søndag den 29. september 2013

Jonathan 1 år

I dag har været en stor dag! Mindstesønnen er blevet et helt år i dag præcist kl. 18.28! Kliché: Det er gået SÅ stærkt!
Vi har haft en travl weekend på den hyggelige måde. Selvom at vi i familien har været ramt af omgangssyge (i 1,5 uge!!) holdt vi alligevel fødselsdag for Jonathan både i dag og i går. I går for farmor og faster og i dag for mormor og morfar. 
Det er helt ufatteligt og dejligt, at lille følsomme Jonathan allerede er et helt år gammel. Jeg har nydt at fejre weekenden sammen med ham, Hannibal og Daniel samt resten af familien. 
Jeg vil lade lidt billeder tale for sig selv :)

Lørdag:

Imens Jonathan får sig en lur inden gæster, leger Hannibal og Pappi med togbane.. det er næsten en fødselsdagstradition at hive togbanen frem :)


Da æresgæsten stod op, var han småtræt og sulten. Derfor er mors ben bedst... åbenbart..

Et hyggeligt fødselsdagsbord

Tillykke lille tykke <3 
Storebror får sig også lige en bolle inden gæsterne kommer

Mor får en krammer, mens storebror hjælper med at pakke gaver ud..

Selvom man ikke har fødselsdag, kan man godt få en lille gave af farmor :) En lille bil.

Fatser kigger med og mor hjælper med at pakke op..

Af Pappi og jeg, fik Jonathan en vinterhue

Kooooom nuuuu... du skal prøve...

Efter dagens strabasser fjoller storebror rundt i sofaen på et vattæppe med sokker på hænderne... angiveligt (ifølge ham selv) ligesom Spiderman (??!?)

Søndag (d. 29.09.13) 

Jonathan, Pappi og jeg er stået op før Hannibal og Jonathan åbner en pakke fra Pappi og jeg (med lidt hjælp) her på Jonathans rigtige fødselsdag!

Meget nysgerrig...

Hvad er det!???

Neeeiiiiiii.... en spøjs hundegåvogn der siger mærkelige lyde... den skal prøves...

Jaer, den er sjov!

Fødselsdagsbordet! 
Efter lagkage og boller med mormor og morfar, har Hannibal taget morfars sko på og vil ud... og så må morfar jo tage Hannibals gummistøvler på...


Hannibal fik en sej indianer-sweater af mormor, som han især synes er sej fordi han kan tage hætte på.. 
...

Selvom vi som familie er lidt presset med lange dage og pendler-liv, så har weekenden været skøn og det hele værd for os og ungerne. 

En dejlig, livsglad, hidsig, følsom og fuldstændig uimodståelig dreng er i dag blevet et år...


mandag den 16. september 2013

Studiestart!

Beklager stilheden på bloggen, først og fremmest!

I kan jo nok godt regne ud hvorfor. Jeg er nemlig startet på et nyt kapitel i mit liv. På min drømmeuddannelse, jordemoderstudiet! 
Det har været en sjov, men hård start. Heldigvis mest sjovt og hyggeligt at lære nye søde piger at kende. Vi har haft rustur og intro mm., men er også gået lige på og hårdt med anatomi/fysiologi. Det er hårdt. Der er meget at læse... Rigtig meget! Og det er udenadslære, hvilket jeg ikke er en ørn til, men det må jeg simpelthen lære, for jeg føler virkelig jeg er kommet på rette hylde i mit liv. Jeg skal være jordemoder.. det skal jeg bare!!




En anden rigtig hård ting ved at være startet er, at jeg ikke ser så forfærdeligt meget til mine børn. Studiet ligger i Ålborg, så jeg pendler hver dag fra Århus, hvilket betyder, at det er Daniel der afleverer og henter unger, samt laver aftensmad. Nogle dage, når jeg har fri kl. 16, når jeg næsten ikke at se dem, da jeg først er hjemme ved en 19 tiden og det er der Hannibal bliver puttet... Suk!



Men med det sagt, så er jeg SÅ glad for studiet allerede. Jeg føler mig så heldig over at være kommet ind! Jeg glæder mig hver dag til at komme i skole og lære noget nyt inden for jordemoderfeltet..
Vi skal i observationspraktik her i weekenden og jeg skal (forhåbentligt) overvære min allerførste fødsel (foruden min egen... men det er jo slet ikke det samme)! Det er helt vildt og jeg glæder mig og er nervøs på samme tid. 

Her hjemme bliver der læst en del hver dag, foruden i toget. Især onsdag, når vi har studiedag, bliver det meste af dagen brugt på lektier mm. Jeg er som regel helt ør i hovedet efter sådan en dag, og samtidig kan jeg ikke lægge det fra mig. Drømmer sågar somme tider om latinske betegnelser for celler, nerver mm... Zzz... mitocondrier... cerebellum... sinus saggitalis...zzz... ;)




søndag den 15. september 2013

Den dejligste Jonathan

Hver dag, når Jonathan bliver hentet i vuggestue får vi altid at vide, at han har haft en rigtig god dag, leget, grint og spist godt. "Han er så nem at få til at grine", siger det ofte. Det varmer sådan moder-/faderhjertet når man får sådan noget at vide. 

Da Daniel forleden afleverede Jonathan, sagde en af pædagogerne med udrakte arme mod Jonathan; "Så kom han, den dejligste Jonathan"... Det er vores dreng


... Den dejligste Jonathan