofler... PASTA!? Vi spiser jo rigtig meget pasta... havde aldrig tænkt at pasta var en 'fedme-faktor'! Vi spiser jo ikke ligefrem pasta med ketchup.. det er jo pasta med grøntsager og EVT. pesto. Tænk at du er en af 'de onde' pasta!! Din luskebuks! Jeg tager min jordemoders råd meget alvorligt, så i denne uge, har vi ikke spist pasta endnu, hvilket jeg allerede kan mærke.. Ikke på vægten, men på humøret og maven!! Hold da op hvor det gør en forskel.. Og jeg er sikker på vægten er enig. Indtil videre har jeg taget 2 kilo på og er snart 18 uger henne. Det er fint synes jeg. Mit drømmemål er kun at tage omkring 8 kilo på. 
Vi skal dog have pasta fredag, men grovpasta, så det er jeg spændt på.


Er der andre gode råd/andre ting jeg skal holde mig langt fra, som I har erfaret derude i blogland?
Jeg kunne godt bruge flere gode graviditetsråd :)



fredag den 20. april 2012

Ikke for enhver pris..

Som mange af jer trofaste læsere ved, så er min store drøm, at blive optaget på jordemoderstudiet i Ålborg. Det er det stadig. Sommerfuglene i maven er der især ikke blevet færre af, siden ansøgningen er sendt! 


Til gengæld har det også sat en masse tanker igang om fremtiden og 2 børn kombineret med studie i Ålborg. 
Vi har absolut ingen intentioner om at flytte til Ålborg, nu hvor Daniel har et fast job her og vores netværk er her i Århus. Det betyder jo, at jeg skal pendle hver dag frem og tilbage fra Århus til Ålborg, hvilket også betyder, at Daniel sandsynligvis både skal bringe og hente børn, samt lave aftensmad de fleste dage. Han har været hudløs ærlig overfor mig, og sagt at han tror det bliver enormt hårdt for os begge, og han frygter at han skal rammes af stres (som han, før vi blev kærester, har prøvet). Samtidig støtter han mig i min beslutning og synes jeg skal gøre det, jeg brænder mest for.


Det synes jeg også... men det skal ikke være for enhver pris. 


Hvis det, at jeg starter på studie i Ålborg, betyder at Daniel går ned med stres, børnene bliver kede af det og jeg selv måske ikke kan overskue situationen, er det ikke det værd! Det synes jeg ikke.. Det er en drøm, men drømmen skal realiseres uden alt for store omkostninger og hvis det ikke kan lade sig gøre, må jeg finde noget andet eller læse det senere. Jeg er klar over at der kommer hårde perioder i studietiden, men det skal der være plads til, uden at det tager ALT pladsen.
Det er 'kun' 3,5 år af mit liv, men hvis det er 3,5 år der vender op og ned på alt og laver om i fremtiden, så er det ikke den vej jeg skal. Det har jeg indset. Og det tror jeg er sundt at indse. 
Jeg har pludselig ikke mig selv at tænke på mere, men en familie, der betyder alt og den er (trods alt) det vigtigste i mit liv :)



søndag den 15. april 2012

Uge 16+2, barnevogn og plus på kontoen

Så er jeg sørme allerede i 17. uge af min graviditet. Jeg synes godt nok, at tiden flyver afsted denne gang i forhold til da jeg ventede Hannibal! 


Jeg er trådt ind i det berømte 2. trimester af graviditeten, som jeg må understrege er den BEDSTE tid af graviditeten. Den skal stor-nydes inden sure opstød, hedeture, søvnløse nætter og de der 10 ton ekstra, banker på min dør. Lige nu føles det som ikke at være gravid, selvom jeg er gravid. Næsten da... Kvalmen er væk og den ulidelige træthed er på retur, men forstoppelsen fylder dog en del i dette trimester... Ligesom sidst! Det er en hel mental og psykisk udfordring at skulle på toilet. 'Husk nu at slappe af', 'Gå på toilet når du har god tid', 'Drik en masse vand'.. osv! Det er lidt som om, at det er lettere sagt en gjort! At sidde på toilet i 30 min. er måske liiige i overkanten... især fordi mine ben begynder at sove efter 5 min.. 


