I forrige indlæg kunne jeg jo prale med, at vi har nydt en solskins-fredag med brunch og det hele. Der har ikke været meget vejr-pral over det i dag. Sne i marts??? Øv!
Men vi har stadig nydt lørdagen i firkløveren her.
// Der bliver vippet
// Leget i mini-legeland
// "Se far, fisk!"
// Udsigt til dobbelthage i barnevognen
// Leger i det store legeland med far
// Hjem og spise popkorn og saltstænger mens vi ser "Happy feet"
// En træt Jonathan
// Et bevis på en meget sne-rig dag
Jeg har desuden lige tjekket DMI. Det skulle jeg aldrig have gjort. Nu går jeg rundt og er lidt små depri over, at vinteren åbenbart har tænkt sig, at komme igen i næste uge. Hele ugen.
Go' weekend derude.
Godt nok skinner solen så smukt i dag, men kulden slipper vi dog ikke for. Brrr...
Så er det godt der også er solskin i sindet i dag.
Pappi havde taget sig en fridag, så han, Jonathan og jeg kunne spise en gang brunch på Emmery's. Lækkert var det!
Kærlighed
Hannibal har efterhånden haft sig lidt forskellige sygedage med både forkølelse, feber, opkast og derefter diarré. Ja, undskyld detaljerne. Men i dag har han bare haft fri. Som i helt fri. Fra både stordagpleje og sygdom. Faktisk er der en lille bagtanke med det. Pappi holder nemlig fri i morgen og hvis nu Hannibal var lidt 'under vejret' i dag, så kunne jeg holde ham hjemme, så han kunne blive frisk til i morgen.. og så komme i dagpleje der. For han skal nemlig ikke holde fri med os.
Nej, det bliver en dag med (næsten) ingen børn. Jonathan er her dog endnu, men når man har to børn og man så en gang imellem, begge forældre, kun er alene med et barn, føles det jo nærmest som ferie ;)
Det trælse ved denne fridag er kun vejret. Vi er altså godt i gang med forårsmånederne, men f*ndme om det ikke sner alligevel, når man kigger ud. Tapre fugle synger dog som om solen stod højt på himlen. Suk! Når det er sådan et dårligt vejr, så er det ikke let lige at trille en tur med barnevognen og Hannibal ved sin side.. eller rettere... jeg gider ikke i sådan et vejr!
Så hele formiddagen har vi været inde. Det kan man godt blive lidt små-bims af, men indtil videre har vi klaret det meget godt. Alle 3. Og nu sover begge afkom. Ahhh..
// Vi læser bøger sammen, mens Jonathan sover
// Vi spiser boller
// Der bliver set 'Madagascar' på computeren
// Der bliver også blogget lidt..
Det med at elske sine børn betingelsesløst, det er ikke noget jeg gør fra det sekund de kommer ud af maven. Det er noget, der for mig, skal blomstre lige så langsomt, ellers synes jeg, at det bliver for påtaget. At det kommer til at ske, er jeg heldigvis sikker på. Men det tager den tid, det nu tager.
Selvfølgelig vil jeg, lige fra helt start, passe på dem, give dem kærlighed og mest af alt beskytte dem mod hele verden (kan man egentlig det??) jeg er jo MOR. Men den der 'forelskelse' man har overfor sit barn, den kommer altså først lidt tid efter fødslen for mig.
Kærligheden og forelskelsen mellem Jonathan og mig er virkelig begyndt at blomstre. I takt med at hormonerne er på retur og Jonathan er blevet en del af vores hverdag, kan jeg mærke den her forelskelse spire med lynets hast. Bare i weekenderne, når jeg ikke har ham ved mig hele tiden, men Pappi tager en del over, savner jeg ham... SAVNER HAM...???? For bare en måned siden ville jeg ønske jeg havde MEGET MERE alenetid. Men den lille purk er vokset på mig. Og måske endda vokset fast på min arm..
