Det famøse IKEA-køkken!

I dag drog min mor og jeg ud på en lille rejse til IKEA. Målet var IKEA-køkkenet til børn.


Daniel og jeg havde længe snakket om at købe køkkenet til Hannibal, da han har vist stor interesse for 'mad-lavning' hos andre børn med børne-køkkener. Så ovenpå stor influenza-sygdom (som han forresten ikke er helt ovre) synes vi det var på sin plads, at det var nu det køkken skulle købes. 

Mor knokler med at få samlet køkkenet

En stadig meget medtaget og pylrende Hannibal og en meget koncentreret mor 

Tid til en krammer under arbejdet

Meget kan man sige om IKEA, men de har nu mange gode ting og sager. Især dette køkken, som faktisk er mit foretrukne i forhold til mange andre børnekøkkener. Både stilen og størrelsen mm. er mest mig. Lad os håbe det også falder i Hannibals smag. Han viste ikke den største interesse i dag, men han kan heller ikke overskue noget som helst, når han er syg.. hvilket man jo godt kan forstå.


Det færdige resultat ser sådan her ud...

Yndigt, ikke?? Synes selv det er ret så hyggeligt at Hannibal nu kan lave 'mad' mens vi laver mad :) 


Nu til noget lidt andet.


Denne weekend har på en måde været lidt surrealistisk. Hannibal har været så syg, at han kun har sovet, drukket vand, sovet, spist lidt og sovet.. Vi har (jeg siden torsdag) gået rundt i en bobbel i huset og listet på æggeskaller og gået lange ture med barnevognen for at gøre ting så behageligt som muligt for lille syge Hannibal. 


Somregel plejer han ikke være så ramt i mere end 2 max 3 dage, men han har indtil videre været ramt i 5 dage og weekenden har været en af de hårdeste gennem lang tid. Han gik fra at sove KONSTANT til at være lidt vågen, men konstant grædende i stedet og har ikke kunnet finde ro på nogen måde. Så vil han op. Så vil han ned. Så vil han spise. Så vil han ikke. Så vil han drikke. Så vil han ikke... osv. 


Det er rigtig synd for ham og træls med det sygdom, men hold da op hvor det også sætter tålmodigheden på prøve i det lille hjem. Især far har været hårdt 'ramt' af en Hannibal der konstant ville have hans opmærksomhed. 
Her til aften da han blev lagt (efter lang tids vrælen og utilfredshed) kunne jeg se på Daniel at hans kræfter var brugt op.. Mine var nu heller ikke i top, men far var HELT udkørt. Jeg må sige, at jeg tager hatten af, for de mødre/fædre der er alene med børn. Hvis vi ikke havde hinanden til at blive aflastet, ville jeg da ikke kunne gå på mine ben af bare træthed efter sådan et sygdomsforløb. Pyhhhh... 


Jeg krydser fingre for at han er i markant bedring i morgen.. ellers går turen nok til lægen igen igen..SUK!

Ja, tænk at weekenden allerede er forbi.. Kunne godt lige klare et par dage eller 3 mere ;)


Håber I derude har nydt jeres mere end vi har!