mandag den 5. november 2012

27 somre

Så blev der endelig tid til et endnu et fødselsdagsindlæg. 

Der er ikke tid til meget 'Kia-kvali-tid' lige pt. da jeg har hænderne fulde.. Bogstavligt talt. Jonathan har stadig vrøvl med maven og er oveni det, blevet forkølet, så når han sover kan han, efter kort tid, vågne med et ordentligt snøft for at få vejret. Det har resulteret i en nat med konstant afbrudt søvn.. Til gengæld fik jeg det største smil i dag og det udløste ustoppelige tårer hos en overtræt hormonel mor.

Nå, men tilbage til fødselsdagsindlægget, som jo handler om MIN fødselsdag. D. 1. nov. blev jeg hele 27 somre. Selvom der kun er 3 år til de famøse 30 år, så føler jeg mig slet ikke gammel. Synes da man er meget ung, når man stadig er i 20'erne... Hvad synes I?

Min dag startede ovenud fantastisk! Jeg forventede ikke morgenbord eller noget i den dur, da Daniel står op en del timer før mig og afleverer Hannibal for derefter at tage på arbejde. Men da jeg står op, efter en ret hårdt nat med Jonathan, kom jeg ned til en stue der så sådan her ud:
(jeg beklager hvis billederne ikke er de bedste, men sådan er det, når man skal skynde sig at tage billeder, inden baby vågner og græder)







Flag over det hele og ranke i loftet. Morgenbord (dog uden Daniel) der stod klar til rundstykker der lå i fyseren med gave og kort ved! Det var SÅ dejligt at stå op til og SÅ uforventet at jeg fældede en tåre (selvfølgelig). Sikke en heldig kæreste jeg er. Jeg har en så sød kæreste som, selvom han havde travlt med at lave morgenmad til ældste-sønnen, børste hans tænder, give ham tøj på, samt lave morgenmad til sig selv osv., gav sig tid til at pynte op og lave morgenbord til sin trætte og slidte kæreste :) 

Gaverne var heller ikke så ringe (sagt på godt jysk):



Maria Black ørering, som jeg har ønsket mig HER. Og et par mega fede leopard-sko, som jeg også har ønsket mig! Blev SÅ glad for begge ting :)

Resten af dagen forløb ganske afslappet. Jeg gik en tur med Jonathan i barnevognen. Købte en iskaffe med flødeskum (man SKAL have flødeskum på sin f-dag) og shoppede lidt. Om aftenen bestilte vi en omgang sushi og hyggede med det.

Status efter 27 år:

- Mødt fyren i mit liv
- Født to dejlige drenge
- Optaget på drømmeuddannelse (jordemoder) med start til august 2013

Jeg er sgu meget godt tilfreds og har ikke så skide meget at klage over... udover den manglende nattesøvn ;)

Tak for en god fødselsdag til alle der skrev en hilsen og til mine dejlige drenge


Ingen kommentarer: