lørdag den 29. juni 2013

Jonathan 9 mdr.

9 inde - 9 ude. 
I dag har Jonathan været ligeså længe UDEN for mavsen, som inde. Det er lidt specielt synes jeg og især også fordi der kun er 3 mdr. til han fylder et år. Et HELT år! Tiden går ubeskriveligt stærkt. Jeg er helt ambivalent med det. På den ene side nyder jeg, at han er blevet DET større og at han kan flere og flere ting selv og næsten kan kravle helt, men på den anden side, så kan jeg slet heller ikke følge med. Før jeg får set mig om, flytter han og Hannibal jo hjemmefra. 

Der er sket en del med Jonathan siden sidste månedsopdatering. Både mentalt og 'mobilt' ;)
Han og Hannibal er begyndt at 'lege' lidt sammen. De kan sidde ved siden af hinanden og tage tingene fra hinanden. Eller rettere.. Jonathan tager tingene fra Hannibal. Hannibal giver ham gerne tingene, men driller ham til gengæld også lidt. De er begyndt at nyde godt af hinanden. 

Jonathan er desuden begyndt at snakke/pludre meget og siger f.eks. 'Mamamama' når han græder eller 'bababababa' når han leger og 'prutter' med munden.
Han elsker at kaste med bolde og er faktisk rigtig god til det. Han bliver let fornærmet hvis man ikke leger med ham længe, eller hvis man laver mad i køkkenet og han ikke liiiige kan se en. 
Han er en rigtig selskabsbaby. Klarer snildt café-ture, gåture, kaffebsøg mm. bare der sker lidt. 
Han savler som en sindssyg. En smæk kan være genneblødt efter blot en time. Måske flere tænder..??

Desuden er han kun få TIMER fra at kravle nu. For bare en uge siden kunne han ikke komme fra a til b selv og væltede ofte bagud. Nu står han på alle fire eller med det ene ben stift ud til siden, mens han møver lidt og øver sig på kryds kravl. Han sidder perfekt uden at vælte. 
Det går utroligt stærkt og jeg vil vædde med, at inden denne uge er omme, så kravler han også perfekt. Det var på tide :)

Han nyder stadig at tygge i ting og gerne på egen hånd. Dvs. at han SELV vil sidde med mad i hånden og gerne i alle døgnets 24 timer. Faktisk kan man ikke side og spise et æble, uden Jonathan bliver utilfreds, hvis han ikke kan få det. Han ELSKER mad! Han spiser stort set ALT :) Det er skønt! Og totalt modsat storebror. 

Søvn:
Det er nogenlunde uændret siden sidst. Han sover allerbedst når han sover mellem Pappi og jeg. Om dagen sover han dog glimrende i barnevognen.

Vågner om morgenen kl. 7.00-.7.30

Første lur kl. 9.30/10.00 - 11.00/11.30
Næste lur (næsten altid samme tid) kl. 14.00 - 15.30

Bliver puttet ved en 20.00 tiden. 

Mad:
Er også stort set det samme som sidst, dog er jeg begyndt at give små rugbrødsbidder til snack samtidig med frugt. Det hitter. Selvfølgelig. Derudover er vi just begyndt på, at give ham mad kort tid inden sengetid. Lidt aftensnack, kan man vel kalde det. 

Morgenmad: Havregrød lavet på mælk og vand med en klat smør og lidt sukker i. Dertil vand at drikke.

Middagsmad: Hjemmelavet fuldkornsrisgrød med most æble og banan (eller hvad der er af frugt og gerne med svesker). Dertil vand at drikke. 

Snacks: Amning og/eller æble, melon eller andet godt at tygge i, samt bondebrød med leverposteg.

Aftensmad: Kartoffelmos med gulerødder og hvad der ellers kunne være på menuen (f.eks. broccoli). Lavet i mælk med smør. Dertil vand.

Aftensnack: Frugt - gerne banan
'Putte-mad': Amning. 

