Jonathan 3 mdr.

Jubiiii... en milepæl er nået! I dag er Jonathan 3 mdr. 'gammel'.

Hvad er der sket siden sidst??

Jonathan er så småt ved at få en mere stabil døgnrytme.. dog med 'klattende' sovetider om eftermiddagen. Men om formiddagen bliver han lagt gerne mellem 10-11. Så ligger jeg ham ud i barnevognen (uden at vugge ham helst) og hvis det er en god dag, så tager han gerne 2-3 timer i den, dog med små-afbrydelser fordi sutten falder ud af munden.. Må man godt tape sådan en fast til ansigtet?? ;) 
Eftermiddagslurerne er som sagt mere ustabile, da han gerne er træt efter 1-2 timers vågen tilstand.
Når han er vågen, tilbringer han tid på legetæppet, hvor han er blevet bedre til at underholde sig selv. Han er desuden blevet god til at gribe ud efter legetøjet og faktisk have godt fat i det.  
Han spiser med større pauser nu.. gerne 4 timer imellem hvert måltid og gerne mere somme tider. Hvis der er sket store uregelmæssigheder i hans rutine, reagerer han gerne med, at ikke kunne finde ro ved spisning. Han bliver simplethen arrig, utilpas og utålmodig ved brystet. Han skal være MEGET sulten, før han spiser uden brok. Dette kunne især mærkes under jule-ræset hvor vi rejste rundt blandt familierne. 

Ud over dette, er vi begyndt med en ny aftenrutine. Førhen vuggede vi J i søvn, for derefter at ligge ham op i sengen, når vi skulle i seng. Det har medført store rygsmerter hos både Pappi og jeg. Derfor besluttede vi (i samråd med SP) at starte en ny aftenrutine. Den hedder: Jeg mader J i soveværelset ved sengetid når han er træt, kysser ham derefter godnat og putter ham (i vågen tilstand!!) ned i tremmesengen. Han bliver noget så utilfreds stadig (rutinen er en uges tid gammel), men finder efter 15-20 min. ro i sengen. I dag og i går har været gode puttedage, da han slet ikke har brokket sig og næste skridt vil være at jeg forlader ham, så vi kan have aftnerne for os selv igen :) Lige nu går vi nemlig i seng samtidig med J, så han føler vi er der når han skal sove. Vi tager computeren med op i sengen og ser film/TV i sengen.. Lidt hyggeligt, men rart det ikke skal blive ved for evigt. 

Hannibal trives stadig som storebror med kys og drillerier. Han er god til at råbe 'GYLP', når J gylper og tørre det af med suttekluden. Samtidig kan han finde på at prikke sutten i øjet på J, fordi det ser utroligt sjovt ud.. hehe... Man han er en utrolig god storebror og jeg er pavestolt af ham.

For mig, bliver dagene med J lettere og lettere, men der findes stadig dage, hvor jeg har lyst til at stille barnevognen grave mig ned. Men der er længere mellem de dage efterhånden :)

Nogle gange...

.. har man bare lyst til at skrige!

(Jeg vil starte med at advare mod et noget negativt og hudløst ærligt indlæg om min situation lige pt)

Vi er alle herhjemme forkølet på stribe. Hannibal har "11'taller" konstant, hoster og er noget så træt, når han kommer hjem fra dagpleje. Jonathan er totalt stoppet i næsen, hvilket resulterer i dårlig søvn, både dag og nat. Daniel går også rundt og snøfter og min hals opbevarer knive lige for tiden. 
Alt dette kan jeg sagtens leve med, for sygdom kommer man nok ikke udenom på denne tid af året. Jeg må dog indrømme, at jeg er ved at gå op i limningen, når yngstesønnen ikke kan falde til ro i sin lift indenfor... Han sover udemærket i barnevognen, men pga. den tilstoppede næse, vil jeg helst ligge ham inde disse dage. Men drengen vil ikke sove andre steder end hos mor! Og det er jeg mildest talt ved at blive en smule tosset af.. Jeg frygter sådan, at han ALDRIG vil kunne finde ro i liften! Jeg har konstant ondt i ryggen, fordi jeg (og Daniel) hver aften går rundt med ham i armene, for at han kan falde til ro inden vi lægger ham i sengen. Ja, han vejer altså ikke 2990g. mere skulle jeg hilse at sige. En sjælden gang imellem, sover han i liften... i 15 min. ad gangen... Ja, for så kan han jo pludselig mærke, at vi ikke er hos ham og vågner.. eller noget! 
Når han så, om dagen, heller ikke vil sove andre steder, bliver jeg frustreret, ked af det og helt vildt vred!! På situationen... Og har lyst til at råbe af livet! Når man så samtidig er svækket på kræfterne af sygdom, gør det ikke sove-situationen meget bedre. 

