torsdag den 12. januar 2012

Barsels flashback..

I går bestemte jeg, at jeg ville have en hjemmedag i dag. Egentlig var planen at det skulle være en Kia-kvali-dag, men da vejret var koldt, mørkt og blæsende, besluttede jeg at det skulle være en Kia-Hannibal-kvali-dag. Synes bestemt ikke der var grund til at gå uden for en dør, og dermed ikke aflevere Hannibal i dag! Jeg erkender at jeg elsker røde kinder og lange gåture i sådan et vejr, men nogle dage har man også bare lyst til at hygge inde, am I right?


Det var en rigtig god beslutning :) Sikke vi har hygget os i dag, mig og H! Der blev bagt boller, lavet knækbrød, set tegnefilm og nusset i sofaen... (ja og støvsugning blev det også til, men det er knap så romantisk). 
Det slog mig pludseligt, at det var ligesom dengang på barsel. Ahhh... de hyggelige dage på barsel, that is! 


Frygtelig vejr = indendørs hygge



Kan I forresten huske indlægget HER? Tænk sig at der nu hænger liige netop sådan en ønskeplakat i mit hjem. Lige netop sådan én her, var hvad jeg søgte! Tak til min far, der havde et par i gemmerne på sin skole. Det skal lige siges, for en god ordens skyld, at de bare er til låns. Skulle det ske at en på skolen skulle bruge dem igen, så må de retur. Krydser fingre for at de kan få lov til at blive her i hjemmet og pynte :)

Plakaten hænger ved spisebordet. Kan røbe at der hænger ligende plakater andre steder i huset, som I må se en anden dag.




Det var ikke kun mig der nød 'barselsdagen' i dag. Hannibal har været i gevaldigt humør hele dagen :) 


Det var lige et lille indlæg om min dejlige dag. I morgen kan jeg tage i skole igen med opladede batterier, ro i kroppen og læste lektier.. det skal nok blive rart! Og minsandten om det ikke er weekend så..? Jubii!!



2 kommentarer:

Anna sagde ...

Sikke en forandring, der er sket her på bloggen! Det ser jeg først nu!? Men det ser godt ud! Og dejligt med en hjemmedag - det ville jeg ønske, at jeg kunne gøre med god samvittighed, men sådan er det jo desværre ikke, når man er lønslave:-)

Kh
Anna

Kia sagde ...

Tak tak! Ja, synes også selv den er blevet ret fin :) Hehe.. ja, jeg nyder også hjemmedage nu hvor jeg ikke (endnu) er lønslave! Selvom jeg nu glæder mig til at blive 'lønslave' en dag :)