torsdag den 14. juni 2012

Fish'n'chips - hjemmelavet alternativ

Så er det tid til endnu et mad-indlæg. 
Mange mad-entusiaster vil sikkert synes mine mad-indlæg ikke er noget særligt, men det er egentlig heller ikke meningen at imponere, bare evt at inspirere. 
Nå, men i dag fik vi en hjemmelavet lækker udgave af fiskefilet med pommes eller fish'n'chips (bare ikke så fedtrigt, som hvis man skulle købe det på grillen).



Fisken ser måske en lille smugle brændt ud på billedet, men det var den nu altså ikke..
Menuen bestod af:


Victoriabars (fisk) vendt i rasp og sesamfrø (ingen æg) med citron og salt/peber - stegt på pande.
Samsø-kartofler skåret i stænger marineret med lidt olie og salt - bagt i ovn.

Hjemmelavet rød pesto - se opskrift HER

Let at lave, lækkert at spise og fedtfattigt var det! 

Bon appetit!


onsdag den 13. juni 2012

Hjemmelavet müsli og (meget) lidt EM

For et par måneder siden, var jeg en tur i KBH for at besøge min lillesøster. I den forbindelse havde hun og kæresten lavet lækkert morgenbord bestående af alt muligt hjemmelavet og ikke hjemmelavet! Specielt havde hun lavet en ret let müsli, som efter sigende skulle smage fantastisk. Jeg smagte den ikke selv, da müsli ikke lige er min kop te. 
Til gengæld har Daniel sidenhen spurgt om jeg ikke kunne lave den herhjemme og jeg har selv gerne ville lave det. Så det gjorde jeg lige i dag :) 


Opskriften er let!


kokosmel
mandler
havregryn
én skefuld honning



Kokosmel, mandler og havregryn smides på panden og brunes. Efterfølgende kommes honning på og panden tages af varmen.
Så er det ellers bare at røre rundt i det, indtil honningen bliver krystalliseret igen og begynde at hakke det på panden, indtil det er helt køligt igen. Hvis man ikke konstant hakker, risikerer man at stå med en stor klump.. så hak til!


Så smider man ellers müslien i en dåse og ryster godt!


Hannibal hjælper med at ryste!


.. og slår lidt tromme og så:


Det færdige resultat - mums! 


Desuden er der jo det der EM i TV.. Suk... Heldigvis er Daniel ikke fodboldfanatiker (Gudskelov) så det er yderst sjældent den står på fodbold i TV. Men når der er EM og når Danmark spiller, så vil han gerne se det. Og det er helt fair synes jeg :)








Et ønske er blevet opfyldt!







Kan I gætte hvilket meget stort ønske der er blevet opfyldt?? Hvis jeg nu linker til dette indlæg mon ikke I så kan se det?? 

Med Daniels hårdt opsparede penge og lidt forsikringspenge (fra en stjålet cykel) blev denne smukke seng købt, samlet og sovet i, i nat, af Hannibal! 

Vi har længe snakket om at han skulle have den, når nu lillebror kommer til verden og tyvstjæler hans tremmeseng. Vi fandt så forleden et rigtig godt tilbud på sengen med tilhørende 100% økologisk naturmadras til. Og så slog vi til (eller Daniel gjorde med sine penge)! Sikke en succes indtil videre.. Den er fantastisk og Hannibal har sovet som en drøm i nat, ingen sutter røg på gulvet :)

Desuden blev der lige flyttet lidt rundt på møbler mm. da sengen blev sat op.




Vi er glade er vi! Og det er den bedste investering vi har gjort længe! 

'Læse'ferie - status

Jeg må indrømme at denne eksamen hænger mig langt ud af halsen! Ikke fordi den er vigtig eller at jeg er nervøs.. bare fordi jeg gerne vil have den overstået.. Desuden har jeg stadig svært ved at koncentrere mig i flere timer ad gangen.. Men så er det godt der findes kage, kaffe og kirsebær




Hvad skal man på café når man har sin helt egen kaffemaskine??? Ja, jeg spørger bare! 




Politikken bliver lagt væk for en (lang) stund og der nydes godter!


I morgen skal jeg ned til en studiekammerat der også har lidt læseproblemer (dog i et andet fag), så kan vi holde hinanden i nakken mens vi læser. Det skal nok blive meget godt!