Jeg glemte helt at lave et månedsindlæg om Jonathan i går, da jeg lige har været alenemor disse dage (indlæg kommer senere).
Status efter 6 mdr. er:
Søvn:
- 1. lur er fra 9.00 - 10.30
- 2. lur er fra ca. 12.30 - 14.00 (14.30)
- 3. lur fra ca. 16.30 - 17.30
Mad:
- Bryst om morgenen, inden første lur.
- Hirsegrød med pære/banan inden 2. lur.
- Bryst inden 3. lur (nogle gange grød)
- Fuldkornsgrød inden nattesøvn og så bryst
Han ELSKER grød og spiser ret så store portioner.
Nætterne bliver bedre og bedre. Jeg putter Jonathan mellem 20-21. Giver ham sidste gang bryst og så lægger jeg ham i sengen på siden med sutten. Så falder han som regel til ro ret hurtigt. Det er rart. Og nu ammer jeg kun en enkelt gang om natten (nogle gange 2). Men jeg VÅGNER ofte stadig, da han sover ret uroligt og skal have sutten et par gange. Nogle gange finder han ro selv, men oftes skal han lige have sutten og ligges på siden.
De sidste mange dage har han været enormt pylret. Pylret som i jeg-kan-ikke-være-alene pylret. Jeg kan nærmest ikke engang vende ryggen væk, når han ligger for sig selv uden han begynder at græde. Og hvis jeg så 'forlader' ham, dvs. går hen i køkkenet mens han er i stuen (ca. 7 meter væk), bryder han fuldstændig ud i utrøstelig gråd. Det er altså lidt hårdt synes jeg!
Til gengæld er han begyndt at rulle fra mave til ryg. Han kan sidde med støtte i ryggen og siderne. Han kan sige 'babababa' og 'prutte' med munden. Han smiler konstant til Hannibal og griner meget. Jeg synes i det hele taget han er en meget følsom baby. Han har både let til grin og til tåre.
Han er en dejlig baby og jeg kan slet ikke fatte at det er et halvt år siden han blev en del af vore treenighed. Som nu er blevet en firkløver.
I dag gik turen til Kattegatcentret. Mindre koldt. Meget hyggeligt :)
// "Se moar!!"
// Fin rokke
// Mærkelig (lidt farlig ifølge Hannibal) fisk
// Jonathan tog sig en skraber.. på 2 timer...
// Der var ikke kommet mange endnu, da vi ankom kl. 10
// Familien som den pt ser ud (dog uden yngsten)
// Pappi und Pølle <3
// Kan I se os??
// Der sluttes af med chokolade-eksplosion på tallerkenen (det var en muffin da vi købte den)
Hvad jeg lavede d. 24. marts 2013:
Hvad jeg lavede d. 24. marts 2012:
Øhøm... Sommer, du kommer lidt for sent i år!??
(se evt. også indlægget HER fra 24. marts 2012)
For første gang, kan vi prale af at have ferie, når andre arbejder. Daniel har ellers meget sjældent ferie, men har nu haft nogle feriedage der skulle 'bruges'. Derfor har han besluttet at holde ferie i hele 10 dage!!! Så forbered jer på lidt ferie-indlæg herfra!
I et ellers så pokkers koldt vejr, besluttede vi i dag, alligevel at tage en tur i dyrehaven. Vi har lånt bil af mine forældre i denne uge og det gør det en del lettere at komme fra a til b og dermed tage sådanne beslutninger om ture i frostgrader. Brrr...
Det var noget så koldt og noget så hyggeligt :)
Man gør sig en stor portion tanker, når man får børn. Ikke kun bekymringer om søvnløse nætter, udvikling og andet, men også en hel del om opdragelse. Især når børnene bliver større.
Jeg har altid haft en idé om, at jeg vil opdrage mine børn meget ligesom mine forældre opdragede mig. Selvfølgelig er der en del ting jeg vil gøre anderledes, men mange grundlæggende ting, vil jeg gøre som mine forældre også gjorde. Jeg har haft en ganske god barndom og det ønsker jeg mine børn skal have også.
Heldigvis er Daniel og jeg ret enige om mange ting mht. opdragelse. Vi har ikke haft store diskussioner eller uenigheder. Når der har været punkter, hvor vi er uenige, har vi som regel fundet en god løsning på det. Det er godt at have ens synspunkter, men det er sørme også godt at man er forskellige som mor og far. Især hvis man kan lære af hinanden.
Man kan have mange idéer til opdragelse. De fleste er vi selv herre over, men andre ting ser vi ikke.
