Jonathan 3 år - fejring nr. 1!

I dag har vi fejret Jonathans fødselsdag. 
Han fylder først 3 på tirsdag, men vores travle liv indbyder ikke rigtig til megen fødselsdag i hverdagene. Så derfor blev han i dag fejret med farmor og faster. 

Tænk sig (ja, nu kommer klichéen) at det er 3 år siden at jeg gik rundt med stor mave, ømme fødder, plukkeveer og en tid på Skejby Sygehus til igangsættelse. Nok var jeg ikke sat i gang endnu, men jeg husker tydeligt den surrealistiske følelse af, at jeg snart igen skulle føde... 
Det er generelt en smule ufatteligt og svært at forholde sig til, at man går rundt med et lille liv i livmoderen. Endnu mere ufatteligt er det, at man ved at det lille væsen snart ligger i ens arme. Jeg kunne huske, at det var med blandede følelser, det med at føde. På den ene side glædede jeg mig til, at få en ende på min graviditet og se den lille Jonathan. På den anden side, så havde jeg jo prøvet det der med at føde før... Jeg vidste jo godt hvad jeg gik ind til. Hvordan forholder man sig liiiige til det? Grine eller græde? Tror jeg var som en vippe mellem de to ting, de sidste dage inden fødslen. Men godt, det gik det.

Nå, men her får i lige en lille billed-spam fra dagen i dag :) 

Det her må alle forældre unægteligt genkende. Når man gerne vil sove bare lige 10 min mere...  Og ja, I ser rigtigt... Jeg får knytnæveslag i siden... 

Hyggeligt fødselsdagsbord med lagkage og boller! Mmmm.. Og den skønneste duft 

Den lille, undskyld, den store Jonathan der selv har puttet et flag i bollen :) 

Jeg er sådan en type, der ville få bundkarakter, hvis jeg skulle gå i 'husmoderskole' som dengang mormor var ung! Jeg er en klaphat til at bage... Jeg ville være jokeren i den store bagedyst og Kirsten Hyttemeiers mareridt... you get the picture! Men så er det godt, at der findes steder, hvor man kan købe sukkerpapir man kan klistre på lagkagen, så den ser noget så flot ud! Og godt smagte den... faktisk ;) 

Efter boller og lagkage, gik vi, efter fødselarens ønske, ud for at fodre ænder. Troede vi. For der hvor ænderne plejer at være, har et svane-par og deres ællinger slået sig ned. 

Store og flotte, kom de tæt på og hvæste kun få, få gange. 

Jonathan var nærmest helt frygtløs da han kastede brødet ud til de store dyr. 

Tak til faster Cille for billederne

På tirsdag, når Jonathan bliver 3 år, er Daniel hjemme og fejre ham sammen med Hannibal. Jeg har skolepligter, så der må hygges om aftenen når jeg kommer hjem!

I næste weekend bliver der en 3. fejring hvor mormor og morfar kommer! Kan man få nok af fødselsdage??? I think not! 

God weekend derude <3

Ugens (og mest weekendens) løb

Her kommer et lille indlæg med begivenhederne i ugens løb. 

Jeg har haft to dage hjemme fra studiet fordi ungerne på skift har haft feber. Desuden har jeg selv døjet med ondt i hals og hoved.. Det er nok bare den skiftende årstid vi er gået i møde. 
Jonathan udviklede fik så også nældefeber oveni. Meget nældefeber. Hele kroppen blev ramt og det så voldsomt ud. Han selv havde det egentlig fint. Men fredag aften sagde termometeret 40,0 og hans udslæt på benene, var blevet til en slags blå mærker...?? Det krævede altså en tur til vagtlægen og derefter en tur på børneafdelingen til blodprøver... Lægerne var som sådan ikke bekymret for om det var alvorligt, men det er sjældne symptomer, så de var ret optagede af om det kunne være en speciel hudreaktion på nældefeberen eller en virusinfektion.. Anyway, vi har ikke fået svar på blodprøverne, så vi regner ikke med der er noget alvorligt (de sagde de ville ringe hvis der skulle gøres yderligere, ellers ville vi ikke høre fra dem). 

Lørdag kørte vi ungerne en tur ud til bedsteforældrene. Daniel og jeg havde en aftale med et andet venne-par som vi også har madklub med. De har også to børn, men fik en fantastisk idé om at vi skulle holde en madaften/vinaften uden børn. Genial idé. Jeg siger det bare... Det er altid hyggeligt med børn også, men det kan være svært at få en hel samtale igang ved middagsbordet, uden at blive afbrudt af det ene eller det andet barn der skal have hjælp til forskellige ting. Sådan er det jo at have børn. Det er samtidig dejligt at se, hvordan vores børn kan vokse op sammen og komme til at kende hinanden hele livet (forhåbentligt). Det betyder meget for os. Men nogle gange... så er det ok at have 'voksentid' (uha, det er lidt et nederen udtryk). 
Vi havde den mest hyggelige aften!! Vi spiste god mad, drak vin og øl og endte nede i byen. Da kl. slog 00.30, så meldte forældretrætheden sig og vi var simpelthen nødt til at kaste håndklædet i ringen. Hjemad gik det. 

I dag (søndag) har vi indtil videre spist lækker morgenmad, hygget med ungerne, tegnet, leget med LEGO og måske skal vi liiige lege biograf senere, så ungerne kan se en film og vi kan 'hvile øjnene' imens ;) 

To slatne unger med feber. Stadig sødeog dejlige <3

Nældefeberen som den startede. Egentlig mildt nok. Men endte så på hele kroppen og faktisk også panden. 

