fredag den 11. juli 2014

Sommerhus i Thorsminde vol. 1 (ps. jeg lever endnu)

Sørme om jeg ikke efter (langt efter) et halvt år giver mig til kende på min elskede blog igen? For elsket det er den endnu. Mest af alt fordi jeg kan kigge tilbage på de sidste 3 års tid og vise billeder med fortælling til ungerne. Men nu… NU har jeg igen fået lyst og tid til at producere et blogindlæg. Tid har nok mest af alt været en faktor for ikke at skrive indlæg. Desuden bliver det nok trivielt i længden, kun at høre om studie, studie og praktik. Jeg har jo tavshedspligt, så jeg kan ikke engang dokumentere alle de sjove fødselsfortællinger offentligt.. damn it! 

Til gengæld kan jeg fortælle, at jeg har haft et spændende, udfordrende og benhårdt første år på jordemoderstudiet! Det er gået godt, men jeg har knoklet! 

Nu har jeg sommerferie og har haft det i 2 uger indtil videre med min bedre halvdel og vores to skønne afkom. Første uge i hjemmet, denne uge i sommerhus og er vi netop hjemvendt fra vestlige egne, nærmere bestemt Thorsminde. 
Jeg kan fortælle at det er et anbefalelsesværdigt område at tage i sommerhus i. Der er strand, by, havn, badeland (i Søndervig) og meget mere. Vi har stornydt det i det bedste vejr og jeg synes tiden er gået ulovligt hurtigt! 
Jeg vil lade billederne her tale for sig selv :) 

Jeg har delt billedserien op i to, da der er SÅ mange.. jeg tror det er mere overskueligt at det kommer ad to mundfulde.

De første to dage i sommerhuset tilbragte vi med gode venner og deres to skønne unger. Når mændende så står i køkkenet bliver der tryllet. Her første aften med lam, kolo-kartofler og tomatsalat. Det var så lækkert at jeg tog 3 gange...

Hannibal og Virgil havde stor sjov med at finde en masse snegle… der senere prøvede at flygte ud af den ellers så fine røde spand

En varm, men dejlig morgenstund med Jonathan og Pappi...

Vi tog en tur til den årlige sandskulpturfestival i Søndervig. Dette års tema var nordisk mytologi.


'Se mor, hende slår ham der ihjel med et stort sværd' - Hannibal

Skulle selvfølgelig lige have et billede af det stor foster i livmoderen. Hvorfor lige et foster? Noget med, at selvom vi er store og farlige vikinger, så har vi alle været små, skrøbelige og afhængige engang…?

Der var også en stor sandkasse så børnene selv kunne kreere skulpturer. Her Hannibal, Jonathan og Virgil <3

Hot dads får sig en alvorssnak om 'festivallen' ;)

Turens yngste medlem, Vigga, vil også gerne boltre sig i sandet. Mor børster det værste sand væk :)

Efter sandfesten bevægede vi os alle ned på en rigtig familierestaurant med en masse grillretter og live jazz-band. Især Vigga forstod den musik og rokkede ivrigt med på rytmen :) Det er sgudda ferie!!?


Det klassiske bilbillede… 

Mette gik sig en tur på marken ved siden af sommerhuset med de tre ældste børn <3

Det var simpelthen det største hit at have gode venner og deres børn med i sommerhus! Jeg blev helt trist til mode, da de allerede dagen efter ankomst skulle afsted igen efter aftensmaden. Huset blev helt stort og tomt. Godt vi havde en masse planer for de kommende dage…

En god veninde fra mit studie tilbød os at komme på bondegårdsbesøg hos sine forældres gård. Det ville vi selvfølgelig meget gerne og det viste sig også at det storhittede hos ungerne at se alle de køer og traktorer ;)

Her ser de nysgerrige unger til, da vi trådte ind i den store kostal..
Og køerne kigger ligeså nysgerrigt tilbage igen ;)
 Det skal hertil siges, at køerne har godt med plads, kan gå ind og ud af stalden som de vil, og malkes automatisk i et lille hus i stalden, når de vil. Det var skønt at se!

'Wooow' - Hannibal


Jonathan fik sig en god ven på turen...

Husets store fine hund, som også med det samme tog Jonathan til sig… ååårhhhh….

Der lå små tandløse kalve og kiggede på drengene da de nysgerrigt stod og pegede på dem :) 



Et af de helt store hits var selvfølgelig den store traktor de fik lov til at sidde i.. indtil flere gange...


Vi sluttede turen af med at køre alle fire rundt om gården på en slags firehjulet motorcykel! Det hittede også BIG TIME!

Tusind tak til dig Camilla for en stor oplevelse på dine forældres skønne gård :)

Her slutter ferien ikke… kun vol. 1 ;)

More to come, so stay tuned!


Ingen kommentarer: