onsdag den 29. maj 2013

Jonathan 8 mdr.

Så er det tid til endnu et månedsindlæg. Synes lige jeg har lavet et..??

Vi er godt inde i et tigerspring (tror jeg) så jeg håber næste skridt er, at han kan kravle snart! Han gider ikke engang ligge på maven og møve. Han er blevet bedre, men ak, synes godt nok der er lang vej endnu. Til gengæld er han ret god til at side og 'skubbe' sig op når han tilter til siderne. Han er begyndt at spise rigtig godt og vil meget gerne tygge på mad. Derfor får han ofte lov til at gnave i æbler, brød, broccoli mm. til stor glæde og stor frustration, når det falder på gulvet eller vi tager det fra ham ;)

Det er også en ting jeg har opdaget ved Jonathan er hans temperament(!!). Hvis vi tager noget fra ham, hvis han f.eks. skal spise eller noget, bryder han fuldstændig ud i hysteri og kaster sig tilbage i stol eller ammepude. Det samme sker hvis man ikke lige tager ham op, når han begynder at kede sig eller hvis man skal tørre hans mund efter måltid. Ren skaberi og hysteri. Til stor irritation og stress for moderen. Til gengæld har han det som blommen i et æg, når der er folk nok omkring ham. Han er en rigtig selskabs-baby :) Og så EEELSKER han sin storebror. Han kan bruge laaang tid på bare at iagttage Hannibal uanset hvad Hannibal foretager sig. Rigtig lillebror-agtigt.. så kært :)

Søvn:
Der er efterhånden kommet en god rytme i søvnen om dagen. Om natten sover han stadig ret uroligt synes jeg, og vil gerne spise en del gange. Øv! Men vi overvejer snart at lægge ham ind på eget værelse, da jeg har på fornemmelsen at det er fordi vi mosler rundt i sengen, at han vågner. 

Vågner om morgenen kl. 7.30-.8.00

Første lur kl. 9.30/10.00 - 11.00/11.30
Næste lur (næsten altid samme tid) kl. 14.00 - 15.30

Bliver puttet ved en 20.00 tiden. 

Mad: 
Jeg er nu gået helt væk fra pulvergrød (yes!) og alt laves hjemmefra :) Kan dog godt være jeg nupper lidt pulver med, hvis jeg skal ud lige på de tidspunkter han skal spise. Han er også begyndt på et slags fast afføringsmønster. Det hedder LIGE INDEN morgenmaden ;) Det er dog stadig en smule hårdt og der kommer ikke vanvittigt meget ad gangen... Men det kommer dagligt!

Morgenmad: Havregrød lavet på mælk og vand med en klat smør og lidt sukker i. Dertil vand at drikke.

Middagsmad: Hjemmelavet fuldkornsrisgrød med most æble og banan med enten lidt olie eller smør. Dertil vand at drikke. 

Snacks: Amning og/eller æble, melon eller andet godt at tygge i.

Aftensmad: Kartoffelmos med gulerødder og hvad der ellers kunne være på menuen (f.eks. broccoli). Lavet i mælk med smør. Dertil vand.

'Putte-mad': Amning. 

Ud over et iltert temperament, så er Jonathan også en enormt kærlig dreng der har et stort kramme og kysse behov. Virkelig dejligt. Han har det allerbedst i favnen på enten mor eller far og skal nok skrige op, hvis der er blevet krammet for lidt ;)

Nuværende kælenavn: 'Lang-fing' (fordi han er så pokkers nysgerrig og får Inspector Gadget armen når der er noget han vil ha')



Jeg ønsker mig...

... et par sko! Et par sko, som jeg normalt egentlig ikke går så meget med, men egentlig synes er lidt fede OG så er jeg begyndt at gå meget med barnevognen og så er små ballerinaer eller stof-sko altså ikke så optimalt. Så derfor...

