søndag den 20. februar 2011

Badedag, årsdag og hyggedag!

Ja, som overskriften lyder, så har der både været badedag og årsdag i weekenden. Lørdag morgen startede ud med en gåtur til Silvan og Babysam. Jeg skulle have mig en støtte til Hannibal i badekaret, nu da han er blevet så stor at jeg næsten ikke kan holde ham mere selv, samtidig med at skulle vaske ham... det var dog ikke et hit, desværre, så det blev en hurtig tur i bad og så op og hygge med håndklæde og creme :-) Senere lørdag eftermiddag kom mine forældre og skulle passe Hannibal i et par timer, mens Daniel og jeg skulle ud og spise og fejre årsdag! En tur på Komfur! Det var jo SÅ lækkert!! Og bare alt alt for hyggeligt... det gør vi for sjældent.. eller hvad? For når man nu gør det så sjældent, så er det vel, at det bliver mere hyggeligt og man virkelig værdsætter tiden sammen alene med hinanden!? Anyway.. det var dejligt! 
Idag, søndag, er der bare dømt hygge og en smule oprydning! Vi starter dagen ud med filen 'Due date' imens Hannibal tager sig en lur! DET er hygge!!


Foruden det, har vi i denne weekend fået ordnet og fået et par gode ting! Vi har bl.a. fået en grammofon-afspiller af min far og en flot rød bøjle til vores hjemmedesignede trip-trap stol af min søster! Tak for de ting! Desuden har vi fået nye knager op i gangen... i stedet for en lang knagerække, har vi fået enkelte knager vi har sat op.. seks styk i alt i forskellige farver. Købt i evigglad til 60 kr. stykket... de ser ca. sådan her ud!


Alt i alt en god weekend!






Tak til min far fordi han gad sætte dem op :-)


Morgensol i rodet køkken... smukt!








fredag den 18. februar 2011

Torsdag, fredag, god-dag(e)!

Jaaaaa.... Har sådan glædet mig til torsdag og fredag! Torsdag kom min kære Berit på besøg og i den anledning bagte jeg lige et par lækre gulerodsboller :-) Fredag stod den i brunchens tegn på 'Slabberas' i frederiksgade.. glemte selvfølgelig kameraet! Men puha, det sker jo gerne når man hygger sig i godt selskab! Dejlige to dage :-)




 Dej til hævning!




 Min dejlige 70'er vægt der virker perfekt endnu!


 Bollerne lige formet og klar til at komme i ovnen... man kan vel kalde det et 'før-billede'



 Her er så 'efter-billedet'... dejlige lune gulerodsboller



 Hyggestemning i stuen 





Dejligt med besøg fra tante Berit!

torsdag den 17. februar 2011

Hvad sker der, blogspot???

Tak til jer der skriver kommentarer... men når jeg prøver at svare jer, kan jeg ikke se min egen tekst, og knappen hvor jeg skal 'sende' kommentaren vil bare ikke virke! Arg, jeg er virkelig irriteret over det! Er der nogen der har oplevet det samme??? 

onsdag den 16. februar 2011

Mad-dag = Glad-dag

Nu fik jeg så ikke lavet kakao med flødeskum.. kan afsløre at det har noget at gøre med, at madlavningsfløde ikke rigtig er det samme som piskefløde... Netop fordi ordet 'piske' ikke indgår... øhøm.. Men fik da lavet et lækkert brød med oregano og soltørrede tomater, samt endnu et rugbrød! Hvis det stod til mig, skulle der kun være hjemmelavet rugbrød, men kender en (host.. Daniel.. host) der spiser så meget af det, at jeg ikke kan nå at bage et nyt, før det gamle er spist. Til middagsmad fik jeg så (bl.a.) en avocado 'on the rocks'! Ja, bare en alm. avocado med salt, pepper og lidt citronsaft.. det er lækkert! Mums! Og så gik jeg og nippede lidt til brødet og skyllede det ned med mælk.. Mad-dage er gode dage