onsdag den 31. oktober 2012

Barsel #2 - Jonathan 1 måned!

Hu hej, så gik der en måned. 

Jonathan er vokset (meget) og sidst sundhedsplejersken var på besøg (da Jonathan var ca. 29 dage) vejede han 4280g. og var 52,5cm. lang. Altså kan vi konstatere, at han spiser som han skal og tager meget på.. som han skal :)

Jeg synes jo, at vi får begrænset med søvn, men nætterne er begyndt at blive mere 'stabile' og Jonathan kan tage 3-4 timer ad gangen om natten. Desuden er hans spiserytme blevet mere regelmæssig. De sidste 2-3 dage har han spist med godt 3 timers mellemrum. Han får dog stadig en del 'ædeflip' om aftenen og vil somme tider gerne spise med 1,5 - 2 timer imellem. I dag har jeg prøvet at lægge ham til at sove i barnevognen. Det har han gjort før, men kun når jeg har gået rundt med ham... Det gik fint og han sov i godt 1,5 time, men er just vågnet og jeg skriver dette indlæg med en hånd, da den anden er besat af baby ;) 

Han har stadig en del mavekneb og rumlen, men Daniel og jeg er blevet bedre til at tackle dem og hjælpe Jonathan til at finde ro igen. 

Desuden er jeg igang med at forsøge at få ham til at smile. Så jeg ligger hver morgen i sengen og prøver, fuldstændig hårnakket, at få ham til at komme med et smil... har ondt i kinderne når jeg står op...
Men det kommer snart... det kan jeg mærke;)




søndag den 28. oktober 2012

Hannibal 2 år - fejring nr. 2

Hannibal blev fejret to gange i år. Anden gang var med farmor og faster! Sikke hyggeligt det også var :) Og det så nogenlunde sådan her ud:












Hannibal fik mange fine gaver og jeg tror han har haft to rigtig gode fødselsdage. Det har vi i hvert fald! Og lidt hektisk er det altså at holde to fødselsdage i træk med to små unger... Det viser Pappi og mindste-pøllen rigtigt fint i disse billeder jeg tog i morges:



Rigtig god søndag til jer læsere :)


fredag den 26. oktober 2012

Hannibal 2 år!

I dag er det Hannibals fødselsdag, hurra hurra huraaaaaa!!

Ja, så fylder ældstesønnen 2 år (præcis her kl. 19.46). Tænk at det er 2 år siden jeg fødte vores elskede lille søn. Og tænk at det er et helt år siden jeg lavede dette indlæg :) 
Helt kliché agtigt, synes jeg faktisk det her år er gået helt usædvanligt hurtigt!! Hannibals første år gik også hurtigt, men intet sammenlignet med nu.. Jeg kan slet ikke følge med! 

Vi har haft en helt fantastisk hyggelig dag, hvor vi startede ud med morgenbord, sang og gaver sådan her:













Et par fine bukser og en stooor helikopter fik Hannibal af os!

Efter morgenmad tog vi alle en lille gåtur i det smukke forårsvejr ned til legepladsen! Vi undgik snevejret, som efter sigende skulle komme i dag. Jeg opdagede det dog ikke, men andre gjorde vist...



Da Hannibal blev lagt til middaglur, gik jeg igang med lagkage og opdækning af bord




Og kl. 15 fik Hannibal gæster, som i dag var Mormor og Morfar og Moster Malik og hendes kæreste Thomas.




Og de havde mange gode gaver med :) Bla. denne Brio togbane:





Jonathan hyggede sig også i favnen hos mosteren..






Alt i alt en skøn og hyggelig dag!

Nu er Hannibal puttet, Jonathan lagt til brystet og der er en mærkelig og rar stemning af pludselig stilhed og duft af stearinlys der lige er gået ud... 






Nu skal der slappes af, inden det hele gentager sig i morgen for farmor og faster :) 


mandag den 22. oktober 2012

iPhone-blik #Søndagen i ord og billeder

Vi har haft en rigtig dejlig weekend :) Besøg og hyggelig gåtur er det blevet til. Efterårsstemningen kan være rigtig skøn, når man udnytter det på den helt rigtige måde. Der tænker jeg, røde kinder, lange gåture, stearinlys i vinduet osv. 

Her i går, var det lige præcis sådan det hele foregik! Efter en hyggelig formiddag med besøg af min bror, hans kone og deres to skønne drenge, havde vi lovet Hannibal en tur hen og fodre ænder.. Og det så han virkelig frem til :)




Nogle synes det var interessant at smide KÆMPE brødstykker ud til ænderne... Hmmm... Det er altså ikke os! 





Vi nød det alle 4 i store drag. Ja, Jonathan nød det også.. i hvert fald at ligge og sove i barnevognen. 

Her er liiige et par billeder af ham også fra weekenden (dog ikke i barnevognen)

Her i slyngevuggen..

Og her på fars arm... hvad mon han bedst kan li'?
Håber I alle derude har haft en fornøjelig weekend!


lørdag den 20. oktober 2012

iPhone-blik #græskarhoved

Så har vi også fået et græskar ved hoveddøren. 

Tænkte det kunne være sjovt for Hannibal at udhule sådan et hoved med sin mor. Det viste sig mere, at være et mor-projekt i stedet for et mor-søn-projekt. Oh, well... Nu er det her og hyggeligt er det :)