fredag den 31. august 2012

36+0 - Graviditetsstatus - jordemoderbesøg

Så er der 4 uger tilbage! 

Jeg var til jordemoderbesøg i dag og det var jo en ren succes! Vejer nu 83,5.. faktisk lidt mindre end sidst, hvilket betyder jeg har taget 3,5 kilo på i HELE min graviditet.. Joy! Lillebror har sat sig fast i bækkenet med hovedet nedad, hvilket er lidt tidligt, men helt ok! Han vejer ca. 2600g. og har det godt! 

Skønt med skønt på :)






Livmoderen er nu så stor:
Billedet findes HER



I bedring!

Jubiiii! Det ser ud til, at antibiotikaen og klorhxidienen virker, som den skal! Hannibal er i hvert fald i bedring her til morgen og kan både stå, gå og sidde normalt igen! Det er skøøønt! Det gør stadig ondt når han tisser, men ikke lige så meget som i går :)




torsdag den 30. august 2012

Et smertehelved...

... må det mildest talt have været for min lille pølle i dag :( 

Som nævnt i det tidligere indlæg (Fødselsdagsmorgen), så har Hannibal fået en infektion det aller helligste sted! Han kan hverken gå, eller sidde helt op uden at det gør ondt. Når han tisser, udbryder han i gråd og er helt utrøstelig... Jeg får nærmest fantomsmerter, når han tager sig dernede og får røde kinder af bare smerte! Stakkels dreng! 

Det er endnu sværere, når man så ikke kan forklare ham, at han skal drikke lidt børnepanodil, så det hjælper. Han nægter at drikke det, så vi er nødt til at kamuflere det i mælk eller andet! 

I dag har vi været ved lægen og har fået udskrevet noget antibiotika, som supplement til det klorhexidin vi allerede bruger. 

Jeg krydser fingre for at det hjælper X 

Jeg håber han har det MEGET bedre i morgen, for der er virkelig ikke noget værre, end at se sit kæreste have ondt :( 



En fødselsdagsmorgen

I dag er det Pappis fødselsdag :) Han fortjener et ordentligt brag.. Eller i hvert fald en hyggelig dag, ligesom han vil have det!

Jeg startede morgenen 5.25 og dækkede morgenbord i al hemmelighed, mens Hannibal og Daniel sov. 





Min plan var så egentlig, at vække Hannibal, udstyre ham med flag i hånden og derefter vække Daniel på sengen med sang og kys, men Hannibal kom mig i forekøbet og liiiige da jeg var på vej op, vågnede han med kæmpe tudetur på, fordi han har fået en lille infektion i.. ja... dilleren. Så ham måtte Daniel tage op.
Men hold da op, Daniel blev glædeligt overrasket da han kom ned i stuen og så morgenbordet med kaffe, rundstykker og gaver :) 

Og nu da Hannibal er skidtmas, blev morgenmaden indtaget i stuen på sofaen :) Rigtig hygge!



Pakker blev åbnet til lyden af knasende rundstykker og Teletubbies på mac'en! 

Det var faktisk en rigtig vellykket morgen :) Daniel blev glad for sine gaver (sko og bluse) fra Hannibal og mig og kaffen blev nydt i god tid, inden job!


Nu sidder Hannibal og jeg på sofaen og laver ingenting. Hannibal kan hverken sidde eller gå, uden det gør ondt, så han ligger bare... eller sidder halvt op og læser bøger eller ser børne-TV på Mac'en. 
Lidt kedeligt, men også lidt hyggeligt med en stille stund med sin søn.




Nu glæder jeg mig bare til at Daniel kommer hjem, så vi forhåbentlig kan fortsætte med fødselsdagshygge!