lørdag den 7. november 2015

30 somre :)

Så blev det min tur til ar runde det skarpe hjørne. 

Det blev gjort i ro og hygge med mine drenge og mine forældre hjemme hos mine forældre. 

Indtil videre er det dejligt at være fyldt 30 :) 



fredag den 6. november 2015

På det sidste...

Selvom vi ofte er præget af en travl hverdag og en fyldt kalender, synes jeg at vi, i vores lille firkløver-familie, er gode til at hygge os når vi er sammen! 

Jeg kan mærke at ungerne nyder hjemmedagene ligeså meget, som de dage hvor vi tager ud og laver ting sammen. Hannibal havde en lang periode (og har det til dels endnu) hvor han bare gerne ville være hjemme i nattøj hele weekenden. Who can blame him? Når man ellers har en hverdag fra 7.30 til 16.20 i børneren, så har man nok mest af alt lyst til at hygge sig hjemme, når tiden endelig er til det. 
Jeg kan godt blive lidt rastløs til tider, hvis vi slet ingen planer har, f.eks. i en weekend. Når jeg sidder her og skriver det sort på hvidt (eller blåt på hvidt ;) ), så lyder det egentlig en smule hyklerisk at brokke sig over travlheden, men samtidig blive rastløs, hvis vi ingen planer har... Men jeg har bestemt også dage, hvor jeg ligesom Hannibal, bare gerne vil gå derhjemme uden at skulle foretage sig en disse! Måske kan jeg bare godt lide at have hyggelige planer at se frem til. Der er da ikke noget sjovere, end at gå og glæde sig!? 

Nå, men det var da lige et sidespor jeg kom ud på! Jeg ville egentlig bare vise jer et popourri af livet herhjemme på det sidste :)

Daniel og Jonathan har været på kastanjejagt og fyldte en hel stor plastikpose! 

Så skulle der selvfølgelig laves Kastanjedyr. Her sidder Hannibal og klipper 'ben'. 

Hvad gør man, når der er pizza-dej tilovers og drengene vil være med til at lave mad? Så finder man udstikkerne frem og laver små pizza-dyr (uden topping...?) - God idé Daniel :) 


Efterår er magisk! Jeg elsker gåture, der fylder en med duften af frisk luft og blade og hvor man får røde kinder mens man putter sig i sit halstørklæde. Og turene bliver ikke mindre skønne af disse to fartbøller! 

Kom og køb! I café Netto (ja, det synes H den skulle hede) 

mandag den 2. november 2015

Hannibal 5 år (d. 26/10)

Tænk sig... Daniel og jeg har just fejret vores 5 år som forældre. Eller dvs. Hannibal blev fejret for at fylde 5 år :) 5 (!!!) år! 
Vi havde en dejlig fejring og nøjedes med at holde 2 fødselsdag.. Eller rettere 3 fordelt på 2 dage. Dagen før hans rigtige fødselsdag, inviterede vi farmor, faster og fasters kæreste til fødselsdagsbrunch med alt muligt lækkert og hjemmelavet. 


Det var skønt med gaver og godt selskab! 

Til eftermiddagskage og aftensmad kom mormor og morfar.




Mormor havde lavet den fineste 'Spiderman lagkage' som hittede hos den femårige... Og også hos os andre ;) 

Dagen efter, på Hanni's rigtige fødselsdag, blev han selvfølgelig vækket med sang, morgenbord og gaver... havde vi planlagt, men uheldigvis vågnede Hannibal før os (lang tid før os), og Daniel måtte bilde ham ind, at han skulle ned og tisse, så H ikke fulgte med. D ordnede morgenbordet og tændte stearinlys. Vi gik efterfølgende i fællesskab ned ad trapperne og da H åbnede døren til stuen og så morgenbordet, gaverne og lyset, sang vi alle. Han LØB hen til gaverne som det første og pakkede en kæmpe LEGO Ninjago bil og bagefter et Ninjago sværd du (forældre til små børn ved nok hvad jeg snakker om). 