Jeg er træt! Træt af for lidt søvn, træt af en hverdag der kun omhandler baby, træt af sygdom, træt af at ligne lort.. træt, træt, træt.. 

Er det så forbudt at være hudløs ærlig?? Må man ikke synes det er træls at være på barsel?? Skal alting være lyserødt og fantastisk? 
Jeg elsker jo mine børn og jeg elsker at være mor med det store ansvar det bringer med.. Men jeg er nødt til, sommetider, at være ærlig overfor mig selv, og erkende når tingene ikke lige går efter mit hoved og jeg er TRÆT! 
For sådan er det lige nu og jeg ville ønske jeg havde lavet en dagbog, dengang jeg havde barsel med Hannibal, for tror egentlig jeg havde det på samme måde helt i starten... det har jeg bare glemt nu. 
For heldigvis vokser de stærkt og den hårde tid, bliver lettere og lettere.. man skal jo huske at NYYYYYDE det mens de er spæde....

Nu vil jeg gå ud og prøve at få mindste-pøllen til ro igen, igen og NYYYYDE imens ;)

En hel nybagt mor...

... ser sådan her ud:

.. her med en få dage gammel Jonathan

Barsel #2 - Jonathan 1 måned!

Hu hej, så gik der en måned. 

Jonathan er vokset (meget) og sidst sundhedsplejersken var på besøg (da Jonathan var ca. 29 dage) vejede han 4280g. og var 52,5cm. lang. Altså kan vi konstatere, at han spiser som han skal og tager meget på.. som han skal :)

Jeg synes jo, at vi får begrænset med søvn, men nætterne er begyndt at blive mere 'stabile' og Jonathan kan tage 3-4 timer ad gangen om natten. Desuden er hans spiserytme blevet mere regelmæssig. De sidste 2-3 dage har han spist med godt 3 timers mellemrum. Han får dog stadig en del 'ædeflip' om aftenen og vil somme tider gerne spise med 1,5 - 2 timer imellem. I dag har jeg prøvet at lægge ham til at sove i barnevognen. Det har han gjort før, men kun når jeg har gået rundt med ham... Det gik fint og han sov i godt 1,5 time, men er just vågnet og jeg skriver dette indlæg med en hånd, da den anden er besat af baby ;) 

Han har stadig en del mavekneb og rumlen, men Daniel og jeg er blevet bedre til at tackle dem og hjælpe Jonathan til at finde ro igen. 

Desuden er jeg igang med at forsøge at få ham til at smile. Så jeg ligger hver morgen i sengen og prøver, fuldstændig hårnakket, at få ham til at komme med et smil... har ondt i kinderne når jeg står op...
Men det kommer snart... det kan jeg mærke;)

Mavekneb...

Jonathan lider af mange mavekneb disse dage :( Jeg håber ikke de udvikler sig til det der er værre... Hver gang han er ved at falde i søvn, kommer der nogle ordentlige 'jag' i maven. Stakkels lille fyr

iPhone-blik #Et par efterårsbilleder

Vil lige dele disse 3 skønne billeder med efterår og drengene i mit liv

Taget af mig fra Pappis iPhone..

Barsel #1 - den svære start

Så er min barsel med baby for alvor skudt igang. Som jeg skrev i det tidligere indlæg, så har det været en lidt hård start. Egentlig meget som forventet, men stadig hård. 

Hannibal har taget rigtig godt imod lillebror Jonathan. Han er meget opmærksom på ham, kysser ham og aer ham konstant. Somme tider så ofte, at man er nødt til at holde lidt igen, så Jonathan kan få sovet en lang lur. Når Jonathan græder, er Hannibal der straks til at ae og berolige ham. Utrolig kært!
Hannibal har dog også reageret på en lidt anden og meget forventelig måde. Han er mere pylret, vil ikke afleveres i dagpleje og har den sidste uge, sovet meget uroligt om natten og har vågnet og kaldt på sin far. Desuden er energiniveauet unormalt højt, når han er hjemme. Især i denne weekend havde han så meget energi i kroppen, at det var helt voldsomt. Men han er dog stadig sit glade jeg og det varmer. 

