lørdag den 29. december 2012

Jonathan 3 mdr.

Jubiiii... en milepæl er nået! I dag er Jonathan 3 mdr. 'gammel'.

Hvad er der sket siden sidst??

Jonathan er så småt ved at få en mere stabil døgnrytme.. dog med 'klattende' sovetider om eftermiddagen. Men om formiddagen bliver han lagt gerne mellem 10-11. Så ligger jeg ham ud i barnevognen (uden at vugge ham helst) og hvis det er en god dag, så tager han gerne 2-3 timer i den, dog med små-afbrydelser fordi sutten falder ud af munden.. Må man godt tape sådan en fast til ansigtet?? ;) 
Eftermiddagslurerne er som sagt mere ustabile, da han gerne er træt efter 1-2 timers vågen tilstand.
Når han er vågen, tilbringer han tid på legetæppet, hvor han er blevet bedre til at underholde sig selv. Han er desuden blevet god til at gribe ud efter legetøjet og faktisk have godt fat i det.  
Han spiser med større pauser nu.. gerne 4 timer imellem hvert måltid og gerne mere somme tider. Hvis der er sket store uregelmæssigheder i hans rutine, reagerer han gerne med, at ikke kunne finde ro ved spisning. Han bliver simplethen arrig, utilpas og utålmodig ved brystet. Han skal være MEGET sulten, før han spiser uden brok. Dette kunne især mærkes under jule-ræset hvor vi rejste rundt blandt familierne. 

Ud over dette, er vi begyndt med en ny aftenrutine. Førhen vuggede vi J i søvn, for derefter at ligge ham op i sengen, når vi skulle i seng. Det har medført store rygsmerter hos både Pappi og jeg. Derfor besluttede vi (i samråd med SP) at starte en ny aftenrutine. Den hedder: Jeg mader J i soveværelset ved sengetid når han er træt, kysser ham derefter godnat og putter ham (i vågen tilstand!!) ned i tremmesengen. Han bliver noget så utilfreds stadig (rutinen er en uges tid gammel), men finder efter 15-20 min. ro i sengen. I dag og i går har været gode puttedage, da han slet ikke har brokket sig og næste skridt vil være at jeg forlader ham, så vi kan have aftnerne for os selv igen :) Lige nu går vi nemlig i seng samtidig med J, så han føler vi er der når han skal sove. Vi tager computeren med op i sengen og ser film/TV i sengen.. Lidt hyggeligt, men rart det ikke skal blive ved for evigt. 

Hannibal trives stadig som storebror med kys og drillerier. Han er god til at råbe 'GYLP', når J gylper og tørre det af med suttekluden. Samtidig kan han finde på at prikke sutten i øjet på J, fordi det ser utroligt sjovt ud.. hehe... Man han er en utrolig god storebror og jeg er pavestolt af ham.

For mig, bliver dagene med J lettere og lettere, men der findes stadig dage, hvor jeg har lyst til at stille barnevognen grave mig ned. Men der er længere mellem de dage efterhånden :)




onsdag den 19. december 2012

SP-besøg og Jonathan status

Så kom sundhedsplejersken forbi i går og målte og vejede lille Jonathan og status efter 2,5 måned er følgende:

5.910 g. og 60 cm. lang.. En dejlig basse:


tirsdag den 11. december 2012

Glæden ved børn

Nu har jeg efterhånden sunget en lang klagesang om det at have børn. Men der er også goder ved det! Selvfølgelig er der det! Ellers fik man dem vel ikke???? ;) 

Nogle af de bedste ting ved at få børn er...

Når man kan gå en tur på strøget og se 'stjernerne på himlen' med ældstesønnen

Når man kan besøge sin legekammerat, spise rosiner og se bamses julerejse, mens lillebror ligger og 'pludrer'

Når man kan gå en tur med barnevognen og ældstesønnen ovenpå på søskenesædet og gå forbi dammen med ænder 

Når man, alle fire, kan putte i sengen en søndag morgen

Når yngstesønnen kommer i fars aflagte og ser sååååå søøød ud ;)

Når man på en helt almindelig hverdag kan hygge på en luftmadras i stuen

Når ældsesønnen for første gang får glæde af sne og vil lave snebolde hele tiden

Når yngstesønnen øver sig i at ramme træmanden på legetæppet og det lykkes..

Når man kan sidde på sofaen og nusse og hygge uden stress og jag

Det er, blandt en masse andre ting, glæden ved at få børn :)