torsdag den 22. december 2011

Hjemmelavet konfekt og næsten millionær!!

I en del år efterhånden har jeg, som min egen lille juletradition, lavet konfekt til familie, svigerfamilie og hvem jeg nu synes skulle ha' lidt. Så det har jeg også gjort i denne jul anno 2011! 
Det er egentlig bare marcipan, nougat og chokolade (og hvad køkkenet nu byder på) der er mine ingredienser. 
I år brugte jeg for første gang lys mælkechokolade. Jeg foretrækker ellers altid mørk chokolade, men smagen kan godt blive for 'kraftig' når det kommer til konfekt.


Resultatet blev dette:





Lækkert blev det, men jeg må dog indrømme at jeg nok altid vil foretrække mørk chokolade... også til konfekt.. måske derfor jeg er en sucker for Anton Berg ;)


Desuden er jeg jo blevet millionær!! 


Eller så godt som i hvert fald... Mangler kun ét juletræ og så er det ude med gæld og økonomi-bekymringer ;) 





Uha uha!! Kun et juletræ! 1! .. Som resten af Danmark ;) Men tænk sig at jeg alligevel har holdt mig i skindet og ikke skrabet resten, selvom kalenderen hænger der på opslagstavlen og lokker hver eneste dag. Er faktisk stolt af mig selv!


Men ud over de store kalenderbekymringer (!) er jeg ellers græsenke i aften, da Daniel er ude med drengene. Det resulterede i kanelsnegle og saltstænger (don't ask) og TV. 
I morgen står den på sidste indkøb af gaver mm. og hygge, da Daniel har fået ferie fra i dag af! Ahhhh... :)




Håber I hygger jer denne torsdag aften og husk, at hvis I skal hjem til mor og far eller andre i morgen, så skal I køre før middags-tid for at undgå for lange køer. Det hørte jeg lige i nyhederne!


Go' aften :)





2 kommentarer:

Anna Svenning sagde ...

Jeg mangler også kun eet juletræ!!!:-) Og jeg er SIKKER på, at juletræet kommer i morgen eller dagen efter. Super skønt konfekt - i hvert fald at se på:-)

Rigtig god jul til dig.

KH
Anna

Kia sagde ...

Åha... intet juletræ i dag :( Det kommer i morgen! Det er jeg sikker på!

Rigtig god jul til dig også :)