Jeg kom pludselig til at tænke på, idag, hvordan mange forældre pådutter sine børn forskellige ting. Jeg omformulerer mig. Jeg tror ALLE forældre pådutter sine børn store eller små ting. Mest ubevidst og selvfølgelig med gode hensigter. Vi gør jo det, vi synes er det bedste.
Men jeg tænker på f.eks. når man køber legetøj til dem, putter musik på, læser bøger osv. Det er jo OS som forældre der vælger hvad barnet skal præsenteres for. Hvad VI synes er bedst. Og det er jo godt. Men hvad med den dag, hvor Hannibal kommer hjem og vil se 'Barbie' på computeren (ja, det sker ofte) og vil lege med dukker eller andet? Hvad med den dag, hvor han siger til far, at han ikke vil spille fodbold, men danse ballet?? Hvad med den dag, hvor han vil stemme til højre for midten (Gud forbyde det ;) ) Eller hvad med den dag han KUN vil gå i meget dyrt mærketøj? Osv... Hvor forstående, accepterende og anerkendende er man så?
Jeg vil jo gerne se mig selv, som ret tålmodig og forstående som mor overfor mine drenge. Jeg regner med, at ville støtte dem i alt... i hvert fald det meste. Hvor går min grænse? Jeg ved det ikke...
På et tidspunkt skrev nogle søde blogmødre om deres mindre gode forhold til 'Hallo Kitty'. Deres døtre var nemlig helt optaget af Hallo Kitty med alt hvad det indebærer af 'udstyr' og tøj. Det var de mindre tilfredse med. Og det kunne jeg da sagtens sætte mig ind i. Sådan ville jeg sikkert også have det. Jeg køber trælegetøj, genbrugsrangler, 70'er klodser mm. Men for Hannibal var det sjoveste legetøj 'larme-legetøjet' med de frygtelige skrigende farver. Men det var fedt for ham. Når det ikke lige passer ind i 'vores stil' eller forestilling om hvad godt legetøj og tøj er, så er man (læs; jeg og sikkert en masse andre) tilbøjelige til at rakke det ned.
Jeg synes selv, at jeg burde være bedre til at acceptere, når mine unger måske er til noget andet end jeg. Jeg vil helst ikke være 'hende moderen' der siger "Det får du simpelthen bare ikke!!", hvis barnet vælger Lamaze-sommerfuglen fremfor træranglen. Det burde alle blive bedre til.
Jeg husker tydeligt alt det legetøj Hannibal havde, da han lige havde lært at kravle. Men det sjoveste for ham, var en shampoo flaske (!??). Hvem er jeg hvis jeg så vil pådutte ham noget andet? Prøve at få ham til at lege med andet legetøj, fordi det er mere moderne?? Hvem er jeg, hvis jeg nægter Hannibal at få en bluse på med Disney-tryk fremfor de hjemmesyede smækbukser, fordi det ikke lige passer ind i min stil? Jeg synes i hvert fald ikke, at jeg er en specielt accepterende og anerkendende mor hvis det var tilfældet.
En anden ting jeg har tænkt over mht. opdragelse er den der form for selvopfyldende profeti. Det vi siger til børnene, er det de tager til sig.
'Du driller', 'du spiser ingenting', 'du er sød' osv. Min kloge mor siger, at børn gør ikke som man siger. De gør som man gør! Det er jo så sandt. Men de 'gør' også det man siger de 'er'! Mine forældre sagde altid; 'Du er rigtig fars pige' eller 'du er så hidsig altid' osv. Det er først i mine voksne år, og faktisk først rigtigt efter jeg mødte Daniel og har fået børn, at det er gået op for mig, at det ikke nødvendigvis er lov, det man har fået fyldt ørerne med som barn.. og egentlig stadig får at vide. Men man lever ubevidst op til de forventninger. Både som barn og voksen.
Det er lettere sagt end gjort, at undgå at sige hvordan ens børn er, til dem selv. Men jeg tænker ofte over det og jeg vil helst undgå at pådutte dem hvordan de er, hvorefter de dermed lever op til denne selvopfyldende profeti. De 'gør' som man siger de 'er'.
At sætte ord på deres følelser er helt noget andet. Det gør vi meget herhjemme og Hannibal sætter ofte ord på følelser. 'Mor er sur', 'Hannibal er glad' osv. Men det bare en del af udviklingen. At pådutte dem hvordan de ER, synes jeg er noget andet.
