Mandag d. 5. August, dagen før ungerne skulle starte i vuggestue og børnehave, tog vi en tur i den gamle by med morfar. De har fået bygget (og er stadig i gang) en 70'er afdeling med butikker, huse og lejligheder fra dengang og det er blevet rigtig fedt, synes jeg.
Det var en god dag der bød på fodring af ænder, kaffe hos bager/konditor og bare en hel masse hygge.
På parkeringspladsen mødte os dette specielle syn. En bil og en halv bil. Faktisk en halv bil der var blevet lavet som anhænger.
Vi havde noget gammelt rugbrød med, som vi kunne fodre ænderne med. Det er altid et hit hos Hannibal når ænderne skal fodres. Det var det også hos mig, da jeg var barn :)
Andemor og unger kom svømmende i fuld fart hen til brødet
Når der ingen børnestole er hos konditoren, så må man jo sidde i de fornemme sofaer :) Og artig var han!
I den lille boghandel i den gamle by kan man få en masse rigtig sjove og hyggelige bøger. Jeg elsker det.
Nogen sagde ikke så meget den dag, men kiggede bare. Og kiggede især meget efter alle hestevognene.
"Mi (ja, det siger han altså i stedet for jeg) gerne op til morfar"
Dejlig dejlig dag!
Viser opslag med etiketten Børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børn. Vis alle opslag
mandag den 19. august 2013
mandag den 5. august 2013
Ferien anno 2013 #1 - hjemme
Så fik jeg endelig lidt tid og overskud til at komme med et ferieindlæg. For jer der ikke ved det, så er man rimelig hængt op som småbørnsforældre og har ikke mange minutter på bagen, før der skal ordes et eller andet, ryddes op, laves mad, GIVES mad, putte børn, rende frem og tilbage under putteritualet og jeg kunne blive ved.. Men nu. NU er der ro til et indlæg... Det kan jeg vidst lige nå inden mit eget putteritual.. Kaste mig ned i sengen og lukke øjnene.. Zzzzz...
Anyway..
Vi har haft en fantastisk ferie og hverdagen har allerede banket på igen. Daniel havde sin første arbejdsdag i dag og ungerne starter i morgen i henholdsvis vuggestue og børnehave. Jeg er spændt. SÅ spændt! Og jeg starter først d. 2. sep.
I de første 2 solrige uger af vores ferie, var vi hjemme. Bare hjemme og hygge og være firekløver som vi bedst kan. Dog fik vi også ordnet lidt hus-/haveprojekter, som der jo skal til, når man lejer hus. Men vi har nydt det. Det har ikke været en sur pligt. Det har bare været afslappende og hyggeligt. Daniel ville nok mene noget andet, når det kommer til hækken, der skulle klippes (Daniels hadeprojekt nr. 1), men han klarede det hurtigt og flot i år :)
Ellers har vi været på stranden, leget med naboen, spist is, spist kage, sovet længe, sovet uafbrudt, drukket rødvin, røget cigaretter (eller, det var så kun mig) osv.
Dagen efter Daniel fik ferie, fik jeg en rødvinsaften med to gamle venner fra gymnasiet. Den ene som jeg stadig ses med og den anden, som jeg ikke havde set siden gym. Det var en rigtig dejligt rødvinsaften med smøger og guitar og nostalgi.
Når man har ferie, kan man tage på spontane aftenture til stranden for at ældstesønnen kan kaste sten i vandet <3
Rundstykker blev der indtaget (måske lidt for) mange af. Det hører med til ferie.
Vandleg med nabopigen...
Jonathan har lært at sove på eget værelse i denne ferie. Det betyder at man kan lægge sig i seng MED lyset fra sin egen lampe i soveværelset uden at vække nogen. Havde helt glemt hvor dejligt det var!
Der var dog lige en morgen eller to, hvor J kom ind og putte lidt i sengen. Det har Pappi et bevis på her ;)
Skønne legekammerat Virgil på besøg i høj sol. Der nyders derfor en stor is på tæppet i haven.
Første nat hvor Jonathan sov (nogenlunde) igennem. Kun afbrudt en enkelt gang. SCORE!
KAAAGEEEE!!!
Hannibal var på miniferie hos farmor et par dage i ferien. I den tid legede han bl.a. med Daniels gamle Playmobil. Her er så (ifølge Hannibal) playmobiludgaven af mor og far i bil. Meget autentisk. Mor bag rettet og far med skæg (og redningsvest...?)
Nyder en stille aften i mit eget selskab foran computeren, læser blogge, spiser frugt og drikker te.
Sommer i egen have. Jeg elsker det.
Og det gør Hannibal også :)
Og nå ja, så savnede Daniel opmærksomhed, så han skar sig lige på et glas. To sting i tomlen og en skinne på i 12 dage.
Hmmm... nu hvor jeg tænker over det, var det GARANTERET bare fordi han ville slippe for at skifte lortebleer i sin ferie. Det har jeg nemlig været nødt til at gøre, fordi han ikke måtte blive våd på fingeren... typisk ;)
Et afsluttende og meget sigende billede af Hannibal. Det betegner nok meget godt vores første 2 uger i hjemmet hvor solen stod højt.
Den sidste uge tilbragte vi i et lækkert sommerhus ved Ebeltoft. Indlæg kommer snarest.
Jeg håber I alle har haft en dejlig ferie og at I kan vende jer til hverdagen igen :)
Anyway..
Vi har haft en fantastisk ferie og hverdagen har allerede banket på igen. Daniel havde sin første arbejdsdag i dag og ungerne starter i morgen i henholdsvis vuggestue og børnehave. Jeg er spændt. SÅ spændt! Og jeg starter først d. 2. sep.
I de første 2 solrige uger af vores ferie, var vi hjemme. Bare hjemme og hygge og være firekløver som vi bedst kan. Dog fik vi også ordnet lidt hus-/haveprojekter, som der jo skal til, når man lejer hus. Men vi har nydt det. Det har ikke været en sur pligt. Det har bare været afslappende og hyggeligt. Daniel ville nok mene noget andet, når det kommer til hækken, der skulle klippes (Daniels hadeprojekt nr. 1), men han klarede det hurtigt og flot i år :)
Ellers har vi været på stranden, leget med naboen, spist is, spist kage, sovet længe, sovet uafbrudt, drukket rødvin, røget cigaretter (eller, det var så kun mig) osv.
Dagen efter Daniel fik ferie, fik jeg en rødvinsaften med to gamle venner fra gymnasiet. Den ene som jeg stadig ses med og den anden, som jeg ikke havde set siden gym. Det var en rigtig dejligt rødvinsaften med smøger og guitar og nostalgi.
Når man har ferie, kan man tage på spontane aftenture til stranden for at ældstesønnen kan kaste sten i vandet <3
Rundstykker blev der indtaget (måske lidt for) mange af. Det hører med til ferie.
Vandleg med nabopigen...
Jonathan har lært at sove på eget værelse i denne ferie. Det betyder at man kan lægge sig i seng MED lyset fra sin egen lampe i soveværelset uden at vække nogen. Havde helt glemt hvor dejligt det var!
Der var dog lige en morgen eller to, hvor J kom ind og putte lidt i sengen. Det har Pappi et bevis på her ;)
Skønne legekammerat Virgil på besøg i høj sol. Der nyders derfor en stor is på tæppet i haven.
Første nat hvor Jonathan sov (nogenlunde) igennem. Kun afbrudt en enkelt gang. SCORE!
KAAAGEEEE!!!
Hannibal var på miniferie hos farmor et par dage i ferien. I den tid legede han bl.a. med Daniels gamle Playmobil. Her er så (ifølge Hannibal) playmobiludgaven af mor og far i bil. Meget autentisk. Mor bag rettet og far med skæg (og redningsvest...?)
Nyder en stille aften i mit eget selskab foran computeren, læser blogge, spiser frugt og drikker te.
Sommer i egen have. Jeg elsker det.
Og det gør Hannibal også :)
Og nå ja, så savnede Daniel opmærksomhed, så han skar sig lige på et glas. To sting i tomlen og en skinne på i 12 dage.
Hmmm... nu hvor jeg tænker over det, var det GARANTERET bare fordi han ville slippe for at skifte lortebleer i sin ferie. Det har jeg nemlig været nødt til at gøre, fordi han ikke måtte blive våd på fingeren... typisk ;)
Et afsluttende og meget sigende billede af Hannibal. Det betegner nok meget godt vores første 2 uger i hjemmet hvor solen stod højt.
