Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag

tirsdag den 18. august 2015

Sørme så...

Kære læsere....

Sørme så om jeg ikke efter et års pause, vover mig ud i endnu et indlæg igen. Det gør jeg, fordi jeg synes stadig det er super fedt med den her digitale dagbog. Jeg elsker at kigge tilbage og det gør mig egentlig trist til mode at tænke på, at der er et helt år jeg ikke har dokumenteret. 

Men...

Sådan er det med to unger, et fuldtidsstudie (og mere til) og en hverdag der skal køre rundt. 

Jeg har en lille hemmelighed i ærmet, som jeg afslører senere på ugen, men ellers ser tingene NÆSTEN ud som sidst jeg skrev. Måske skal jeg snart lave nogle flere boligindretningsbilleder? Nogle hverdagsbilleder??


Om ikke andet kan I følge mig på instagram hvor jeg hedder 'kiamandal'. Er I mon stadig derude??

Kram herfra

mandag den 24. juni 2013

En (halv) dag i mit liv i billeder

Hu-hej, hvor er denne uge og weekend strøget afsted med 110 i timen. Jeg har en del indlæg i ærmet, men har knapt haft tid til at sidde ned i mere end 10 min. ad gangen, så de må komme lidt forsinkede. 
Jeg kan røbe, at vi især har haft travlt med Jonathans navngivning, som blev holdt i lørdags (d. 22. juni). Det har været en hel fantastisk hyggelig fest, men der har været meget forberedelse op til og lidt oprydning efter, så det er faktisk først i dag (selvom jeg næsten ikke kan holde mine øjne åbne) at jeg sidder og har tid til et indlæg igen.

Første indlæg handler om en helt almindelig hverdag i mit liv, som det ser ud nu mens jeg er på barsel. Jeg fik en idé til at tage billeder af en helt almindelig kedelig hverdag, fordi jeg synes det er sjovt at se tilbage på, hvad jeg lavede og hvad min tid og tanker gik med. Jeg glemmer hurtigt hvad jeg egentlig lavede, for bare et år siden. 
Det er det, der er så godt ved at have en blog. Det er min digitale dagbog!

Nå, men.. jeg fik dog kun taget billeder fra morgen til sen eftermiddag, da det meste af aftenen gik ud på at hente bil hos mine forældre og ja.. så glemte jeg lige at tage billeder. Så her er EN HALV dag i mit liv ;) 

"Godmorgen Jonathan".. Som gerne vågner ved en 7-8 tiden. Det passer mig helt fint, men det er altid svært for J liiige at 'få øjne', når lyset tændes.

Første morgen 'ritual' (næstefter bleskift) er morgenmad til både J og mig. Havregrød til J og havregryn til mig. Jeg kan især godt lide det med solsikkekerner og kokos. En anden ting er, at jeg sjældent tager tøj på, som noget af det første om morgenen. Det sker gerne EFTER morgenmaden. Hvis det er lidt køligt kan jeg dog godt finde på, at tage et par løse bukser på.. og ja, så sover jeg (næsten) altid i top, så den er selvfølgelig også på.

Jonathan slægter lidt sin storebror på mht. at elske sin morgenmad. What can I say? Jeg laver en killer havregrød ;)


Når morgenmaden er overstået leger Jonathan på gulvet, mens jeg rydder op efter os. Sommetider hitter det ikke altid at lege på gulvet, men jeg kommer efterhånden til at ligne klokkeren fra Notre Dame, hvis jeg skal slæbe på ham konstant.


ahhhh... liiige 5 min. på sofaen mens Jonathan har gang i en god leg og inden han skal puttes kl. 9.30

OG SÅ blev han træt :) Godnaaaat Jonathan... zzzz...

En meget træt mig, skynder mig ind igen og smækker fødderne op. Hmmm... har ingen kaffedates i dag. Naboen er vidst heller ikke hjemme... what to do...? Rydde op måske? Det trænger sådan... Naaa... Gider ikke...

Der trænger godt nok til at blive ryddet op, men jeg tager lige en slapper mens Jonathan sover.

En 3 timer efter morgenmaden tager jeg mig lidt mad igen. Gerne rester eller hvad der nu findes i huset. Denne dag blev det ost på knækbrød med dijonsennep og tomater. Dertil gulerod og vand. Mums.

En MMS tikker ind på iPhonen. Det er fra stordagplejen. Hannibal plasker i vandpytter og samler STOOORE pinde med legekammeraten August. Mit hjerte SMELTER!!!

Bum. Efter ca. 1,5 times tid, vågner Jonathan igen. Godt svedig og med sovekammerøjne. 

Jeg skifter som regel hans ble som det første, men denne dag trængte han til et bad. Så af med dit kluns Jonathan!

Det er bare SÅ dejligt med bad. Her sidder J med en af H's krabber. Af plastik vel at mærke. 

Efter et langt og varmt bad, er det op og blive masseret med bodylotion, mens der suttes og kigges på elefant-uro. Ren hygge for os begge. 

Efter bad fik Jonathan lidt mad bestående af hjemmelavet fuldkornsrisgrød med hjemmelavet frugtmos til. Det hitter altid! Nå, men jeg kan ikke løbe fra at nogle dage skal man gøre rent. Og det blev så denne dag.

Efter støvsugning mm. ser der jo nogenlunde ud igen. Lille prutten kan nu komme ned og lege på et rent gulv. 

Bolde hitter for tiden

Ak... jer med småbørn ved godt, at det sommetider er en skrue uden ende, når man prøver at rydde op...

En træt Jonathan er klar til dagens sidste middagslur... 
Det betyder at stængerne lige fik sig en tur i solen... Hov... det var min mobil der ringede... min far er på vej med bilen.. jeg må hellere gøre mig klar.

Ja, det var lige et lille glimt af en tilfældig hverdag i mit liv. Jeg forventer ikke, at det skal være spændende og jeg prøver ikke at leve op til hvad folk gerne vil læse. Jeg prøver egentlig bare for mest min egen skyld, at skitsere hvordan mit liv er pt. Ja, det fik jeg vidst også sagt før... ;) Hvis folk vil læse det og synes det er sjovt, er det jo bare fedt for mig!

Hvordan mon jeres hverdag ser ud?

onsdag den 19. juni 2013

Mad, NS13 og havehygge..

Puha, jeg synes der er sket en masse ting de sidste mange dage, så den her blog har været et stakkels forsømt barn ;)
Men nu mens Jonathan snupper sig en lur, kan jeg lige lave et lille 'opdaterings-indlæg'. 
Daniel har været til Northside '13 i weekenden, så jeg har været fuldtidsmor de fleste dage. Det har været hårdt. Det har endda lige været ekstra hårdt, fordi Jonathan (selvfølgelig!!) fik feber og hoste lige den dag, Daniel skulle afsted. Når Jonathan har feber, bliver han en rigtig umedgørlig 'velcrobaby'. Det er jo forståeligt nok, men puha.. når man både skal lave mad, skifte bleer (på 2 børn!!), rydde op, lege, lave aftensmad, putte børn mm. så er man parat til at give op, når dagen får sin ende og man har haft sammenlagt 6 min. på en hel dag, til at sidde på sin flade. Desuden sover Jonathan ELENDIGT når han er syg. Så nætterne har kun givet mig 3-4 timers søvn. Ak og ve! 
Til gengæld har jeg en FANTASTISK sød kæreste, som skrotter søndagen ude på festivallen til fordel for at passe ungerne så JEG kunne komme afsted til festival og høre yndlingsbandet 'Portishead'. Det var jo lige før jeg tuede af glæde, da han sagde at jeg kunne tage afsted! Og hvilken fed aften det var! Jeg ELSKER Portishead!!

Ud over festival har der været til forberedelse til Jonathans navngivning, som skal foregå på lørdag d. 22. juni. Vi glæder os til festen, men der er en del ting der lige skal ordnes inden. Vi laver selv maden dertil, så vi har brugt en del tid på at udarbejde en menu. 

Så I kan nok se, at der ikke har været det store blogoverskud ;) 

Lidt af hvad vi ELLERS har lavet i den sidste uges tid:


Jonathan smager på haven!

Vi laver lækker vegetarret fra kogebog vi har lånt af naboen

Endnu en nyafprøvet ret! Den var lækker

En glad mig på vej til Northside