Jonathan har indtil videre opført sig, som mange spædbørn gør i starten. Spiser KONSTANT, sover, vræler og har haft nogle hårde nætter. De første par dage, sov jeg vel sammenlagt 2 timer pr. nat. De sidste 4 nætter har Jonathan og jeg dog sovet godt. Kun vågnet 1-2 gange for at amme. Sådan må det gerne fortsætte ;)
....
Men det er jo netop det, der er det hårde.. Man ved ikke om det fortsætter. Den uforudsigelighed med spædbørn/babyer synes jeg er det hårdeste ved at blive forældre. Hvis man nu vidste, at HVER nat vågner Jonathan 4 gange kl. det, det, det og det, så kunne man ligesom tage den derfra. Alting er utrolig nyt og uforudsigeligt og når man oveni hatten har en anden lille pølle, så kan det virke helt uoverskueligt!

Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at mine hormoner tordner rundt i kroppen og giver mig diverse humørsvingninger. Det ene øjeblik er jeg taknemmlig over livet, min familie og bare det at der kommer mad på bordet hver dag. Det andet øjeblik er alting surrealistisk og jeg kan slet ikke overskue at skulle igennem denne barsel. Det er dog blevet en del bedre allerede. 

Nu fylder en masse nye spørgsmål så; bliver Jonathan en let dreng? Kan han sove ligeså godt som Hannibal? Hvis ikke, hvad gør vi så? Tænk hvis han fik kolik! Hvad gør vi så? Osv osv osv... 

Med det sagt, så er Jonathan en dejlig baby, der har spist så meget at han på blot 9 dage er gået fra at veje 2990g. til 3400g! Godt gået min dreng :) Jeg kan ikke lade være med at kysse ham og nusse ham og når Hannibal kommer hjem får han også en ordentlig kyssetur og nussetur. Jeg er stolt over mine drenge. Alle 3! Jeg synes faktisk vi klarer det rigtig godt, indtil videre, at være en familie på 4. Vi får ordnet alt praktisk, får frisk sund mad på bordet hver dag (tak Pappi Daniel), fik gjort hovedrent i går og kører egentlig den normale rutine så vidt det er muligt! Hvilket jeg kan mærke, er enormt beroligende for Hannibal. Så må vi bare se om Jonathan en dag kan tilpasse sig den rytme :)

Jonathan et par dage gammel... Beklager de sorte rander under mine øjne! 

En fødselsberetning

Tænk at vi d. 29. september 2012 blev en lille familie på 4! Det er intet mindre end fantastisk, overvældende, turbulent, hyggeligt og en del hårdt! Især en hård opstart. Det vil jeg komme tilbage til i et andet indlæg.
Nu til det lidt sjovere. Nemlig en fødselsberetning, der er en del anderledes end min sidste :)

Jeg skulle jo som bekendt sættes igang om fredagen d. 28. sept. Det kan I jo læse om i de tidligere indlæg, men kort og godt handler det om, at man kommer ind og får kørt en 'strimmel' hjerterytme på babyen, bliver undersøgt indvendigt og får så en pille man skal sluge, som skulle sætte skub i tingene. 

Jeg endte med at skulle derind 3 gange og fik i alt indtaget 4 piller. Den sidste dosis var nemlig dobbelt. Og jeg skal love for at den virkede. Kl. 10 tog jeg pillerne og kl. 12.30 (ca.) begynder veerne at bide godt til. Kl. ca. 14-15 stykker er der så godt gang i dem, at der kommer rigeligt med både lyd og tårer ud af mig ;) Men jeg synes dog ikke vi skal tage afsted endnu, da jeg NÆGTER at blive sendt hjem igen.. Så jeg prøver at 'holde ud lidt endnu'. Da kl. er ca. 15.50 befinder jeg mig i soveværelset, bøjet hen over sengen, hovedet i en pude med knæene på gulvet og min far kommer op, og synes vi skal tage afsted nu.. Han synes nok at kunne høre på mig, at det var op over. Men jeg holder lidt igen... Da han er på vej ud af døren, får jeg dog en kæmpe ve, og bliver derfor enig med (alle) andre om, at det nok var på tide at komme afsted. 

