Status efter 2 mdr. er følgende:
Jonathan er blevet bedre til at ligge lidt for sig selv på legetæppet, hvis han ikke er træt eller sulten.
Han er blevet dygtig til at holde hovedet selv, men er dog ikke vild med at ligge på maven endnu.
Han er blevet god til at sove i barnevognen og kan nu tage et par timer ad gangen i den, uden at jeg går rundt hele tiden.
Han smiler meget og er begyndt at pludre med én :)
Han putter desuden hånden i munden ofte og sutter på den... tror han er ved at finde ud af, at han har hænder ;)
Han sover nu i egen tremmeseng og gerne 3 timer ad gangen om natten. Kun afbrudt at spisning og bleskift. Sommetider kan det dog være svært at finde ro efter mad, da maveknebene stadig dukker op i ny og næ.
Hannibal er rigtig begyndt at være 'storebror' med alt hvad det indebærer. F.eks. at prikke Jonathan i øjnene, putte suttekluden (blidt) over J's hoved, for derefter at trække det af og skrældgrine af en noget forvirret Jonathan. Men kys og kram er heldigvis det Hannibal bedst kan lide at give Jonathan (mit hjerte smelter).
Det er stadig hårdt med to unger herhjemme, men i takt med at Jonathan bliver større og større, synes jeg mange ting bliver lettere. Hans grædeture i ulvetimerne sker ikke så ofte mere, men når det sker, er jeg (og Pappi) blevet bedre til at tackle dem. Thank God for that!
Desuden er mine hormoner ikke så voldsomme mere og jeg kan mærke at mit humør ikke svinger så slemt fra dag til dag... Det er virkelig lettende!
Jeg kan ikke prale af, at fuldstændig NYDE min barsel endnu. Jeg må indrømme, at jeg synes den spæde start er enormt hård og jeg glæder mig til at J kan nogle flere ting og ikke er så afhængig af, at ligge hos mig hele tiden. Samtidig prøver jeg at få ind i hovedet, at det kun er for en kort periode han har det sådan, og at jeg skal give ham lov til at putte så meget han vil... hvilket jeg også gør! Det er bare hårdt somme tider...
Vi har det alle godt herhjemme og jeg elsker mine drenge uendelig højt! Mine tre smukke drenge!