Inden vi ringede til lægen fredag aften, fik vi friturestegte pommes og kylling. Daniel har købt en såkaldt 'ønskebrønd' aka frituregryde, så det skulle da lige prøves... Jeg troede aldrig jeg skulle være en der havde en frituregryde... 

En udkørt Jonathan kl. 23 fredag aften. Vi var afsted i 5 timer og han holdte bravt ud. Filur-isen hjalp lidt. Her kan man også fornemme udslættet i panden.

Lørdag! Når man skal i byen, skal man have glimmer på neglene. PS. Så er det noget nær umuligt at få af neglene igen!! 

Det lækreste hjemmelavede tapas-bord blev vi budt på! 

Det var top-lækkert! (undskyld det slørede billede... Tror allerede de blå vin-tænder og alko-rystende hænder havde ramt mig)

Desserten bestod af denne hjemmelavede franske ret Fragilité. Den smeltede på tungen... Mmmm.. har lyst i skrivende stund, lyst til et stykke!

Luft-klaver, fadøl + dejlige mennesker = Fed metal.  

... og tømmermænd i dag... Det hører med!

Det hjælper til gengæld på helbredet at hente disse dejlige unger. 

Dejlig weekend. 

Hvordan mon jeres weekend er forløbet?

Vinteren og dens luner...

Nu træder vi snart for alvor ind i vintermånederne og det kan mærkes i huset.

Jeg er egentlig ret vild med denne tid på året med røde kinder, frisk luft og smukke glinsende sorte morgener… MEN… hver ting har en pris. Prisen for denne tid er alle dens forbandede sygdomme. 
Lige i skrivende stund ligger drengene og hoster om kap i sengene, mens 11-tallene ingen ende synes at tage. Lige som jeg troede vi fik et break fra 3 ugers on/off roskildesyge, så kom influenza-symptomerne langsomt snigende… Og nu synes jeg faktisk det gerne må fise af… alt det der sygdom…

Tænk sig, at det næsten kommer bag på mig hver vinter. Altså hvor meget sygdom der egentlig er i luften. Det bliver især forstærket med børn og ISÆR med flere børn, der ynder at mysse hinandens snotmunde til stor væmmelse (og også lidt glæde) hos forældrene. De bliver bare VED med at smitte hinanden. Som en skrue uden ende. Det er godt jeg er SÅ glad for mit studie, ellers ved jeg ikke om jeg ville holde til at stå op hver morgen 4.35 efter sammenlagt 4 timers søvn, pendle i 3 timer, have 6 timers undervisning, pendle 3 timer hjem igen, spise aftensmad, tørre snotnæser, putte unger og gå kold. Sådan ca. ser min hverdag ud. Kæreste? Jo, han eksisterer herhjemme… lidt endnu i hvert fald… Krydser fingre for han har lyst til at blive… 

Jonathan 1 år

I dag har været en stor dag! Mindstesønnen er blevet et helt år i dag præcist kl. 18.28! Kliché: Det er gået SÅ stærkt!
Vi har haft en travl weekend på den hyggelige måde. Selvom at vi i familien har været ramt af omgangssyge (i 1,5 uge!!) holdt vi alligevel fødselsdag for Jonathan både i dag og i går. I går for farmor og faster og i dag for mormor og morfar. 
Det er helt ufatteligt og dejligt, at lille følsomme Jonathan allerede er et helt år gammel. Jeg har nydt at fejre weekenden sammen med ham, Hannibal og Daniel samt resten af familien. 
Jeg vil lade lidt billeder tale for sig selv :)

Lørdag:

Imens Jonathan får sig en lur inden gæster, leger Hannibal og Pappi med togbane.. det er næsten en fødselsdagstradition at hive togbanen frem :)

Da æresgæsten stod op, var han småtræt og sulten. Derfor er mors ben bedst... åbenbart..

Et hyggeligt fødselsdagsbord

Tillykke lille tykke <3 

Storebror får sig også lige en bolle inden gæsterne kommer

Mor får en krammer, mens storebror hjælper med at pakke gaver ud..

Selvom man ikke har fødselsdag, kan man godt få en lille gave af farmor :) En lille bil.

Fatser kigger med og mor hjælper med at pakke op..

Af Pappi og jeg, fik Jonathan en vinterhue

Kooooom nuuuu... du skal prøve...

Efter dagens strabasser fjoller storebror rundt i sofaen på et vattæppe med sokker på hænderne... angiveligt (ifølge ham selv) ligesom Spiderman (??!?)

Søndag (d. 29.09.13) 

Jonathan, Pappi og jeg er stået op før Hannibal og Jonathan åbner en pakke fra Pappi og jeg (med lidt hjælp) her på Jonathans rigtige fødselsdag!

Meget nysgerrig...

Hvad er det!???

Neeeiiiiiii.... en spøjs hundegåvogn der siger mærkelige lyde... den skal prøves...

Jaer, den er sjov!

Fødselsdagsbordet! 

Efter lagkage og boller med mormor og morfar, har Hannibal taget morfars sko på og vil ud... og så må morfar jo tage Hannibals gummistøvler på...

Hannibal fik en sej indianer-sweater af mormor, som han især synes er sej fordi han kan tage hætte på.. 

...

Selvom vi som familie er lidt presset med lange dage og pendler-liv, så har weekenden været skøn og det hele værd for os og ungerne. 

En dejlig, livsglad, hidsig, følsom og fuldstændig uimodståelig dreng er i dag blevet et år...

Weekend i dyrehaven

Så har vi været på farten igen alle fire. I denne weekend tog vi, i lørdags, en tur ned i midtbyen på 'Sigfreds kaffebar' (ingen billeder). Og i dag en tur i dyrehaven i det skønne efterårsvejr (mange billeder). Her kommer der lige en dejlig billedspam med de skønneste mennesker i verden!

God weekend