mandag den 12. august 2013

Når man starter i vuggestue..

... så rammes man ofte af en masse nye og spændende bakterier der giver 39.4 i feber og sløvhed i kroppen. Det skete en del for Hannibal og i dag, ca. en uge efter vuggestuestart, skete det så for Jonathan. Jeg er endda bange for at det er starten på et langt halvt år med en masse bakterier, som hans immunforsvar skal nedbryde for at blive resistent og stærk.. Er det ikke nogenlunde sådan det hænger sammen?? Her er lidt billeder af J's første sygedag...


Kold klud på hovedet og klods op og ned af enten mor eller far... det er noget der dur...


Hannibal kom, som den gode storebror han er, med en klodser til en ramt J. Nåååeeee...


Her til aften ligger han ved min side i sofaen brænd varm og gået helt kold. Hvordan mon natten bliver? 


torsdag den 8. august 2013

Fødselsdagsønsker anno 2013 #3

Her kommer lige et par ekstra ønkser til min B-day!


En dejlig lang strikkjole fra COS med læderlommer. God til vinter. I str. M. Findes lige HER.


Her er et par lækre 'Chopped Jeans' fra ZARA med høj talje (I like). Str. 40. Findes lige HER.

mandag den 5. august 2013

Ferien anno 2013 #1 - hjemme

Så fik jeg endelig lidt tid og overskud til at komme med et ferieindlæg. For jer der ikke ved det, så er man rimelig hængt op som småbørnsforældre og har ikke mange minutter på bagen, før der skal ordes et eller andet, ryddes op, laves mad, GIVES mad, putte børn, rende frem og tilbage under putteritualet og jeg kunne blive ved.. Men nu. NU er der ro til et indlæg... Det kan jeg vidst lige nå inden mit eget putteritual.. Kaste mig ned i sengen og lukke øjnene.. Zzzzz...
Anyway.. 
Vi har haft en fantastisk ferie og hverdagen har allerede banket på igen. Daniel havde sin første arbejdsdag i dag og ungerne starter i morgen i henholdsvis vuggestue og børnehave. Jeg er spændt. SÅ spændt! Og jeg starter først d. 2. sep. 
I de første 2 solrige uger af vores ferie, var vi hjemme. Bare hjemme og hygge og være firekløver som vi bedst kan. Dog fik vi også ordnet lidt hus-/haveprojekter, som der jo skal til, når man lejer hus. Men vi har nydt det. Det har ikke været en sur pligt. Det har bare været afslappende og hyggeligt. Daniel ville nok mene noget andet, når det kommer til hækken, der skulle klippes (Daniels hadeprojekt nr. 1), men han klarede det hurtigt og flot i år :)
Ellers har vi været på stranden, leget med naboen, spist is, spist kage, sovet længe, sovet uafbrudt, drukket rødvin, røget cigaretter (eller, det var så kun mig) osv. 


Dagen efter Daniel fik ferie, fik jeg en rødvinsaften med to gamle venner fra gymnasiet. Den ene som jeg stadig ses med og den anden, som jeg ikke havde set siden gym. Det var en rigtig dejligt rødvinsaften med smøger og guitar og nostalgi.


Når man har ferie, kan man tage på spontane aftenture til stranden for at ældstesønnen kan kaste sten i vandet <3


Rundstykker blev der indtaget (måske lidt for) mange af. Det hører med til ferie. 


Vandleg med nabopigen...


Jonathan har lært at sove på eget værelse i denne ferie. Det betyder at man kan lægge sig i seng MED lyset fra sin egen lampe i soveværelset uden at vække nogen. Havde helt glemt hvor dejligt det var!


Der var dog lige en morgen eller to, hvor J kom ind og putte lidt i sengen. Det har Pappi et bevis på her ;)


Skønne legekammerat Virgil på besøg i høj sol. Der nyders derfor en stor is på tæppet i haven. 


Første nat hvor Jonathan sov (nogenlunde) igennem. Kun afbrudt en enkelt gang. SCORE!



KAAAGEEEE!!!


Hannibal var på miniferie hos farmor et par dage i ferien. I den tid legede han bl.a. med Daniels gamle Playmobil. Her er så (ifølge Hannibal) playmobiludgaven af mor og far i bil. Meget autentisk. Mor bag rettet og far med skæg (og redningsvest...?)


Nyder en stille aften i mit eget selskab foran computeren, læser blogge, spiser frugt og drikker te.


Sommer i egen have. Jeg elsker det.


Og det gør Hannibal også :)


Og nå ja, så savnede Daniel opmærksomhed, så han skar sig lige på et glas. To sting i tomlen og en skinne på i 12 dage. 
Hmmm... nu hvor jeg tænker over det, var det GARANTERET bare fordi han ville slippe for at skifte lortebleer i sin ferie. Det har jeg nemlig været nødt til at gøre, fordi han ikke måtte blive våd på fingeren... typisk ;)


Et afsluttende og meget sigende billede af Hannibal. Det betegner nok meget godt vores første 2 uger i hjemmet hvor solen stod højt. 
Den sidste uge tilbragte vi i et lækkert sommerhus ved Ebeltoft. Indlæg kommer snarest. 