Den sidste uge tilbragte vi i et lækkert sommerhus ved Ebeltoft. Indlæg kommer snarest.
Jeg håber I alle har haft en dejlig ferie og at I kan vende jer til hverdagen igen :)
søndag den 12. maj 2013
D.I.Y. - verdens nemmeste børnetegning
Hvis man har børn der god kan lide at farvelægge tegninger, så er denne D.I.Y. lige den rette for dig. Og nej, man behøver slet ikke at være en ørn til at tegne. Den er møg nem at lære!
Jeg lærte den selv af min storebror da jeg var barn og har brugt den (meget) da jeg selv arbejdede i institution. Især børnehavebørn elsker at farvelægge den.
Det er en papegøje og den kommer her:
Det er den letteste tegning jeg kender, som også er sjov at kigge på. Jo mere man tegner den, jo hurtigere bliver man og til sidst tager det ikke mere end 2 min. at tegne den. Uha, man kan nå at tegne mange, når man arbejder et sted med børn ;)
Håber I synes det var en hyggelig og sjov D.I.Y.
Nu er jeg jo ikke den helt store krea-sy-type, så jeg kommer aldrig til at lave store D.I.Y. sy-instruktioner... Men mere bare små lette og hurtige projekter.. Passer nok også bedre på mit temperament ;)
Go' fornøjelse.
Jeg lærte den selv af min storebror da jeg var barn og har brugt den (meget) da jeg selv arbejdede i institution. Især børnehavebørn elsker at farvelægge den.
Det er en papegøje og den kommer her:
![]() |
| Start med øjnene. Det bliver en papegøje der er lidt som en slags tegneseriefigur, så øjnene må gerne være store. |
![]() |
| Start fra 'enden' af fuglens venstre øje og lav den øverste del at næbbet. |
![]() |
| Afslut nederste del af næbbet fra der hvor du startede det øverste. Tilføj pupiller i øjnene. |
![]() |
| Tegn hovedet og start fra midten af fuglens højre øje. Husk at lav 'pjusket' hår. Afslut ved 'nakken'. Farv pupillerne mørke. |
![]() |
| Start på kroppen således med to enkelte streger. |
![]() |
| Start på foden med en 'tå'. Forestil jer den skal sidde på en gren, så tæerne må gerne bøje lidt. |
![]() |
| Anden tå ved siden af. |
![]() |
| Og til slut tredje tå. |
![]() |
| Gør det samme med anden fod. Derefter tegn grenen, som fuglen sidder på. |
![]() |
| Fortsæt på fuglens krop. Lav halen pjusket og husk at tegn den BAG grenen. |
![]() |
| Tegn med en enkelt streg fuglens vinge. |
![]() |
| Tilføj til slut detaljer på fødderne. |
![]() |
| BUM! |
Håber I synes det var en hyggelig og sjov D.I.Y.
Nu er jeg jo ikke den helt store krea-sy-type, så jeg kommer aldrig til at lave store D.I.Y. sy-instruktioner... Men mere bare små lette og hurtige projekter.. Passer nok også bedre på mit temperament ;)
Go' fornøjelse.
torsdag den 21. marts 2013
At pådutte og den selvopfyldende profeti!
Man gør sig en stor portion tanker, når man får børn. Ikke kun bekymringer om søvnløse nætter, udvikling og andet, men også en hel del om opdragelse. Især når børnene bliver større.
Jeg har altid haft en idé om, at jeg vil opdrage mine børn meget ligesom mine forældre opdragede mig. Selvfølgelig er der en del ting jeg vil gøre anderledes, men mange grundlæggende ting, vil jeg gøre som mine forældre også gjorde. Jeg har haft en ganske god barndom og det ønsker jeg mine børn skal have også.
Heldigvis er Daniel og jeg ret enige om mange ting mht. opdragelse. Vi har ikke haft store diskussioner eller uenigheder. Når der har været punkter, hvor vi er uenige, har vi som regel fundet en god løsning på det. Det er godt at have ens synspunkter, men det er sørme også godt at man er forskellige som mor og far. Især hvis man kan lære af hinanden.
Man kan have mange idéer til opdragelse. De fleste er vi selv herre over, men andre ting ser vi ikke.
Jeg kom pludselig til at tænke på, idag, hvordan mange forældre pådutter sine børn forskellige ting. Jeg omformulerer mig. Jeg tror ALLE forældre pådutter sine børn store eller små ting. Mest ubevidst og selvfølgelig med gode hensigter. Vi gør jo det, vi synes er det bedste.
Men jeg tænker på f.eks. når man køber legetøj til dem, putter musik på, læser bøger osv. Det er jo OS som forældre der vælger hvad barnet skal præsenteres for. Hvad VI synes er bedst. Og det er jo godt. Men hvad med den dag, hvor Hannibal kommer hjem og vil se 'Barbie' på computeren (ja, det sker ofte) og vil lege med dukker eller andet? Hvad med den dag, hvor han siger til far, at han ikke vil spille fodbold, men danse ballet?? Hvad med den dag, hvor han vil stemme til højre for midten (Gud forbyde det ;) ) Eller hvad med den dag han KUN vil gå i meget dyrt mærketøj? Osv... Hvor forstående, accepterende og anerkendende er man så?
Jeg vil jo gerne se mig selv, som ret tålmodig og forstående som mor overfor mine drenge. Jeg regner med, at ville støtte dem i alt... i hvert fald det meste. Hvor går min grænse? Jeg ved det ikke...
På et tidspunkt skrev nogle søde blogmødre om deres mindre gode forhold til 'Hallo Kitty'. Deres døtre var nemlig helt optaget af Hallo Kitty med alt hvad det indebærer af 'udstyr' og tøj. Det var de mindre tilfredse med. Og det kunne jeg da sagtens sætte mig ind i. Sådan ville jeg sikkert også have det. Jeg køber trælegetøj, genbrugsrangler, 70'er klodser mm. Men for Hannibal var det sjoveste legetøj 'larme-legetøjet' med de frygtelige skrigende farver. Men det var fedt for ham. Når det ikke lige passer ind i 'vores stil' eller forestilling om hvad godt legetøj og tøj er, så er man (læs; jeg og sikkert en masse andre) tilbøjelige til at rakke det ned.
Jeg synes selv, at jeg burde være bedre til at acceptere, når mine unger måske er til noget andet end jeg. Jeg vil helst ikke være 'hende moderen' der siger "Det får du simpelthen bare ikke!!", hvis barnet vælger Lamaze-sommerfuglen fremfor træranglen. Det burde alle blive bedre til.
Jeg husker tydeligt alt det legetøj Hannibal havde, da han lige havde lært at kravle. Men det sjoveste for ham, var en shampoo flaske (!??). Hvem er jeg hvis jeg så vil pådutte ham noget andet? Prøve at få ham til at lege med andet legetøj, fordi det er mere moderne?? Hvem er jeg, hvis jeg nægter Hannibal at få en bluse på med Disney-tryk fremfor de hjemmesyede smækbukser, fordi det ikke lige passer ind i min stil? Jeg synes i hvert fald ikke, at jeg er en specielt accepterende og anerkendende mor hvis det var tilfældet.
En anden ting jeg har tænkt over mht. opdragelse er den der form for selvopfyldende profeti. Det vi siger til børnene, er det de tager til sig.
'Du driller', 'du spiser ingenting', 'du er sød' osv. Min kloge mor siger, at børn gør ikke som man siger. De gør som man gør! Det er jo så sandt. Men de 'gør' også det man siger de 'er'! Mine forældre sagde altid; 'Du er rigtig fars pige' eller 'du er så hidsig altid' osv. Det er først i mine voksne år, og faktisk først rigtigt efter jeg mødte Daniel og har fået børn, at det er gået op for mig, at det ikke nødvendigvis er lov, det man har fået fyldt ørerne med som barn.. og egentlig stadig får at vide. Men man lever ubevidst op til de forventninger. Både som barn og voksen.
Det er lettere sagt end gjort, at undgå at sige hvordan ens børn er, til dem selv. Men jeg tænker ofte over det og jeg vil helst undgå at pådutte dem hvordan de er, hvorefter de dermed lever op til denne selvopfyldende profeti. De 'gør' som man siger de 'er'.
At sætte ord på deres følelser er helt noget andet. Det gør vi meget herhjemme og Hannibal sætter ofte ord på følelser. 'Mor er sur', 'Hannibal er glad' osv. Men det bare en del af udviklingen. At pådutte dem hvordan de ER, synes jeg er noget andet.
Med det sagt, vil jeg sige, at jeg ikke er perfekt som mor!! Ingen er perfekte og heldigvis! Jeg gør sikkert dagligt samtlige af de ting, jeg helst vil undgå. Men jeg gør mig tanker om det og prøver at se indad og lave om på den måde, jeg aller helst vil undgå at være overfor mine børn. Jeg synes det er SÅ spændende og interessant at opdrage. Jeg ser det som en lærerig og fantastisk del af mit liv, at kunne være med til at opdrage. At kunne give kærlighed og viden videre. På godt og ondt.
Hvilke udfordringer kommer der om et år? Om 10 år?
Uanset hvad, så tror jeg at mine forældre gjorde hvad de synes var det rigtige, ligesom jeg vil gøre hvad jeg synes er rigtigt. Og hvis man gør det bedste man kan, kan ingen forlange mere.
Hvad synes I? Hvad har I tænkt meget over mht. opdragelse? Hvad er jeres svage sider? Hvad er I trætte af i den kollektive opdragelse i samfundet? Hvad er 'normen'? Og er det egentlig normalt?
Jeg vil slutte af med at sige, at jeg ikke er 'efter nogen'. Jeg synes ikke jer skønne mødre i blogland skal 'skamme jer' over de ting I nu skriver om mht. børn ;) Overhovedet ikke. Jeg er som sagt ikke bedre selv. Det er bare tanker jeg har lyst til at dele og gerne vil høre jeres mening om.
Håber I vil tage godt imod det :)
Jeg har altid haft en idé om, at jeg vil opdrage mine børn meget ligesom mine forældre opdragede mig. Selvfølgelig er der en del ting jeg vil gøre anderledes, men mange grundlæggende ting, vil jeg gøre som mine forældre også gjorde. Jeg har haft en ganske god barndom og det ønsker jeg mine børn skal have også.
Heldigvis er Daniel og jeg ret enige om mange ting mht. opdragelse. Vi har ikke haft store diskussioner eller uenigheder. Når der har været punkter, hvor vi er uenige, har vi som regel fundet en god løsning på det. Det er godt at have ens synspunkter, men det er sørme også godt at man er forskellige som mor og far. Især hvis man kan lære af hinanden.
Man kan have mange idéer til opdragelse. De fleste er vi selv herre over, men andre ting ser vi ikke.
Jeg kom pludselig til at tænke på, idag, hvordan mange forældre pådutter sine børn forskellige ting. Jeg omformulerer mig. Jeg tror ALLE forældre pådutter sine børn store eller små ting. Mest ubevidst og selvfølgelig med gode hensigter. Vi gør jo det, vi synes er det bedste.
Men jeg tænker på f.eks. når man køber legetøj til dem, putter musik på, læser bøger osv. Det er jo OS som forældre der vælger hvad barnet skal præsenteres for. Hvad VI synes er bedst. Og det er jo godt. Men hvad med den dag, hvor Hannibal kommer hjem og vil se 'Barbie' på computeren (ja, det sker ofte) og vil lege med dukker eller andet? Hvad med den dag, hvor han siger til far, at han ikke vil spille fodbold, men danse ballet?? Hvad med den dag, hvor han vil stemme til højre for midten (Gud forbyde det ;) ) Eller hvad med den dag han KUN vil gå i meget dyrt mærketøj? Osv... Hvor forstående, accepterende og anerkendende er man så?
Jeg vil jo gerne se mig selv, som ret tålmodig og forstående som mor overfor mine drenge. Jeg regner med, at ville støtte dem i alt... i hvert fald det meste. Hvor går min grænse? Jeg ved det ikke...
På et tidspunkt skrev nogle søde blogmødre om deres mindre gode forhold til 'Hallo Kitty'. Deres døtre var nemlig helt optaget af Hallo Kitty med alt hvad det indebærer af 'udstyr' og tøj. Det var de mindre tilfredse med. Og det kunne jeg da sagtens sætte mig ind i. Sådan ville jeg sikkert også have det. Jeg køber trælegetøj, genbrugsrangler, 70'er klodser mm. Men for Hannibal var det sjoveste legetøj 'larme-legetøjet' med de frygtelige skrigende farver. Men det var fedt for ham. Når det ikke lige passer ind i 'vores stil' eller forestilling om hvad godt legetøj og tøj er, så er man (læs; jeg og sikkert en masse andre) tilbøjelige til at rakke det ned.