Med det sagt, vil jeg sige, at jeg ikke er perfekt som mor!! Ingen er perfekte og heldigvis! Jeg gør sikkert dagligt samtlige af de ting, jeg helst vil undgå. Men jeg gør mig tanker om det og prøver at se indad og lave om på den måde, jeg aller helst vil undgå at være overfor mine børn. Jeg synes det er SÅ spændende og interessant at opdrage. Jeg ser det som en lærerig og fantastisk del af mit liv, at kunne være med til at opdrage. At kunne give kærlighed og viden videre. På godt og ondt.
Hvilke udfordringer kommer der om et år? Om 10 år?
Uanset hvad, så tror jeg at mine forældre gjorde hvad de synes var det rigtige, ligesom jeg vil gøre hvad jeg synes er rigtigt. Og hvis man gør det bedste man kan, kan ingen forlange mere.
Hvad synes I? Hvad har I tænkt meget over mht. opdragelse? Hvad er jeres svage sider? Hvad er I trætte af i den kollektive opdragelse i samfundet? Hvad er 'normen'? Og er det egentlig normalt?
Jeg vil slutte af med at sige, at jeg ikke er 'efter nogen'. Jeg synes ikke jer skønne mødre i blogland skal 'skamme jer' over de ting I nu skriver om mht. børn ;) Overhovedet ikke. Jeg er som sagt ikke bedre selv. Det er bare tanker jeg har lyst til at dele og gerne vil høre jeres mening om.
Håber I vil tage godt imod det :)
Vi har igen i dag hygget os. Dog kun hjemme i det lille hus. Afslappende og dejligt har denne weekend været for os. Trods sne og kulde ;)
// Gynge vi i sin tid fik i navngivningsgave til Hannibal. Den hitter.
// Pappi læser for pøllerne ali imens..
// .. mor bager chocoladeboller
// Lille pøls
// Visne påskeliljer vidner om vinter... og ikke grønne fingre..
// Uhhmmmmm... Kaf' med chokoladeboller. Opskriften findes HER!
Vi har ladet op til endnu en uge, men fra på fredag har Pappi ferie i hele 10 dage!!! Wup wup!
Go' søndag aften derude.
Jeg har lige fået overført en masse billeder fra Daniels iPhone. Billeder fra dengang for snart 6 mdr. da Jonathan kom til verden.
Daniel gik og tog lidt billeder den dag, både hjemme og på fødegangen. Nu tror jeg at jeg vil forevige dem på bloggen. Jeg vil dog skåne jer for de mere private billeder og de lidt halvklamme.. Vi tog f.eks. billeder af moderkagen, hvilken jeg ikke synes er klamt, men kunne godt forestille mig, at en del ville blive forarget over det.
Så jeg prøver at holde mig til den sobre del :) Here it comes..
Nogle af billederne vil være lidt uskarpe og rystede, men det var også bare iPhonen de var taget med
// Hannibal og jeg et par dage inden fødslen
// Veerne er godt i gang d. 29. sep. 2012. Det er ved middagstid kl. ca. 12. Jonathan kommer til verden sammen aften kl. 18.27
// Der bliver spillet iPad, mens mor har veer. Ren hygge... (sagt med ironi fra mors side)
// 29. september 2012
// Pappi laver lidt boller - her inden de kom i ovnen
// Hannibal smager en friskbagt bolle
// Lækre nybagte boller :)
// Hu hej afsted på skejby
// Fint hospitalstøj og mig der hopper på en bold med veerne der nu står i kø
// Bad gøres klar
// Veer klares i badet, mens der indtages ekstra ilt. Jeg er nemlig ikke meget for lattergassen
// Sengen hvor Jonathan kommer til verden
// Og så kom han :) (jeg sprang lige de mere detaljerede billeder over ;) )
// Så fin med hue på
// Hjem igen i trygge rammer
// Her i dag, snart 6 mdr. senere med samme hue, som da han kom hjem fra Skejby.
Det var en helt speciel dag og nu har jeg delt det med jer læsere. Håber I vil tage godt imod billederne.
Som skrevet i tidligere indlæg, så har det jo sneet voldsomt i dag. På meget få timer, kom der et stort sne-lag her i Århus.
Man kan sætte sig ned og tude over det (som jeg gjorde i dag ;) ) eller man kan udnytte det.
Sidst nævnte, var noget Daniel foreslog efter vi havde spist aftensmad. "Skal vi ikke tage ungerne med ud i haven og lege lidt i sneen?"
Og jo.. det skal vi. Og det gjorde vi. Og sjovt var det altså :)
Efter sådan en tur, tog vi os alle et dejligt varmt bad og nu er der ellers plus, plus, plus på min konto, selvom været siger minus :)