.. ønsker jeg mig disse sneakers:


Og de kan købes liger HER


mandag den 27. maj 2013

søndag den 26. maj 2013

Weekenden i billeder og ord

Denne weekend har været en slags ambivalent weekend. Vi har hygget os. Meget. Og det har været hårdt. Meget! (læs indlægget om Lorteliv). 
Men jeg tror det bedste i denne weekend må have været alt den tid, vi har tilbragt udendørs. Vi har nærmest ikke været inde, pånær om aftenen. Og jeg har endda fået en masse sol i ansigt og på skuldre. Skøønt altså! 

Lørdag tog vi en tur på noget der hedder dyrelegepladsen, hvor der skulle fodres kaniner. Vi havde taget en lille madpakke med til H og kaf' til de voksne. 










På hjemturen blev de trætte storerbror-ben sat op i barnevognen og lillebroren fik et par krammere. (Ps. det smeltede ellers forældrenes hjerter.. Tror vi tog omrking 20 billeder af dem, men skal nok nøjes med at smide et par enkelte stykker ud her ;) )



Da vi kom hjem, blev der spist frokost, hoppet i trampolin, nydt have, slået græs med ny græsslåmaskine fra mormor og morfar, leget i sandkasse og kørt på scooter.











Og så gik den lørdag ellers. Det var nok den dag der egentlig var hårdest, da Jonathan natten forinden synes det var noget så fedt, at vågne og græde hele tiden. Suk. Men nu hvor jeg sidder og kigger på billeder fra dagen, kan jeg konstatere med mig selv, at vi da egentlig fik hygget os trods alt. Ja, jeg tog selvfølgelig heller ikke billeder, når Daniel og jeg skændtes, når Jonathan vrælede eller hjemmets kæmpe rod... Hvilket også fyldte meget den dag.

I dag søndag, har vi slappet lidt mere af og nydt solen i haven. Daniel har, det meste af dagen, slebet et par stole, men der blev også tid til RIGTIG græsslåning og en lille løbetur med ungerne i croozeren. Hannibal udstyret med popcorn og iPad og Jonathan udstyret med sut og hagesmæk (ja, det er pt yndlingslegetøjet..??).






Nu er ungerne puttet og jeg sidder med benene oppe og slapper af og frygter lidt for natte-roderiet. Alting er bare perioder med babyer siger jeg til mig selv konstant, men pyha.. når man så lige er i en træls periode.. suuuk!! 

Mere sol tak, så jeg kan få et boost af D-vitaminer :)


De nye spisestole - anigstløft

Som nyligt nævnt, så har vi fået nye lækre spisestole. De manglede dog en kærlig hånd i træet mente Daniel. Til at starte med, synes jeg dog det var en smule overflødigt, men jeg må ærligt indrømme, at de er kommet til at se MEGET bedre og nyere ud! 
Daniel har slebet dem og jeg har givet dem mat linolie. 

Før billeder:




Lakken her er blank og slidt og træet virker gulligt. 

Her er efter billeder:




Lakken er nu væk og træet har fået en mat chokolade-agtig brun farve og årerne kommer rigtig til sin ret.

De er jo som nye. 


lørdag den 25. maj 2013

Lorteliiiiv!!

Jeg sidder nu i en zombie ligende tilstand og tasfgde .. tasker... taster forkert igen og igen, mens det indre stressniveau er rødglødende.. kan man overhovedet sige det?? 
Anyway.. 
Vi har mildest talt haft nogle hårde nætter med Jonathan i snart en hel uge. Han vågner om natten og græder og græder on INTET kan få ham til at falde til ro. Endelig efter lang tids trøsten, sut-i-mund, aen, op mellem mor og far, amning osv. falder han til ro. I nat brugte vi en hel time på at få ham til ro og jeg hørte mig selv hviske/råbe (I ved, når man hvisker virkelig højt, så man bliver helt hæs) LORTELIV!! 
Ja, det var altså lige sådan jeg havde det i går. Magen til lorteliv skal man lede længe efter. 
I dag har Jonathan så lige 'spiced' trætheden op med lange grædeture, velcro-baby der vil sidde på arm og korte middagslure.. Åh ja, det er vist sikkert at sige at jeg er en meget MEGET træt mor disse dage. Især mentalt. Det samme med Daniel. Hannibal.. Ja, han er evigglad som altid. Vi er heldigvis også gode til at lave hyggelige ting med ham, så han ikke skal føle hele dagen bliver til en 'mor og far er trætte og skændes og baby græder konstant' - dag. 

Nu er Hannibal og Jonathan lagt. Jeg kigger konstant på babyalarmen og mærker at mit indre stressniveau tager stor skade... 
Åh Gud, hvem var det lige der sagde det var fedt at have børn?? 

Bare rolig! Jeg elsker jo mine børn, men nogle dage skal man jo lige ud med lidt... og det skulle jeg lige i dag!

KOM NU! GIV MIG BARE ET PAR TIMERS SØVN I NAT!!!! I STREG, TAK!


fredag den 24. maj 2013

torsdag den 23. maj 2013

Et par nye stole er flyttet ind!

Så er der kommet nye 'beboere' i det lille firkløverhjem. Det er old school teaktræ spisestole med lædersæde. I looove them!

Sådan her så det ud før:


Og her med nye stole:



Jeg elsker dem allerede (pssst.. og de er kun et par timer gamle i vores hjem)! 


mandag den 20. maj 2013

Mini-(pinse)ferie i billeder!

Jeg ved godt det ikke er sådan rigtig ferie og at det bare er en helligdag i dag, men jeg synes denne weekend har føltes som en ferie, så derfor har jeg altså døbt den mini-ferie. 
Daniel bliver ved med at sige "Ja, eller bare helligdag", når jeg siger at vi har da hygget os i denne ferie. 
Jeg synes i hvert fald vi har lavet en del og tilmed haft en dag med rigtig godt vejr, hvor vi kun har siddet i haven hele dagen og hygget os. Det er der da lidt feriestemning over, ik'? 

Her kommer endnu engang en lille billedspam over FERIEN:

Hele sidste uge, da jeg hentede H, gik vi, på vej hjem, lige hen over en del vandpytter. 3 af dagene skulle Hannibal hjem og have tørre bukser på og en af dagene kunne vi hælde en halv vandpyt ud af begge gummistøvler. Det er fantastisk at være barn! 

Hannibal 'ordner' Pappis cykel med en hammer :) 

Lørdag var det sommer. I hvert fald i vores baghave! Hele dagen var vi ude og nyde det skønneste vejr. Ungerne var helt kulrede, da vi kom ind om aftenen og var svære at putte.. Måske lidt solstik?? 
Der nydes æbler under halvteltet 

Og melon :)

Pappi tog skåneærmerne på og lavede en lækker chokoladetærte med creme i. Det var æ så ring endda! (på dansk = den smagte skønt)

Nam!

Havebordet..

Hannibal optaget af en bog han fik af en af Pappis gode venner. Kan afsløre den handler om hvor maden bliver af ;)

Der bliver plasket med vand igen igen.. her i haven..

Og her i Kattegat Centret (jep, vi var afsted endnu engang). Lige en lille bemærkning fra dagen. Der var mange børn og børnefamilier ude og lege i vandbassinerne med plastikbåde, mm. og konstant høre jeg forældre (nok mest mødre) sige til deres børn; 'NEEEJ, du må ikke blive våd', 'Skoene må ikke få vand på sig', 'lad nu være med at plaske jer sådan til' osv. Hvilket fik mig lyst til at sige til Hannibal; 'Plask nu til! Du må gerne blive våd, vi tørrer bare dine sko'. Det er jo SÅ FEDT at få lov til netop at plaske og blive våde. 

En blev træt i bilen på vej hjem

Og det var han ikke ene om.. 
Hannibal har placeret sine hajer og sin 'lillefin' (delfin) under computeren...??? 

Smukke blomster fra haven. 
Alt i alt en rigtig skøn mini-ferie! 
Jeg håber inderligt på at vejret vil forbedre sig de næste par dage. Er SLET IKKE færdig med at sidde i haven og hygge!