tirsdag den 25. september 2012

5 tilfældige facts om mig #jegventerpåbaby-indlæg#

5 tilfældige facts om mig:

- Jeg har aldrig set Star Wars... og gider egentlig heller ikke!
- Jeg er enormt distræt og glemsom, hvilket resulterede i, at jeg ofte glemte bøger mm. i folkeskolen og læreren troede at det var af ren provokation.
- Jeg var en rigtig strid storesøster (det meste af tiden) og fortryder nu ALT det lede jeg gjorde...
- Jeg har aldrig stået på ski!
- Jeg ELSKER dårlige katastrofefilm... F.eks. Twister eller Jurassic Park.. pinligt, men sandt!






Så kom der endnu et 'jeg-venter-stadig-på-baby-og-kan-ikke-sove'-indlæg. Om noget tid, kigger jeg sikkert tilbage og tænker; gid jeg havde så meget tid til mig selv nu. Men sommetider er græsset altid grønnere på den anden side, ikke sandt?

Godnat!

En stor dreng :)

Nu er der kun en månedstid til at Hannibal bliver 2 år! Hold da op tiden går stærkt, men sådan er det nok for småbørnsforældre.. Eller forældre i det hele taget ;) Man kan næsten ikke følge med!

Jeg synes virkelig der er sket meget i Hannibals udvikling siden han var 1,5 og så til nu. Han er gået fra en genert, stille og MEGET forsigtig dreng, til en snakkende, fræk og sprælsk lille fyr! Og meget bestemt! Han er kommet i 'MIN!!'-alderen. Dvs. at ALT han har fingerne i er hans.. 'MIN!!'. Da vi var ude ved bedsteforældrene i weekenden, havde ham og min mor en ret sjov 'diskussion' om hvem der var 'MIN MOR!!'. Min mor skulle bare sige '...min mor...' og så løb Hannibal hen til mig og råbte tilbage 'MIN MOR!!!!'.. Hahaha.. Så kært! 
Jeg skal slet ikke få nok af Pølle disse dage. Jeg smiler konstant når jeg tænker på ham, nyder hans selskab og føler mig utrolig heldig over, at have så skøn en lille (og fræk) dreng!

Her kommer lidt billedspam med ældstesønnen (ikke kronologisk rækkefølge):

Sand mellem hænderne og i bukserne. 'Den permanente', Århus, juli 2012

Legeplads i regnvejr. Hasle, juni 2012

Pappi und Pølle på tur. Hasle bakker, august 2012

Ude og fange balloner til Stella Polaris. Botanisk Have i Århus, august 2012

Pagne og houre dourves a la Bolle inden kl 12. Århus, juli 2012

Hygge på tæppet til Stella Polaris. Botanisk Have i Århus, august 2012

Hoppe, hoppe på Børnenes Jord. Århus, april 2012

Kongen af Hasle. Hasle, august 2012

Fortæller om biler mm. ved morgenbordet. Hasle, juli 2012

Passer på lillebror. Hasle, juli 2012

Gået kold i bussen med bolle i hånden. Århus, maj 2012

Frisk dreng på vej i Netto. Hasle, juli 2012

Kaster bolden i blomsterbedet. Hasle, maj 2012
Han er så skøn! Tænk at man kan elske nogen så højt, som man elsker sine børn. Tænk at man kan besidde den slags overvældende kærlighed. Det er dejligt og ubegribeligt på samme tid. 

Ode til Hannibal :)


søndag den 23. september 2012

Tænk at jeg havde overset det!!! #ligegyldigtredebyggeri#

Jeg advarer mod et redebygger-indlæg, som for de fleste vil virke ret ligegyldigt! Det er måske igen fordi jeg sidder her søndag aften kl. 22.21 og ikke kan sove.. Og kæresten gik i seng for en time siden (egentlig fint nok, for så kunne jeg se 'Top Model' i fred)... Så kommer her et 'jeg-kan-ikke-sove-så-hør-lige-hvad-jeg-gjorde-i-dag' indlæg!

Jeg troede jo jeg havde ordnet alt, hvad der kunne ordnes i huset. Men jeg tog fejl! 
Daniel og jeg havde egentlig en aftale om, at hvis jeg nu gjorde køleskabet rent, så ville han tage ovnen (shit, det lød mor/far/familien DK agtigt). 
Jeg har gjort køleskabet rent... for en måned siden. Daniel havde ikke rigtig nået sin tjans.. Bevares, han har jo et job fra 8-16 hver dag og i weekenderne har Hannibal og jeg erobret hans tid. Men i morges fik han lov til at sove længe og sove tømmermændene ud af sig. Og så slog det mig!! Ovnen! Hvis den ikke bliver ordnet, kan jeg ikke føde 'i fred'! Ja, sådan har jeg det med hængepartier lige pt! Så den kastede jeg mig altså over i dag! 
Og GUD hvor blev den skinnende! Så smuk har jeg aldrig set en ovn ;)

Nu skal det ikke lyde som om, det er det mest ophidsende der er sket i dag.. Så kedelig er jeg heller ikke. Vi har skam været aktive og ude og nyde det blå! Loppemarked, æblekage mm. har dagen budt på. Jo jo.. vi har hygget..

Men altså... Den ovn! Gud hvor er jeg stolt og rolig nu. Så NU må lillebror komme...


En glad blogger!

Tænk at der er nogle der synes godt om min blog :) Og tænk at der en én der ligefrem anbefaler min blog med rosende og flotte ord om mig, min blog og mit hjem! Heldige mig:)

I dag, da jeg åbnede min email, poppede der en rigtig sød mail ind fra en anden blogger, Ida Marie. Hun følger min blog og synes så godt om den, at hun har lavet denne flotte anbefaling på sin egen blog. Tjek den HER! Er faktisk ret stolt og fik røde kinder, da jeg læste det :)

Tak Ida Marie, fordi du lige gjorde min søndag endnu mere solrig! Og tak fordi du så trofast følger min blog!