Viser opslag med etiketten Barsel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Barsel. Vis alle opslag

torsdag den 11. juli 2013

Livet på det sidste ifølge min mobil

Det er nu smart at man kan dokumentere sine dage, dejlige øjeblikke eller bare hvad aftensmaden bød på, med et enkelt 'klik' fra telefonen. Det har jeg gjort en del de sidste par uger og nu foreviger jeg det her på bloggen (ikke kronologisk rækkefølge)



Den lille Jonathan kan nu kravle og kravle hen til de ting der er sjovest at lege med

Minder mig om barndommen!!







Sidste dag i mødregruppen!




Hjælper far med aftensmaden!




Handlet ind til ugen






Jeg elsker denne tid på året hvor man kan tilbringe en masse tid i haven. Omend det kan være lidt hårdt for ungerne i varmen. Så er det godt man kan slå en parasol op i solen :)


mandag den 24. juni 2013

En (halv) dag i mit liv i billeder

Hu-hej, hvor er denne uge og weekend strøget afsted med 110 i timen. Jeg har en del indlæg i ærmet, men har knapt haft tid til at sidde ned i mere end 10 min. ad gangen, så de må komme lidt forsinkede. 
Jeg kan røbe, at vi især har haft travlt med Jonathans navngivning, som blev holdt i lørdags (d. 22. juni). Det har været en hel fantastisk hyggelig fest, men der har været meget forberedelse op til og lidt oprydning efter, så det er faktisk først i dag (selvom jeg næsten ikke kan holde mine øjne åbne) at jeg sidder og har tid til et indlæg igen.

Første indlæg handler om en helt almindelig hverdag i mit liv, som det ser ud nu mens jeg er på barsel. Jeg fik en idé til at tage billeder af en helt almindelig kedelig hverdag, fordi jeg synes det er sjovt at se tilbage på, hvad jeg lavede og hvad min tid og tanker gik med. Jeg glemmer hurtigt hvad jeg egentlig lavede, for bare et år siden. 
Det er det, der er så godt ved at have en blog. Det er min digitale dagbog!

Nå, men.. jeg fik dog kun taget billeder fra morgen til sen eftermiddag, da det meste af aftenen gik ud på at hente bil hos mine forældre og ja.. så glemte jeg lige at tage billeder. Så her er EN HALV dag i mit liv ;) 

"Godmorgen Jonathan".. Som gerne vågner ved en 7-8 tiden. Det passer mig helt fint, men det er altid svært for J liiige at 'få øjne', når lyset tændes.

Første morgen 'ritual' (næstefter bleskift) er morgenmad til både J og mig. Havregrød til J og havregryn til mig. Jeg kan især godt lide det med solsikkekerner og kokos. En anden ting er, at jeg sjældent tager tøj på, som noget af det første om morgenen. Det sker gerne EFTER morgenmaden. Hvis det er lidt køligt kan jeg dog godt finde på, at tage et par løse bukser på.. og ja, så sover jeg (næsten) altid i top, så den er selvfølgelig også på.

Jonathan slægter lidt sin storebror på mht. at elske sin morgenmad. What can I say? Jeg laver en killer havregrød ;)


Når morgenmaden er overstået leger Jonathan på gulvet, mens jeg rydder op efter os. Sommetider hitter det ikke altid at lege på gulvet, men jeg kommer efterhånden til at ligne klokkeren fra Notre Dame, hvis jeg skal slæbe på ham konstant.


ahhhh... liiige 5 min. på sofaen mens Jonathan har gang i en god leg og inden han skal puttes kl. 9.30

OG SÅ blev han træt :) Godnaaaat Jonathan... zzzz...

En meget træt mig, skynder mig ind igen og smækker fødderne op. Hmmm... har ingen kaffedates i dag. Naboen er vidst heller ikke hjemme... what to do...? Rydde op måske? Det trænger sådan... Naaa... Gider ikke...

Der trænger godt nok til at blive ryddet op, men jeg tager lige en slapper mens Jonathan sover.

En 3 timer efter morgenmaden tager jeg mig lidt mad igen. Gerne rester eller hvad der nu findes i huset. Denne dag blev det ost på knækbrød med dijonsennep og tomater. Dertil gulerod og vand. Mums.

En MMS tikker ind på iPhonen. Det er fra stordagplejen. Hannibal plasker i vandpytter og samler STOOORE pinde med legekammeraten August. Mit hjerte SMELTER!!!

Bum. Efter ca. 1,5 times tid, vågner Jonathan igen. Godt svedig og med sovekammerøjne. 

Jeg skifter som regel hans ble som det første, men denne dag trængte han til et bad. Så af med dit kluns Jonathan!

Det er bare SÅ dejligt med bad. Her sidder J med en af H's krabber. Af plastik vel at mærke. 

Efter et langt og varmt bad, er det op og blive masseret med bodylotion, mens der suttes og kigges på elefant-uro. Ren hygge for os begge. 

Efter bad fik Jonathan lidt mad bestående af hjemmelavet fuldkornsrisgrød med hjemmelavet frugtmos til. Det hitter altid! Nå, men jeg kan ikke løbe fra at nogle dage skal man gøre rent. Og det blev så denne dag.

Efter støvsugning mm. ser der jo nogenlunde ud igen. Lille prutten kan nu komme ned og lege på et rent gulv. 

Bolde hitter for tiden

Ak... jer med småbørn ved godt, at det sommetider er en skrue uden ende, når man prøver at rydde op...

En træt Jonathan er klar til dagens sidste middagslur... 
Det betyder at stængerne lige fik sig en tur i solen... Hov... det var min mobil der ringede... min far er på vej med bilen.. jeg må hellere gøre mig klar.

Ja, det var lige et lille glimt af en tilfældig hverdag i mit liv. Jeg forventer ikke, at det skal være spændende og jeg prøver ikke at leve op til hvad folk gerne vil læse. Jeg prøver egentlig bare for mest min egen skyld, at skitsere hvordan mit liv er pt. Ja, det fik jeg vidst også sagt før... ;) Hvis folk vil læse det og synes det er sjovt, er det jo bare fedt for mig!

Hvordan mon jeres hverdag ser ud?

lørdag den 25. maj 2013

Lorteliiiiv!!

Jeg sidder nu i en zombie ligende tilstand og tasfgde .. tasker... taster forkert igen og igen, mens det indre stressniveau er rødglødende.. kan man overhovedet sige det?? 
Anyway.. 
Vi har mildest talt haft nogle hårde nætter med Jonathan i snart en hel uge. Han vågner om natten og græder og græder on INTET kan få ham til at falde til ro. Endelig efter lang tids trøsten, sut-i-mund, aen, op mellem mor og far, amning osv. falder han til ro. I nat brugte vi en hel time på at få ham til ro og jeg hørte mig selv hviske/råbe (I ved, når man hvisker virkelig højt, så man bliver helt hæs) LORTELIV!! 
Ja, det var altså lige sådan jeg havde det i går. Magen til lorteliv skal man lede længe efter. 
I dag har Jonathan så lige 'spiced' trætheden op med lange grædeture, velcro-baby der vil sidde på arm og korte middagslure.. Åh ja, det er vist sikkert at sige at jeg er en meget MEGET træt mor disse dage. Især mentalt. Det samme med Daniel. Hannibal.. Ja, han er evigglad som altid. Vi er heldigvis også gode til at lave hyggelige ting med ham, så han ikke skal føle hele dagen bliver til en 'mor og far er trætte og skændes og baby græder konstant' - dag. 

Nu er Hannibal og Jonathan lagt. Jeg kigger konstant på babyalarmen og mærker at mit indre stressniveau tager stor skade... 
Åh Gud, hvem var det lige der sagde det var fedt at have børn?? 

Bare rolig! Jeg elsker jo mine børn, men nogle dage skal man jo lige ud med lidt... og det skulle jeg lige i dag!

KOM NU! GIV MIG BARE ET PAR TIMERS SØVN I NAT!!!! I STREG, TAK!


onsdag den 15. maj 2013

For et år siden i dag..

.. fik jeg at vide, at jeg ventede mig en lille DRENG! Tænk at det er et helt år siden jeg skrev DETTE indlæg... 

Det var ikke bare en hvilken som helst dreng, der kom til os! Det var ham her:


En dejlig, køn, følsom, glad og helt uimodståelig lille Jonathan! 


fredag den 12. april 2013

Barsel #5 - ingen planer

Når jeg nogle dage ingen planer har og vejret ikke er specielt indbydende, så barsler jeg den herhjemme. I dag med oprydning, nødder og netflix.







onsdag den 10. april 2013

Ny hynde til ny højstol

For ikke så forfærdeligt lang tid siden, købte jeg en højstol til Jonathan. En sådan en jeg kan huske fra min egen barndom. Den man kan tage ned og lave bord til. I ved... Nå, men den havde oprindeligt en rigtig ukøn pude til... Rigtig 90'er agtig udefinerbare bjørne med klodser og lidt. Mor her var ikke så tilfreds, men så lånte jeg naboens symaskine og trylle trylle.. Ny hynde (eller i hvert fald betræk) til stolen :)





onsdag den 13. marts 2013

Kærligheden vokser..



Det med at elske sine børn betingelsesløst, det er ikke noget jeg gør fra det sekund de kommer ud af maven. Det er noget, der for mig, skal blomstre lige så langsomt, ellers synes jeg, at det bliver for påtaget. At det kommer til at ske, er jeg heldigvis sikker på. Men det tager den tid, det nu tager. 
Selvfølgelig vil jeg, lige fra helt start, passe på dem, give dem kærlighed og mest af alt beskytte dem mod hele verden (kan man egentlig det??) jeg er jo MOR. Men den der 'forelskelse' man har overfor sit barn, den kommer altså først lidt tid efter fødslen for mig. 

Kærligheden og forelskelsen mellem Jonathan og mig er virkelig begyndt at blomstre. I takt med at hormonerne er på retur og Jonathan er blevet en del af vores hverdag, kan jeg mærke den her forelskelse spire med lynets hast. Bare i weekenderne, når jeg ikke har ham ved mig hele tiden, men Pappi tager en del over, savner jeg ham... SAVNER HAM...???? For bare en måned siden ville jeg ønske jeg havde MEGET MERE alenetid. Men den lille purk er vokset på mig. Og måske endda vokset fast på min arm..