Kl. 16.28 ankommer vi på Skejby Sygehus og bliver taget godt imod af en jordemoder og en jordemoderstuderende. Vi får os en lille snak og jeg er utrolig meget 'til stede' trods store veer, hvilket jeg er hele vejen igennem. Jeg undrer mig over, hvorfor jeg er 'lam' i ene arm og halvdelen af ansigtet... Virkelig mærkeligt! Men jeg har åbenbart fået for meget ilt i mine veer, så armen og ansigtet 'sover'. Derfor skal jeg trække vejret i en lille klud eller pose, for at det forsvinder. 

De undersøger mig kl. 16.45 - 4 cm. åben (ganske fint tænkte jeg)
Jeg kommer i hospitalstøjet og får sat mig på en gummibold, mens veerne tager til. På et tidspunkt kommer der en ENORM kraftig ve og jeg får fumlet mig frem til, at jeg gerne vil have den epiduralblokade nu!! Men både jordemoder og kæreste synes liiiige jeg skal prøve badekarret først! Jeg synes virkelig det er en dum idé (selvom det oprindeligt var mig egen), men okay, jeg går med til det. Og det er faktisk ret rart at ligge der i badet... Liiiige indtil en KÆMPE ve kommer og jeg råber 'Jeg vil have den epidural nuuuuu!!!'.

Okay, siger jordemoder og gør klar til at jeg skal op. Da jeg kommer op af badet og jordemoderstuderende lægger håndklæde om mig, får jeg endnu en stor ve, men denne gang råber jeg noget andet, mens jeg holder fast i jordemoderstuderende; 'Han kommer nuuuuu!!' Jeg følte simpelthen han var på vej ud. Jeg får hurtigt tørret mig, lagt mig hen på briksen. Jeg bliver undersøgt indvendigt og jordemoderstuderende og jordemoder smiler og kigger på mig og siger; 'Du kan desværre ikke nå epidural - du er 10 cm. åben (kl. 18.10)'. Jeg bliver faktisk enormt lykkelig og smiler og siger; 'Jaaa.. men så vil jeg gerne føde i badet'.. Men lige da jeg siger det, kommer der ve og jordemoder siger med et smil; 'Jeg tror ikke baby vil fødes i badekar, for han kommer nu'... Kl. 18.28 efter kort tids pressen, kommer lille Jonathan op på brystet dejlig varm, skrigende og lille. 
2990g. og 50cm.
Min lille dreng!

Så kom Jonathan!

Så kom han endelig :)

Det så ud til at den dobbelt dosis piller virkede i går.

Kl. 12.30, begyndte jeg at å kraftige veer. Kl. 16.20 ankom vi på Skejby Sygehus. Kl. 18.28 kom Jonathan til verden efter en lyn-fødsel (en mere detaljeret fødselsberetning kommer senere).

Vi kom hjem i går aftes og her til morgen kom Hannibal hjem! Han har taget rigtig godt imod lillebror indtil videre og vi nyder at være en familie på 4. 

Mange tak for jeres kommentarer i forrige indlæg :) Det varmer jo!

Hjælp!

Er der mon nogen derude der kan hjælpe en kommende mor? 

Jeg søger en sovedragt til udendørsbrug (som baby kan ligge i til vinter i barnevognen) i str. 56! Det er ikke til at opdrive på loppemarkeder :( Er der nogen der vil af med sin? Vil gerne give en slat penge for den :) Farven er næsten ligegyldig. Jeg skal have en dreng, så hvis den bare ikke er lyserød eller lilla, så er jeg tilfreds :)

38+1 - Graviditetsstatus - Vraltefanden med redebygger-genet

Nu synes jeg for alvor jeg er begyndt at vralte. Ikke hele tiden, men når jeg skal gå langt, eller har siddet i en forkert stilling.. Så vraltes der ;)

Nå, men kun under 2 uger til termin!! Wuupiii! Så skal den fødsel bare overståes, tak!

Foruden heftige halsbrænde (især om natten), ca. 20 tisseture om dagen, vraltning og blodsprængninger, så har redebygger-tendensen for alvor vist sig i denne uge. 
Jeg har simpelthen ryddet op, sorteret og pakket i stor stil! Nu er der virkelig ikke flere hængeparier tilbage i huset, som jeg kan gøre noget ved.. ALT er ordnet. Nu er jeg klar! Og det er virkelig atypisk mig! Jeg er lidt af et rodehoved, så der er normalt ALTID hængepartier her og der... Men ikke nu... Og det er helt mærkeligt.. på den fede måde :)

Det er lidt ligesom at have haft lektier hele livet og så pludselig slet ikke have nogle.. Man går hele tiden og tænker at der er et eller andet der skal ordnes... men det er der så bare ikke!

Her komme de obligatoriske mavebilleder:

Livmoderen er nu så stor:

Billedet findes HER

Et af mine mange projekter jeg fik ordnet, var bla. at stille tremmesengen ind i soveværelset og hænge min (lillebrors) fantastiske gave op!

Nemlig denne smukke elefanturo jeg præsenterede for noget tid siden, lavet af hende her!

Den klæder rummet så fint! 

Nu tæller jeg bare dagene og venter på at lillebror kommer til verden! Vi har forresten fundet et navn, men det vil jeg vente med at afsløre til han er her :) 

Kan I gætte hvad det er? Det har været på vores liste over navne...

God weekend!

Så er pakken tasket...

... eller er det omvendt??

I så fald, så har jeg i dag taget mig sammen til at pakke pusletaske med mine og lillebrors ting. Babytøj, hue, sokker, vanter, sutter mm. Håndcreme, trusser, t-shirt mm. Desuden har jeg lagt dynen klar i liften. Dynen, som den sidste 1 månedstid har ligget mellem Daniel og mig, så den kan få vores 'duft'. Der er blevet vasket lagen og lagt på samt lagt et striktæppe ovenpå dynen... 

Nu står den bare klar!

Klar til at blive taget i et snuptag, når turen går til Skejby om mindre end en måned! Måske kun om små 3 uger eller før! Det er helt mærkeligt og meget tæt på nu! 

Jeg glæder mig og er meget spændt på samme tid.. Mon jeg kan klare endnu en fødsel?? Jeg håber!

Weekendens køb og loppefund... og et gammelt bekendtskab!

Så er det mandag igen og weekenden har bragt nye ting til huset (eller bare mest til mig). 
Jeg har lovet mig selv et par ting i denne graviditet. Et par ting jeg vil købe fra nye. Vi har jo næsten ikke købt noget til lillebror, da han jo kan arve stort set alt fra Hannibal, så denne gang ryger mine penge til lidt forkælelse til mig. 

Jeg har bl.a. gerne ville have en ny pusletaske, som (foruden en ammepude) har stået øverst på min ønskeliste. Jeg havde egentlig en bestemt i hovedet (gul læder-immiteret taske), men for det første var Daniel ikke heeeeelt vildt med den, for det andet har jeg ikke lige kunne få fat i den uden at skulle købe den på nettet, og det kunne være rart at prøve at have den 'mellem hænderne' inden købet. 
Men her i weekenden, var vi en tur i KRUTTER (se linket til forretningen i billedet i højre side) i Århus og de havde DEN! 
Ikke den jeg oprindeligt ønskede mig, men DEN taske! En mega meget federe pusletaske, der er ret unisex (hvis du spørger mig) og en meget federe farve. Desuden mere praktisk og større end den gule jeg havde set på. Den kostede desuden det samme, så der var kort betænkningstid inden jeg købte den! 
Jeg var nærmest helt høj, da jeg kom ud af forretningen :) Og ja... den har allerede været i brug til Hannibal! Jeg eeeelsker den!

Lækker mørk brun! Rummelig. Behagelig at gå med. Bare lige det jeg ønskede mig!

Desuden har jeg bestilt en ammepude på nettet i dag, som er den anden ting øverst på min ønskeliste. Den ser sådan her ud:

Den kan købes HER

Nu mangler jeg bare en håndcreme, som skal pakkes ned i tasken til sygehuset! En lækker håndcreme, som jeg købte til en nybagt mor i sommers, men som jeg egentlig gerne selv vil have fingrene i nu. Bogstavligt talt. 
Cremen er fra Dermalogica. 

Nu til andre køb jeg gjorde i weekenden. Ja, dankortet er nok en smule glødende...

En dejlig neutral neglelak, kan man vist godt kalde det. Jeg ledte lidt efter en, der ikke skreg af farve, men som alligevel kan 'glatte neglen ud' og skjule lidt af det hvide i spidsen. Og den her er faktisk udemærket. Tror også jeg skal have en der er lidt mørkere!

Desuden har der jo været ingerslevs marked i denne uge. Jeg var derude en tur med Hannibal, så jeg kunne ikke dvæle over tingene på samme måde, som når jeg er alene afsted. Har jo en vis herre i klapvognen der bliver utålmodig hvis vi holder stille for længe. Nå, men det blev til to fund. Kom af med 50,- i alt, så det er udemærket!

Et blåt net med polkaprikker og en dejlig 'uldet' cremefarvet lang cardigan fra Gina Tricot. 

Desuden har jeg fornyet et gammelt bekendtskab...

Kan I huske den her?

Gode gamle Nokia! Der aldrig går i stykker.... 
iPhonen kunne ikke mere efter godt og vel 3 år, så jeg tyede til denne, som jeg købte i sin tid (nok i 2009). Den har været igennem mine hænder, min fars hænder og er nu kommet tilbage til mig. Som reserve indtil jeg får en ny mobil. Ikke en disse er der sket med den... Den fungerer stadig 100%! Og lidt hyggeligt er det med sådan en 'retro telefon'.. Savner dog at kunne tage ordentlige billeder med den ;)

Håber I har haft en god weekend!

Baby vil ud!

... ja, sådan føles det i hvert fald! 
Så sidder jeg her og nyder en dejlig morgenkaffe og lillebror møver rundt, som sædvanlig, men oh boy, hvor kan jeg mærke at han er blevet større. Jeg tror han ligger med hovedet nedad og benene ud mod navlen. Dvs. med sin ryg mod min ryg. For pludselig bliver der mast, som i virkelig MAST med benene ud af mavenskindet. Sådan føles det. Det gør noget så nas når det sker. Jeg venter bare på at det lille ben, popper ud igennem maveskindet. Har aldrig prøvet noget ligende med Hannibal. Mon der er nok plads til ham?? ;) Mon det betyder, at jeg føder til min termin? At han ikke gider ligge derinde så længe endnu??? :) 

Uh, jeg håber.. Med kun små 8 uger endnu! 

Moster-strik

Min lillesøster har (nogenlunde) for nyligt fået en ny passion. Nemlig strik. Og det er vi jo nogle vordende mødre der er vældig glade for. Især når hun vælger at strikke sine første babybukser til mig/lillebror :) OG sine første babysko, som er for sindssygt cute!! 

Er spændt på om lillebror overhovedet kan komme i de små futter.. Om ikke andet, så er de da for kære og kan bruges til bamserne i stedet :)

Jeg har lidt planer om, at bukserne skal på, som noget af det første, når vi skal hjem fra hospitalet. Hvis de er en tand for store, har jeg pakket et par reserve ned også!

Tak for det, mo(n)ster Malik :)

Hjemmelavet kartoffelsuppe, forår og baby

Sikke en skøn forårsdag det har været i dag. 
Da jeg kom hjem fra skole kl. 11, åbnede jeg terassedøren, vinduerne og satte 'Catpower' på anlægget mens jeg skrællede kartofler! Oh, joy! Forår, du er kommet og vær sød at blive hængende bare lidt endnu :)


Som tidligere nævnt, så har jeg lavet en lille urtehave i baghaven, som I selvfølglig ikke skal snydes for at se billeder af :) 
Her til aften, tog Hannibal, Daniel og jeg en lille hygge-tur i haven, hvor der både blev vandet blomster og sparket til bold, alt imens den sidste aftensol blev nydt med bare tæer og kamera.

Kan I fornemme 'bulen' på maven? Synes lige pludselig den begyndte at poppe ud ;)

Er de ikke bare skønne de to drenge? Det synes jeg i hvert fald :)


Desuden fik vi hjemmelavet kartoffelsuppe med hjemmelavede rugbrødscrutoner og purløg fra egen have. Det er en ret vi har lavet mange gange, men den er ret så lækker og ret forårsagtig, så den fortjener lige et billede i indlægget også.

Og tækt sig, på en smuk forårsdag, som i går, fik vi at vide, at vi har en sund og rask lille baby i maven. Vi var nemlig til første scanning. 
Det var en god oplevelse og jeg var endda længere henne end beregnet. En hel uge. Dvs. jeg i dag er 13+4 uger henne. Termin er altså 28. september 2012, godt en måned før Hannibals fødselsdag :) 


Vi fik selvfølgelig de obligatoriske scanningsbilleder med hjem, så dem skal I da også se... 

Livet er da skønt, er det ikke?