Stor dreng på 9 mdr :)

Stor storebror på 2,8 år :)

Snart kommer der et indlæg om navngivningsfesten det LOVER jeg. Jeg skal baaare liiige finde tiden :)


mandag den 24. juni 2013

En (halv) dag i mit liv i billeder

Hu-hej, hvor er denne uge og weekend strøget afsted med 110 i timen. Jeg har en del indlæg i ærmet, men har knapt haft tid til at sidde ned i mere end 10 min. ad gangen, så de må komme lidt forsinkede. 
Jeg kan røbe, at vi især har haft travlt med Jonathans navngivning, som blev holdt i lørdags (d. 22. juni). Det har været en hel fantastisk hyggelig fest, men der har været meget forberedelse op til og lidt oprydning efter, så det er faktisk først i dag (selvom jeg næsten ikke kan holde mine øjne åbne) at jeg sidder og har tid til et indlæg igen.

Første indlæg handler om en helt almindelig hverdag i mit liv, som det ser ud nu mens jeg er på barsel. Jeg fik en idé til at tage billeder af en helt almindelig kedelig hverdag, fordi jeg synes det er sjovt at se tilbage på, hvad jeg lavede og hvad min tid og tanker gik med. Jeg glemmer hurtigt hvad jeg egentlig lavede, for bare et år siden. 
Det er det, der er så godt ved at have en blog. Det er min digitale dagbog!

Nå, men.. jeg fik dog kun taget billeder fra morgen til sen eftermiddag, da det meste af aftenen gik ud på at hente bil hos mine forældre og ja.. så glemte jeg lige at tage billeder. Så her er EN HALV dag i mit liv ;) 

"Godmorgen Jonathan".. Som gerne vågner ved en 7-8 tiden. Det passer mig helt fint, men det er altid svært for J liiige at 'få øjne', når lyset tændes.

Første morgen 'ritual' (næstefter bleskift) er morgenmad til både J og mig. Havregrød til J og havregryn til mig. Jeg kan især godt lide det med solsikkekerner og kokos. En anden ting er, at jeg sjældent tager tøj på, som noget af det første om morgenen. Det sker gerne EFTER morgenmaden. Hvis det er lidt køligt kan jeg dog godt finde på, at tage et par løse bukser på.. og ja, så sover jeg (næsten) altid i top, så den er selvfølgelig også på.

Jonathan slægter lidt sin storebror på mht. at elske sin morgenmad. What can I say? Jeg laver en killer havregrød ;)


Når morgenmaden er overstået leger Jonathan på gulvet, mens jeg rydder op efter os. Sommetider hitter det ikke altid at lege på gulvet, men jeg kommer efterhånden til at ligne klokkeren fra Notre Dame, hvis jeg skal slæbe på ham konstant.


ahhhh... liiige 5 min. på sofaen mens Jonathan har gang i en god leg og inden han skal puttes kl. 9.30

OG SÅ blev han træt :) Godnaaaat Jonathan... zzzz...

En meget træt mig, skynder mig ind igen og smækker fødderne op. Hmmm... har ingen kaffedates i dag. Naboen er vidst heller ikke hjemme... what to do...? Rydde op måske? Det trænger sådan... Naaa... Gider ikke...

Der trænger godt nok til at blive ryddet op, men jeg tager lige en slapper mens Jonathan sover.

En 3 timer efter morgenmaden tager jeg mig lidt mad igen. Gerne rester eller hvad der nu findes i huset. Denne dag blev det ost på knækbrød med dijonsennep og tomater. Dertil gulerod og vand. Mums.

En MMS tikker ind på iPhonen. Det er fra stordagplejen. Hannibal plasker i vandpytter og samler STOOORE pinde med legekammeraten August. Mit hjerte SMELTER!!!

Bum. Efter ca. 1,5 times tid, vågner Jonathan igen. Godt svedig og med sovekammerøjne. 

Jeg skifter som regel hans ble som det første, men denne dag trængte han til et bad. Så af med dit kluns Jonathan!

Det er bare SÅ dejligt med bad. Her sidder J med en af H's krabber. Af plastik vel at mærke. 

Efter et langt og varmt bad, er det op og blive masseret med bodylotion, mens der suttes og kigges på elefant-uro. Ren hygge for os begge. 

Efter bad fik Jonathan lidt mad bestående af hjemmelavet fuldkornsrisgrød med hjemmelavet frugtmos til. Det hitter altid! Nå, men jeg kan ikke løbe fra at nogle dage skal man gøre rent. Og det blev så denne dag.

Efter støvsugning mm. ser der jo nogenlunde ud igen. Lille prutten kan nu komme ned og lege på et rent gulv. 

