onsdag den 30. november 2011

Jeg lever stadig..

Kære skønne læsere.. jeg er her endnu :) Undskyld stilheden på bloggen! Jeg har faktisk en masse dejlige og rare indlæg i ærmet, men stress-niveauet er stort og overskuddet småt i det lille hjem pt.
Jeg vil ikke lave et langt deprimerende indlæg, men jeg kan da liiige ridse hurtigt op hvad der har 'plaget' hjemmet disse dage... hmm.. hvor skal jeg starte..?


Først havde jeg ufrivilligt tyndskid i en uge, da en pige fortalte mig, at den laveste karakter på kvote 2 sidste år var 9,3 på jordemoderstudiet (hvilket jeg SLET IKKE kan nå til sokkeholderne). Hun havde selvfølgelig ikke ret, da det var gennemsnitskarakteren på kvote 2 og ikke den laveste karakter der var det hun havde set. Jeg skyndte mig at skrive en mail til studievejlederen på jordemoderstudiet, for at høre HVOR meget karakteren betyder noget på kvote 2. Heldigvis er det ikke det bærende, så det er rart... men det gav mig alligevel lige en uge med dårlig mave.. thanks! 


Så fik Hannibal da lige en ordentlig omgang rød numse og mærkelige knopper i ansigtet. Det gav mig også lige et nervøst sammenbrud, da jeg pludselig var overbevist om, at dagplejemoderen ikke skifter ham ofte nok. Den røde numse, viste sig at være 3 nye tænder der kom (til dem der ikke har børn, kan jeg fortælle at rød numse og nye tænder har en sammenhæng.. Mærkeligt men sandt.. slå det evt. op på google). De mærkelige bumse-agtige knopper i ansigtet er der dog stadig.. og nå ja, så har han også rødt udslæt rundt om munden. 


Oveni det, banker julen på.. Julen er hyggelig, men det gør ondt i pengepungen og vi svømmer ikke ligefrem i penge herhjemme disse tider. Det har givet anledning til diskussioner og bekymring. 


Nå ja.. Så har jeg da lige haft tandpine i går og ringede til tandlægen i dag. Jeg er ikke ligefrem glad for at gå til tandlæge, og må nok erkende at det faktisk er et mindre problem for mig, at ligge i den stol. Jeg bliver bleg og får hjertebanken bare ved tanken om et besøg, så det fylder også ret meget i hovedet nu. Desuden er det jo ikke billigt at gå til tandlægen.. især ikke i december!!!


Ud over det er der lidt 'små ting' der fylder og nager, men dem vil jeg skåne jer for..


Hov, så blev det alligevel et halv deprimeret indlæg, men så betegner det nok meget godt mit humør lige nu.. Og når der er store ting der fylder i hovedet, kan små ting lige pludseligt virke overvældende. Bare det at komme til at træde ned i en vandpyt eller knække en negl kan tage pusten fra mig disse dage.. SUK!!


Men tilbage til de hyggelige indlæg... For heldigvis har vi hinanden herhjemme og heldigvis har jeg en masse dejlige mennesker omkring mig, som gør at jeg kan slappe af og tage en dag ad gangen. Derfor kommer der snart en masse hyggelige indlæg om det :) 
Jeg ville bare lige give en lyd herfra... og hvilken klagesang det blev! Håber I kunne tage det ;)


Til sidst vil jeg lige dele mit yndlingscitat med jer. Det er skønt, og jeg bliver altid positiv og glad når jeg læser det.. det er godt at huske på!!






1 kommentar: