Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

lørdag den 28. december 2013

Julen i billeder!

Jeg er simpelthen for dårlig til at holde min blog opdateret for tiden. Nytårsfortsæt er, at lave flere gode og hyggelige indlæg. Jeg elsker nemlig at kigge tilbage og mindes de gode stunder. 
Her kommer lidt billeder fra juleferien og dagene inden. Vi har haft en dejlig jul, omend lille Jonathan blev ramt at feber, snot og hoste. Så hans jul blev tilbragt på skødet af enten mig eller Pappi… eller morfar :)
Ellers synes jeg det gik godt og alle julegaverne hittede hos ungerne. Hannibal havde sågar slet ikke tid til at spise morgenmad de følgende dage efter juleaften, fordi han skulle lege med alt sit legetøj. Hvilken fryd. 
Her kommer lidt billeder fra vores uge i julen.

Det blev så denne jul, hvor jeg lærte at flette julestjerne. Det blev ligesom en slags mani for mig og nærmest helt mediterende at gøre. I kan derfor måske forestille jer hvor mange julestjerne der lå omkring i huset… øhøm..

En morgensulten Jonathan spiser havregrød i lyset af kalenderlyset. 

Hannibal og jeg tog en tur sammen ud for at købe julegaver. Her inden vi tog afsted, syntes han, at han skulle have mine sko på :) 

Når man shopper de sidste julegaver, er kage et must. Her på 'pit stop' på Joe & the juice i Bruuns galleri. 

D. 23. Dec. tog far på arbejde den sidste gang inden juleferie. Derfor hyggede jeg hjemme med drengene og lavede kage.. alt det kage… det gør en rund og glad ;)

D. 23. dec. var også dagen hvor Jonathan blev hårdt ramt af feber, hoste og snot. Stakkels lille prut!

Juleaften blev tilbragt i Skanderborg hos Daniels mor, søster og mormor. Her leger H med Daniels gamle playmobil. Det legede han med det meste af dagen og helst sammen med faster :)

Lysene i juletræet bliver tændt inden der danses rundt om det. H var helt oppe og køre!

Her venter H artigt på gaver...

Her nyder han en stille stund i sit nye riddertelt et par dage efter juleaften.

Det blev også til et kort smut i den gamle by. Her i konditoriet med to bjørnebrødre!
Alt i alt har det været en dejlig jul indtil videre. Jeg håber I alle kommer godt ind i det nye år :) 

mandag den 26. december 2011

Jul anno 2011!

Kære alle,


Jeg håber I har haft en dejlig jul, for det har vi i hvert fald. To rigtig gode og rigtig hyggelige dage blev det til (indtil videre). Jeg har i dag kastet håndklædet i ringen og lagt mig med dynen på sofaen og 'hygger' med en god gang maveonde :( Dvs. kvalme og mavesmerter. Daniel mener at det er alt den julemad, og jeg tror faktisk han har helt ret. 
For det første spiser vi sjældent kød i dette hjem, for det andet er det altid 'let' mad vi får dvs. med minimalt fedt. Jeg EEEEElsker julemad.. Og derfor har jeg ingen stopklods, når jeg spiser juleaften.. Jeg kunne faktisk ikke stoppe med at spise, selvom jeg begyndte at få ondt i maven, midt i maden. Hmmm... var der nogen der sagde mangel på selvkontrol?? Men når man så oveni ikke er vandt til så meget kød og fedt, så reagerer maven jo.. så jeg må jo betale 'straffen' af grovædning. 


Nå, tilbage til det hyggelige :) 


Jeg fik da taget lidt billeder hos sviger, alias Hannibals farmor, hvor juleaften i år blev holdt. 


(Jeg undskylder de lidt rystede billeder)







Det var en noget så hyggelig juleaften! Hannibal var i strålende humør hele dagen og aftenen med.




Til min store overraskelse den aften, viste det sig, at Hannibal har lært (sikkert i dagplejen) at spise helt selv med ske!!! Han kunne spise hele sin ris a la mande SELV! Der var ingen grænser for hvor stolt mor var den aften!! 



Det var som sagt en helt forrygende aften. Hannibal kunne sågar holde sig vågen til både dans og sang om juletræet og åbning af et par gaver. Men så gik han ellers også kold med et brag kl. 20.30!
Dagen efter tog vi hjem til mine forældre, hvor huset var fuld af søskende med fætre og kusiner. Det var også en helt fantastisk dag :) 


Alt i alt en rigtig dejlig jul!



fredag den 23. december 2011

Glædelig jul!

Kære læsere,


Glædelig jul herfra! Håber den bliver rolig, hyggelig og består af en masse god mad og gaver. Vi snakkes ved på den anden side af jul (forhåbentlig inden nytår). 


Mange kram! 


Kia



torsdag den 22. december 2011

Hjemmelavet konfekt og næsten millionær!!

I en del år efterhånden har jeg, som min egen lille juletradition, lavet konfekt til familie, svigerfamilie og hvem jeg nu synes skulle ha' lidt. Så det har jeg også gjort i denne jul anno 2011! 
Det er egentlig bare marcipan, nougat og chokolade (og hvad køkkenet nu byder på) der er mine ingredienser. 
I år brugte jeg for første gang lys mælkechokolade. Jeg foretrækker ellers altid mørk chokolade, men smagen kan godt blive for 'kraftig' når det kommer til konfekt.


Resultatet blev dette:





Lækkert blev det, men jeg må dog indrømme at jeg nok altid vil foretrække mørk chokolade... også til konfekt.. måske derfor jeg er en sucker for Anton Berg ;)


Desuden er jeg jo blevet millionær!! 


Eller så godt som i hvert fald... Mangler kun ét juletræ og så er det ude med gæld og økonomi-bekymringer ;) 





Uha uha!! Kun et juletræ! 1! .. Som resten af Danmark ;) Men tænk sig at jeg alligevel har holdt mig i skindet og ikke skrabet resten, selvom kalenderen hænger der på opslagstavlen og lokker hver eneste dag. Er faktisk stolt af mig selv!


Men ud over de store kalenderbekymringer (!) er jeg ellers græsenke i aften, da Daniel er ude med drengene. Det resulterede i kanelsnegle og saltstænger (don't ask) og TV. 
I morgen står den på sidste indkøb af gaver mm. og hygge, da Daniel har fået ferie fra i dag af! Ahhhh... :)




Håber I hygger jer denne torsdag aften og husk, at hvis I skal hjem til mor og far eller andre i morgen, så skal I køre før middags-tid for at undgå for lange køer. Det hørte jeg lige i nyhederne!


Go' aften :)