Nå, men det er altså det eneste minus ved 2. trimester, hvis du spørger mig. Det dejlige er også, at jeg begynder at se gravid ud.. og ikke bare tyk. Selvom jeg synes jeg var meget større på denne tid sidste gang. Husker tydeligt sidste gang, da jeg var ca. 13-14 uger henne og kunne mærke stirrende øjne fra en mandlig kollega, hvortil jeg straks sagde, at jeg altså var gravid og ikke tyk. Han udbrød lettende.. 'Nå okay! Troede du havde spist alt for mange is denne sommer'... Og når ens selvtillid i forvejen har fået sig en lussing, den morgen, da jeg så mig i spejlet, er det ikke lige fordi jeg går smilende hjem, men tværtimod overvældes af hormonelle tårer, mens jeg hører lidende musik i iPoden. Ja, dyrkelse af tristhed er også en graviditets -gene ;)


Men nok om det! Se lige hvor stor baby er nu:


Billede findes HER

Kan jeg mærke den sparke? Måske, måske ikke... Jeg har mærket noget, der meget vel kunne være spark.. Ligeså vel som det kunne være luft i maven. Men der går forhåbentlig ikke længe før jeg er sikker. Det glæder jeg mig meget til. Det var så hyggeligt sidst, at mærke baby-spark i maven 24-7.. :)

En anden rigtig dejlig ting, der er sket i dag, er at vi har fået købt os en ny barnevogn. Den Hannibal ligger i nu, er fin, men gammel og slidt.
En rigtig fin (næsten ikke brugt) Emmaljunga barnevogn i sort med lift, myggenet, regnslag, sele, lagen mm. til sølle 2000kr. Tak for donationen svigermor!!
Jeg lover at tage billeder af den i kommende fremtid, så I kan se det nye vidunder! 

Med det sagt, kan jeg nu sætte mere plus på mental-kontoen og lade op til endnu en arbejds-/skoleuge. 

Håber I alle har haft en god weekend!



mandag den 9. april 2012

Når rollerne er byttet om..

Det gik ret hurtigt op for mig, da Daniel og jeg indledte et fast forhold, at vi nok ikke var heeeelt 'normale', i forhold til alle mulige andre vennepar's forhold. De der traditionelle 'roller' man nu har som mand og kvinde i et fast forhold har ofte en del ligheder. Der er dog få forhold, som er undtagelser. 
Vi er et af dem!


Jeg kan tydeligt erindre første gang jeg tænkte, at 'sådan er det hjemme hos os... bare omvendt'. Vi sad en flok piger (stort set alle i faste forhold) og snakkede om de der irriterende ting, som kæresten ofte gør. Såsom at lade tøjet ligge og flyde, glemme at slukke lyset når de forlader hjemmet, ikke lige med det samme vaske sin tallerken af efter maden osv... Ja, de problemer kender jeg også til.. men i mit tilfælde er det bare MIG der gør de der irriterende ting. Daniel går og bliver småsur over mit tøj, der kan ligge og flyde, mit glas der kan stå i flere dage, mine skolepapirer der fylder på bordet og jeg kunne blive ved. 
Jeg er åbenbart den typiske 'mand' i forholdet lige med sådanne ting. Og Daniel er den typiske 'kvinde'. 
Så sent som i dag, da vi spiste lamekoteletter, gik diskussionen på at vi måske spiste for lidt kød. Ja, gæt hvem der synes vi spiser for lidt... Ikke Daniel ;) Ifølge ham, kunne vi stort set leve som vegetarianere med minimal af fedt i maden. 


Jamen Kia, ville man spørge, er det ikke bare rart at have sådan en kæreste?? JO! Absolut... men jeg føler mig som en stor ulækker gris, når jeg en gang i året, har lyst til at spise en stor fedtet burger med pommes frites, se TV hele dagen og rode med mit tøj!! For sådan er Daniel IKKE.. 
Det skal selvfølgelig lige siges at jeg ikke som person, er maskulin eller noget i den dur. Jeg ser mig selv som meget kvindelig og Daniel er heller ikke feminin eller noget i den dur... men lige i dette forhold i visse situationer er rollerne byttet om!


Hehe.. men komisk er det nu lidt 


Er jeg den eneste kvindelige 'mand' i et forhold? Er der ikke andre derude?? Eller er jeg ene fisk i vandet?? ;)


Håber I alle havde en god påske!