For et par weekender siden havde vi besøg af de skønneste mennesker. Mette, Kasper og Virgil.
Virgil er samme alder som Hannibal og de to har kendt hinanden hele deres (korte) liv. Nu er de virkelig begyndt at lege godt sammen og nærmest ligefrem savne hinanden, når de ikke ses. Hannibal har flere gange sagt 'Min Gil' og Virgil har sendt videoer til Hannibal hvor han siger; 'Heei Pallepal' (ja, sådan siger han det, til stor morskab for os forældre). Her er lige en lille billedspam af de to banditter og vores dag med den lille familie.
Det er utrolig hvor meget to drenge på 2 år, kan nå at rode på meget få timer. Hyggeligt er det i hvert fald! Vi elsker at tilbringe tid med Mette, Kasper og Virgil og håber, at vi en eller anden dag, kan flytte endnu tættere på dem. Det kunne være fedt for de to drenge, at kunne rende over til hinanden, når de vil lege sammen <3
Nu skal jeg lige love for der kommer indlægs-spam herfra! Jeg har nemlig ikke kunne lægge billeder ind i noget tid, men nu er det fixet og jeg har en hel masse i ærmet!
Jonathan sover, kameraet er tilsluttet computeren og jeg vil starte med et madindlæg:
Denne ret er let, mager og meget smagfuld. Det er fisk (efter eget valg) i ovn med smør, forårsløg, dild og hvidvin. Dertil kogte kartofler (med skræl), frisk broccoli med hytteost og en hjemmelavet creme fraiche dressing! Det smagte FANtastisk!
Til dessert:
Mors (min mors) hjemmelavede jordbærgrød (eller kompot) med knuste makroner og let pisket flødeskum på toppen. Det kunne jeg spise hver dag, hele tiden... Har jeg nogensinde fortalt at jeg ÆÆÆÆÆLSKER flødeskum???
.. har man bare lyst til at skrige!
(Jeg vil starte med at advare mod et noget negativt og hudløst ærligt indlæg om min situation lige pt)
Vi er alle herhjemme forkølet på stribe. Hannibal har "11'taller" konstant, hoster og er noget så træt, når han kommer hjem fra dagpleje. Jonathan er totalt stoppet i næsen, hvilket resulterer i dårlig søvn, både dag og nat. Daniel går også rundt og snøfter og min hals opbevarer knive lige for tiden.
Alt dette kan jeg sagtens leve med, for sygdom kommer man nok ikke udenom på denne tid af året. Jeg må dog indrømme, at jeg er ved at gå op i limningen, når yngstesønnen ikke kan falde til ro i sin lift indenfor... Han sover udemærket i barnevognen, men pga. den tilstoppede næse, vil jeg helst ligge ham inde disse dage. Men drengen vil ikke sove andre steder end hos mor! Og det er jeg mildest talt ved at blive en smule tosset af.. Jeg frygter sådan, at han ALDRIG vil kunne finde ro i liften! Jeg har konstant ondt i ryggen, fordi jeg (og Daniel) hver aften går rundt med ham i armene, for at han kan falde til ro inden vi lægger ham i sengen. Ja, han vejer altså ikke 2990g. mere skulle jeg hilse at sige. En sjælden gang imellem, sover han i liften... i 15 min. ad gangen... Ja, for så kan han jo pludselig mærke, at vi ikke er hos ham og vågner.. eller noget!
Når han så, om dagen, heller ikke vil sove andre steder, bliver jeg frustreret, ked af det og helt vildt vred!! På situationen... Og har lyst til at råbe af livet! Når man så samtidig er svækket på kræfterne af sygdom, gør det ikke sove-situationen meget bedre.
Jeg er træt! Træt af for lidt søvn, træt af en hverdag der kun omhandler baby, træt af sygdom, træt af at ligne lort.. træt, træt, træt..
Er det så forbudt at være hudløs ærlig?? Må man ikke synes det er træls at være på barsel?? Skal alting være lyserødt og fantastisk?
Jeg elsker jo mine børn og jeg elsker at være mor med det store ansvar det bringer med.. Men jeg er nødt til, sommetider, at være ærlig overfor mig selv, og erkende når tingene ikke lige går efter mit hoved og jeg er TRÆT!
For sådan er det lige nu og jeg ville ønske jeg havde lavet en dagbog, dengang jeg havde barsel med Hannibal, for tror egentlig jeg havde det på samme måde helt i starten... det har jeg bare glemt nu.
For heldigvis vokser de stærkt og den hårde tid, bliver lettere og lettere.. man skal jo huske at NYYYYYDE det mens de er spæde....
Nu vil jeg gå ud og prøve at få mindste-pøllen til ro igen, igen og NYYYYDE imens ;)
Så blev Jonathan 2 mdr. på denne snerige dag:) Jubiii... Tiden går stærkt... heldigvis.
Status efter 2 mdr. er følgende:
Jonathan er blevet bedre til at ligge lidt for sig selv på legetæppet, hvis han ikke er træt eller sulten.
Han er blevet dygtig til at holde hovedet selv, men er dog ikke vild med at ligge på maven endnu.
Han er blevet god til at sove i barnevognen og kan nu tage et par timer ad gangen i den, uden at jeg går rundt hele tiden.
Han smiler meget og er begyndt at pludre med én :)
Han putter desuden hånden i munden ofte og sutter på den... tror han er ved at finde ud af, at han har hænder ;)
Han sover nu i egen tremmeseng og gerne 3 timer ad gangen om natten. Kun afbrudt at spisning og bleskift. Sommetider kan det dog være svært at finde ro efter mad, da maveknebene stadig dukker op i ny og næ.
Hannibal er rigtig begyndt at være 'storebror' med alt hvad det indebærer. F.eks. at prikke Jonathan i øjnene, putte suttekluden (blidt) over J's hoved, for derefter at trække det af og skrældgrine af en noget forvirret Jonathan. Men kys og kram er heldigvis det Hannibal bedst kan lide at give Jonathan (mit hjerte smelter).
Det er stadig hårdt med to unger herhjemme, men i takt med at Jonathan bliver større og større, synes jeg mange ting bliver lettere. Hans grædeture i ulvetimerne sker ikke så ofte mere, men når det sker, er jeg (og Pappi) blevet bedre til at tackle dem. Thank God for that!
Desuden er mine hormoner ikke så voldsomme mere og jeg kan mærke at mit humør ikke svinger så slemt fra dag til dag... Det er virkelig lettende!
Jeg kan ikke prale af, at fuldstændig NYDE min barsel endnu. Jeg må indrømme, at jeg synes den spæde start er enormt hård og jeg glæder mig til at J kan nogle flere ting og ikke er så afhængig af, at ligge hos mig hele tiden. Samtidig prøver jeg at få ind i hovedet, at det kun er for en kort periode han har det sådan, og at jeg skal give ham lov til at putte så meget han vil... hvilket jeg også gør! Det er bare hårdt somme tider...
Vi har det alle godt herhjemme og jeg elsker mine drenge uendelig højt! Mine tre smukke drenge!