Jeg synes selv, at jeg burde være bedre til at acceptere, når mine unger måske er til noget andet end jeg. Jeg vil helst ikke være 'hende moderen' der siger "Det får du simpelthen bare ikke!!", hvis barnet vælger Lamaze-sommerfuglen fremfor træranglen. Det burde alle blive bedre til.
Jeg husker tydeligt alt det legetøj Hannibal havde, da han lige havde lært at kravle. Men det sjoveste for ham, var en shampoo flaske (!??). Hvem er jeg hvis jeg så vil pådutte ham noget andet? Prøve at få ham til at lege med andet legetøj, fordi det er mere moderne?? Hvem er jeg, hvis jeg nægter Hannibal at få en bluse på med Disney-tryk fremfor de hjemmesyede smækbukser, fordi det ikke lige passer ind i min stil? Jeg synes i hvert fald ikke, at jeg er en specielt accepterende og anerkendende mor hvis det var tilfældet.
En anden ting jeg har tænkt over mht. opdragelse er den der form for selvopfyldende profeti. Det vi siger til børnene, er det de tager til sig.
'Du driller', 'du spiser ingenting', 'du er sød' osv. Min kloge mor siger, at børn gør ikke som man siger. De gør som man gør! Det er jo så sandt. Men de 'gør' også det man siger de 'er'! Mine forældre sagde altid; 'Du er rigtig fars pige' eller 'du er så hidsig altid' osv. Det er først i mine voksne år, og faktisk først rigtigt efter jeg mødte Daniel og har fået børn, at det er gået op for mig, at det ikke nødvendigvis er lov, det man har fået fyldt ørerne med som barn.. og egentlig stadig får at vide. Men man lever ubevidst op til de forventninger. Både som barn og voksen.
Det er lettere sagt end gjort, at undgå at sige hvordan ens børn er, til dem selv. Men jeg tænker ofte over det og jeg vil helst undgå at pådutte dem hvordan de er, hvorefter de dermed lever op til denne selvopfyldende profeti. De 'gør' som man siger de 'er'.
At sætte ord på deres følelser er helt noget andet. Det gør vi meget herhjemme og Hannibal sætter ofte ord på følelser. 'Mor er sur', 'Hannibal er glad' osv. Men det bare en del af udviklingen. At pådutte dem hvordan de ER, synes jeg er noget andet.
Med det sagt, vil jeg sige, at jeg ikke er perfekt som mor!! Ingen er perfekte og heldigvis! Jeg gør sikkert dagligt samtlige af de ting, jeg helst vil undgå. Men jeg gør mig tanker om det og prøver at se indad og lave om på den måde, jeg aller helst vil undgå at være overfor mine børn. Jeg synes det er SÅ spændende og interessant at opdrage. Jeg ser det som en lærerig og fantastisk del af mit liv, at kunne være med til at opdrage. At kunne give kærlighed og viden videre. På godt og ondt.
Hvilke udfordringer kommer der om et år? Om 10 år?
Uanset hvad, så tror jeg at mine forældre gjorde hvad de synes var det rigtige, ligesom jeg vil gøre hvad jeg synes er rigtigt. Og hvis man gør det bedste man kan, kan ingen forlange mere.
Hvad synes I? Hvad har I tænkt meget over mht. opdragelse? Hvad er jeres svage sider? Hvad er I trætte af i den kollektive opdragelse i samfundet? Hvad er 'normen'? Og er det egentlig normalt?
Jeg vil slutte af med at sige, at jeg ikke er 'efter nogen'. Jeg synes ikke jer skønne mødre i blogland skal 'skamme jer' over de ting I nu skriver om mht. børn ;) Overhovedet ikke. Jeg er som sagt ikke bedre selv. Det er bare tanker jeg har lyst til at dele og gerne vil høre jeres mening om.
Håber I vil tage godt imod det :)
Abonner på:
Opslag (Atom)








