Jeg håber I alle har haft en dejlig ferie og at I kan vende jer til hverdagen igen :)


lørdag den 3. august 2013

Jonathan 10 mdr. (29. Juli)

Her kommer lige et forsinket månedsindlæg med Jonathan. Vi har været en uge i sommerhus, så derfor har der været stille på bloggen. 

Siden sidste månedsindlæg synes jeg der er sket rigtig meget med Jonathans udvikling. 
Et par milepæle er sket mht. søvn og amning og egentlig også kost. Desuden kravler han på livet løs og rejser sig så småt op ad ting, bare det er ikke er for højt. F.eks. kan han rejse sig op, når han holder hænderne på mine lår (hvis jeg sidder på hug på gulvet), men kan ikke rejse sig op ad sofaen endnu.. han prøver dog en del og det skulle ikke undre mig, hvis det kommer lige pludseligt. 
Når han leger er det meget med enten bolde eller klodser. Han elsker at kaste bolde rundt i huset, når der skal leges en vild leg og elsker at putte klodser i en spand eller låget på spanden, når han sidder for sig selv og leger. Jeg elsker at iagtage ham, når han fordyber sig i en leg... Han bliver så hurtigt stor og dygtig (indsæt her mor-snøftelyd).



Vi har fra feriens start (3 uger siden nu) besluttet at han skal sove på eget værelse. Vi var begge klar over at det nok ville blive lidt af en kamp at få J til at sove på eget værelse, men når man tager beslutningen, må man holde fast, ellers bliver børnene (og sikkert også de voksne) forvirrede over HVOR de nu skal til at finde ro og sove. 
Kampen var der (og er der stadig bare i mindre grad), men vi holder fast og han har ikke sovet mellem os eller inde ved siden af os, siden vi startede. 
De første par dage bruge vi lang tid på putteritualet. Først startede jeg med at amme ham på hans eget værelse, derefter putte ham og nulle ham, for derefter at gå fra ham, mens han stadig er vågen. Han græd. Meget. Vi besluttede at køre efter samme metode, som vi gjorde med Hannibal. Lade ham græde (max 2 min.) for derefter at gå ind til ham igen, trøste ham i sengen eller på armen og derefter gå igen. Det virker halvt om halvt vil jeg sige. Han er en anden end Hannibal når det kommer til tryghed og er helt klart mere afhængig af at komme op og blive trøstet end at blive i sengen og blive trøstet. Omend synes jeg det er bedre han bliver trøstet i sengen, da han skal lære at finde ro og tryghed i sengen også :)
Med det sagt synes jeg faktisk han har klaret det rigtig godt. Han bliver nu hverken ammet om aftenen eller om natten og nogle dage ammer jeg heller ikke om dagen. Hverken han eller jeg er interesseret i det mere og det er bare DEJLIGT! Desuden vågner han knap så meget om natten mere. Nogle nætter er selvfølgelig bedre end andre. Når han så vågner, er det oftest fordi han skal have sutten, eller noget vand. Jeg tror også han sover godt, fordi han har fundet ud af, at rulle rundt og ligge på maven. Det hitter!
Forretsen, så har ammestoppet sat sine spor og jeg kan nu rigtig begynde at se alt mit hår vokse ud igen. Hvilket vil sige at jeg PT ligner lidt af en fugleunge med hår/dun stikkende ud alle vegne (på hovedet!!). 


Det er ikke for kønt, men jeg er dog glad for at håret kommer tilbage nu!!

Mht. mad, så er Jonathan altædende... ALTædende. Det skal helst komme fra min tallerken, før det hitter helt. Dog hitter det meste mad. Tror endnu ikke jeg har givet ham noget, som han ikke spiser. Sommetider spytter han det lige ud igen, men putter det så oftest i munden igen! Virkelig anderledes end hvad jeg er vant til med Hannibal som er INTETædende. 
Jonathan har også lige lært at ryste på hovedet når han mener nej. Det synes jeg er mega sejt og fedt! Især under maden ryster han ofte på hovedet, hvis han har fået nok. Desuden hitter grød knapt så meget mere. Det er mest ting han selv kan holde om, eller tygge i han gider. Det er dejligt, for det er et skridt en den rigtige retning. 

Søvn:
- Bliver puttet i egen seng til mors smukke (læs falske) toner af 'Solen er så rød mor'  mellem kl. 20-21.
- Vågner mellem 7-8 stykker.
- første lur ca. kl. 10-10.30 til ca. 12
- næste lur kl. 14-15 stykker. til ca. 16-16.30

Mad:
- morgenmad: Havregrød med smør og lidt kanelsukker
-middagsmad: rugbrød og banan 
-eftermiddagsmad: sommetider amning, men ellers frugt eller brød 
-aftensmad: hvad end vi nu får. I går fik vi f.eks. sushi og det fik Jonathan også. Det var et hit.
- aftensnack: Grød.



Her kommer også lige et par billeder af værelset vi (langt om længe) har fået sat i stand.







På tirsdag skal Jonathan starte i vuggestue og Hannibal i børnehave (what... børnehave... pyha, helt mærkeligt at skrive det ned her). De skal være det samme sted, så det skal nok blive godt for dem!