Efter morgenmaden dækkede vi frem til 'skolegruppen' fra børnehaven skulle komme til fødselsdagshygge. Ja, det er sådan noget der betyder meget for en dreng der bliver 5 år, det med at få børnehaven over. Her kan man virkelig mærke at han er blevet det ældre... Man er i hvert fald rimelig street, når man i børneren kan sige 'du må gerne komme til min fødselsdag' når man er 4-5 år! 

Jeg dækkede gulvet med en plastikdug, så vi kunne lege 'picnic' med frugtspyd og kyskager. (Ps. rimelig effektivt at rydde op efter, når man bare kan tage hele skidtet og krølle sammen bagefter)



Da børneren tog hjem cyklede vi en lille tur og samlede efterfølgende LEGO ting. Det tog KUN 3 timer at lave LEGO bilen og D og jeg måtte skiftes undervejs... Jesus...




Men det var nu hyggeligt og en dejlig dag :) 

lørdag den 26. september 2015

Jonathan 3 år - fejring nr. 1!

I dag har vi fejret Jonathans fødselsdag. 
Han fylder først 3 på tirsdag, men vores travle liv indbyder ikke rigtig til megen fødselsdag i hverdagene. Så derfor blev han i dag fejret med farmor og faster. 

Tænk sig (ja, nu kommer klichéen) at det er 3 år siden at jeg gik rundt med stor mave, ømme fødder, plukkeveer og en tid på Skejby Sygehus til igangsættelse. Nok var jeg ikke sat i gang endnu, men jeg husker tydeligt den surrealistiske følelse af, at jeg snart igen skulle føde... 
Det er generelt en smule ufatteligt og svært at forholde sig til, at man går rundt med et lille liv i livmoderen. Endnu mere ufatteligt er det, at man ved at det lille væsen snart ligger i ens arme. Jeg kunne huske, at det var med blandede følelser, det med at føde. På den ene side glædede jeg mig til, at få en ende på min graviditet og se den lille Jonathan. På den anden side, så havde jeg jo prøvet det der med at føde før... Jeg vidste jo godt hvad jeg gik ind til. Hvordan forholder man sig liiiige til det? Grine eller græde? Tror jeg var som en vippe mellem de to ting, de sidste dage inden fødslen. Men godt, det gik det.

Nå, men her får i lige en lille billed-spam fra dagen i dag :) 

Det her må alle forældre unægteligt genkende. Når man gerne vil sove bare lige 10 min mere...  Og ja, I ser rigtigt... Jeg får knytnæveslag i siden... 
Hyggeligt fødselsdagsbord med lagkage og boller! Mmmm.. Og den skønneste duft 
Den lille, undskyld, den store Jonathan der selv har puttet et flag i bollen :) 
Jeg er sådan en type, der ville få bundkarakter, hvis jeg skulle gå i 'husmoderskole' som dengang mormor var ung! Jeg er en klaphat til at bage... Jeg ville være jokeren i den store bagedyst og Kirsten Hyttemeiers mareridt... you get the picture! Men så er det godt, at der findes steder, hvor man kan købe sukkerpapir man kan klistre på lagkagen, så den ser noget så flot ud! Og godt smagte den... faktisk ;) 
Efter boller og lagkage, gik vi, efter fødselarens ønske, ud for at fodre ænder. Troede vi. For der hvor ænderne plejer at være, har et svane-par og deres ællinger slået sig ned. 

Store og flotte, kom de tæt på og hvæste kun få, få gange. 
Jonathan var nærmest helt frygtløs da han kastede brødet ud til de store dyr. 


Tak til faster Cille for billederne
På tirsdag, når Jonathan bliver 3 år, er Daniel hjemme og fejre ham sammen med Hannibal. Jeg har skolepligter, så der må hygges om aftenen når jeg kommer hjem!

I næste weekend bliver der en 3. fejring hvor mormor og morfar kommer! Kan man få nok af fødselsdage??? I think not! 

God weekend derude <3