Bolde hitter for tiden

Ak... jer med småbørn ved godt, at det sommetider er en skrue uden ende, når man prøver at rydde op...

En træt Jonathan er klar til dagens sidste middagslur... 
Det betyder at stængerne lige fik sig en tur i solen... Hov... det var min mobil der ringede... min far er på vej med bilen.. jeg må hellere gøre mig klar.

Ja, det var lige et lille glimt af en tilfældig hverdag i mit liv. Jeg forventer ikke, at det skal være spændende og jeg prøver ikke at leve op til hvad folk gerne vil læse. Jeg prøver egentlig bare for mest min egen skyld, at skitsere hvordan mit liv er pt. Ja, det fik jeg vidst også sagt før... ;) Hvis folk vil læse det og synes det er sjovt, er det jo bare fedt for mig!

Hvordan mon jeres hverdag ser ud?

onsdag den 19. juni 2013

Mad, NS13 og havehygge..

Puha, jeg synes der er sket en masse ting de sidste mange dage, så den her blog har været et stakkels forsømt barn ;)
Men nu mens Jonathan snupper sig en lur, kan jeg lige lave et lille 'opdaterings-indlæg'. 
Daniel har været til Northside '13 i weekenden, så jeg har været fuldtidsmor de fleste dage. Det har været hårdt. Det har endda lige været ekstra hårdt, fordi Jonathan (selvfølgelig!!) fik feber og hoste lige den dag, Daniel skulle afsted. Når Jonathan har feber, bliver han en rigtig umedgørlig 'velcrobaby'. Det er jo forståeligt nok, men puha.. når man både skal lave mad, skifte bleer (på 2 børn!!), rydde op, lege, lave aftensmad, putte børn mm. så er man parat til at give op, når dagen får sin ende og man har haft sammenlagt 6 min. på en hel dag, til at sidde på sin flade. Desuden sover Jonathan ELENDIGT når han er syg. Så nætterne har kun givet mig 3-4 timers søvn. Ak og ve! 
Til gengæld har jeg en FANTASTISK sød kæreste, som skrotter søndagen ude på festivallen til fordel for at passe ungerne så JEG kunne komme afsted til festival og høre yndlingsbandet 'Portishead'. Det var jo lige før jeg tuede af glæde, da han sagde at jeg kunne tage afsted! Og hvilken fed aften det var! Jeg ELSKER Portishead!!

Ud over festival har der været til forberedelse til Jonathans navngivning, som skal foregå på lørdag d. 22. juni. Vi glæder os til festen, men der er en del ting der lige skal ordnes inden. Vi laver selv maden dertil, så vi har brugt en del tid på at udarbejde en menu. 

Så I kan nok se, at der ikke har været det store blogoverskud ;) 

Lidt af hvad vi ELLERS har lavet i den sidste uges tid:


Jonathan smager på haven!

Vi laver lækker vegetarret fra kogebog vi har lånt af naboen

Endnu en nyafprøvet ret! Den var lækker

En glad mig på vej til Northside


søndag den 9. juni 2013

Vi er ved at være ovenpå igen

De har været nogle trættende dage efter uheldet. Både Daniel og Hannibal har været trætte og udmattede. Jeg har haft lidt mere energi, men kan godt mærke at der har været stor tankespind. 
Daniel har været lidt mut, men har været god til at få snakket om sine tanker omkring uheldet. Jeg kan mærke det tager voldsomme kræfter på ham, men i takt med at Hannibal får flere og flere kræfter igen, stiger Daniels humør også.
Hannibal har haltet lidt og haft ondt i maven de sidste par dage og har desuden været ret træt. Han har nærmest kun villet ligge inde på sofaen og se 'Barbapapa', hvilket ikke ligner ham. Han er ellers ret glad for at være ude nemlig. 
Heldigvis har vi her til aften, oplevet den samme gode gamle og livlige Hannibal, som har løbet rundt i stuen, grint, pjattet, drillet og krammet. 

Midt i alt det her, kan jeg også mærke at Jonathan i dag har været lidt pylret. Tror han har kunnet mærke vores manglende energi og den lidt 'triste' stemning i huset. Så han fik lidt ekstra kys og kram og har desuden sovet mellem Daniel og jeg i sengen de sidste par dage. 

Det jeg egentlig vil sige er, at vi er ved at være ovenpå igen :) Vi har det godt og uheldet kommer længere og længere væk. Heldigvis! 

Godt vi har hinanden.


torsdag den 6. juni 2013

Når uheldet er ude...

Hannibal har i dag været udsat for et uheld. Han er okay, men chokket har givet genlyd herhjemme hos os alle (måske pånær Jonathan). 

Dagen starter dumt. Jeg vågner kl. 6.40 og ser at Daniel stadig sover i sengen ved siden af mig og jeg får ham straks vækket. En time for sent har han sovet. Så han starter dagen ud i et mindre stress-niveau. Jeg bliver liggende i sengen med Jonathan, mens Daniel gør Hannibal klar til dagpleje. Uh, inden jeg lige fortsætter, skal jeg lige fortælle en sidehistorie (som er ret vigtig i fortællingen). 
Jeg har lånt mine forældres bil siden i går, da vi var til 'Sculpture by the Sea' og havde planer om at aflevere den i dag. Så den stod i garagen. Når Daniel afleverer Hannibal om morgenen, er det i croozeren (cykelanhængeren) som også står (inderst) i garagen. Da Daniel skal afsted her til morgen, kan han ikke komme forbi bilen med croozeren, da den er for bred og garagen for smal. Og det er så her uheldet 'begynder'.

Daniel vil flytte bilen mere til siden i garagen så han kan komme forbi med croozeren, så han sætter sig ind, tænder og bakker. Da han vil køre frem igen, var Hannibal gået hen til cyklen og croozeren. I kombination af forskrækkelsen over at H var kommet ud og stressen stikker Daniel hovedet ud for at sige til H, at han nok skal gå et andet sted hen, men han får fjernet foden fra koblingen uden bilen var sat i frigear, hvilket betyder den laver et langt 'hop' fremad lige ind i croozeren og garagen. Croozeren bliver bøjet, så den og cyklen står som et V, mens den ligger halvt under bilen. Hannibal stod nu mellem cykel og croozer i 'V'et. Altså blev han klemt mellem cykel og croozer. 
Daniel løber ud, får på en eller anden umenneskelig måde, løftet croozeren ud fra bilen med den ene hånd, mens han hiver Hannibal fri med den anden. 

I mellemtiden ligger Jonathan og jeg stadig i sengen og putter i vågen tilstand, da jeg hører det her kæmpe 'bump/skrald' ude i garagen og tænker, at det måske er naboen der er kommet til at køre ind i bilen, så jeg rejser mig med det samme, men når kun hen til døren af soveværelset da jeg hører Daniel komme råbende ind med Hannibal grædende på armen. 
Hannibal har kun en sko på, har kastet op og skidt i bleen, men ellers er der intet at se. Jeg bliver chokeret og alt imens Daniel forklarer hvad der er sket, løber jeg ud og ser bilen med snuden i garagen og cyklen og croozeren bøjet. 

Daniel er tydeligt chokeret og forskrækket. Hannibal græder meget og vil hverken gå eller side og har ondt i maven. Vi beslutter at Daniel skal ringe 112. Vi er bange for indre blødninger. 
Imens tager jeg J op, skifter ham og giver ham tøj på. Jeg pakker pusletasken med bleer til H. Jeg får til sidst selv tøj på og ambulancen kommer. Pludselig står der over 5 mennesker i stuen. Både ambulancen, lægeambulancen og politiet er ankommet. De er rolige og tror ikke det er alvorligt med H, men fordi han er 2,5 år og har ondt i maven vil de køre 'traume'. Dvs. fuld udrykning med et helt hold læger og sygeplejersker klar til at modtage ham. De får ham på en båre og Daniel kører med. 

Jeg står tilbage og snakker med politiet om episoden og mens de tager billeder, pakker jeg en lille madpakke til J. Daniel har taget pusletaske med, hvor både mine nøgler og pung ligger i, men heldigvis har jeg bilnøglerne. Så afsted jeg kører til skadestuen.

På skadestuen har H fået stukket nåle i (adskellige gange fordi de ikke kunne finde blodåren), scannet hele kroppen, blevet røntgenfotograferet mm. for at udelukke indre blødninger. HELDIGVIS er han sluppet med overfladiske skrammer, men vi blev på børneafdelingen indtil han var frisk og kunne gå igen.
Han fik også indtaget rigeligt af chokolade, is, boller og mælk i de 7 timer vi var der ;) Mormor nåede også forbi med en lille gave. Så det blev pludseligt lidt hyggeligere at ligge på hospitalet. 

Heldigvis endte den her historie godt, men den har påvirket os meget. Især Daniel som jo så det hele og har bebrejdet sig selv MEGET i dag. Jeg bliver ved med at overbevise ham om, at det jo var et UHELD og at det kunne ske for alle i en stresset situation. Vi lavede samtidig aftalen om, at hvis han en anden gang sover over sig, må han vække mig, så jeg kan aflevere H. 

Nu er vi hjemme igen. Hannibal er sit glade lille jeg igen. Han har badet, spist og bliver nu puttet af Daniel. 
Men sikke en dag. Og godt der ikke skete noget farligt! 

Lige da han ankom på skadestuen, fik han en isbjørne-bamse med en flot medalje på, fordi han var SÅ dygtig! Her sidder han med den hjemme igen i trygge omgivelser.

Croozeren og cyklen i 'V'et. Croozeren knækkede af cyklen, fik bøjet hjulet og siden af det ene sæde.

Baghjulet på min cykel fik også en tur.

Her ses hvordan det ene sæde er blevet mast.

Garagen (OG klapvognen) fik også en tur af bilens 'snude'

Lille Hannibal hjemme igen med bamsen og gaven fra mormor. Selvfølgelig en ambulance fuldstændig magen til den han kørte i :)

'Armbåndet' og plastret hvor droppet sad
Vi sidder nu og snakker og snakker og snakker om forløbet. Det er den eneste måde vi kan 'bearbejde' det på. 
"Tænk nu hvis.. Godt han ikke stod tættere på... Han var SÅ sej... Åha, hvor vi elsker ham.. osv". 
Det kommer nok til at kræve en del dages 'snakken om uheldet', men Hannibal har taget det hele i stiv arm, snakker også om det og er mindre chokeret end vi er. Nu i hvert fald.

For pokker hvor opdager man, at livet er skrøbeligt og at man som forældre vil give sin højre arm, for at ens unger skal have det godt! 

Godt du er hjemme igen Hannibal og godt at du sover trygt i din seng igen!

Pyha...


onsdag den 5. juni 2013

På stranden med fætrene

På sådan en grundlovsdag som i dag, hvor solen skinnede og jeg var alene med ungerne skal man en tur til stranden. Egentlig var meningen at jeg, Hannibal, Jonathan, mormor og morfar skulle en tur ud og se Sculpture by the Sea
Min bror og hans to drenge tog med derud og før vi vidste af det, havde vi set to skulpturer og så havde ungerne smidt tøjet og soppede ved strandkanten, så vi 'strandede' der stort set alt den tid var dernede. Men det var bare helt perfekt. For os og for ungerne. 
Hannibal hyggede sig gevaldigt og endte med, at smide alt tøjet mens han kastede sten i vandet. Jonathan nød at se på fra barnevognen indtil han fik sig en lille lur. 

Det har bare været en skøn dag og jeg tror egentlig billederne taler for sig selv.














mandag den 3. juni 2013

Weekenden i billeder via iPhone

Årets første sommerdage har virkelig levet op til mine forventninger. Sol, sol og så lidt sol... og lidt blæst.. men mest sol. 
Tiden har vi tilbragt i bedsteforældrenes selskab. Lørdag var vi hos mormor og morfar og søndag hos farmor. Ungerne, Daniel og jeg har nydt det til fulde!


Der bliver vandet blomster på mormor og morfars terrasse 
Jonathan nyder at holde om en kold øl (og også lidt at sutte på den... scchhh..)

Et 'varmt' øjeblik med morfar :)

Vejrudsigten fra i lørdags... I like...

En lille dreng gik kold på vejen hjem kl. 19.30 fordi han ikke havde sovet HELE dagen. For første gang endda. 

En dejlig søndag hos farmor

Der er nu ikke noget bedre end legetøj fra da far var dreng. Her fordyber Hannibal sig med playmobil fra Daniels store samling, han havde som barn. 
Tak til bedsteforældrene for en alt for dejlig weekend!