søndag den 11. september 2011

Jeg ønsker mig.. #4

.. Eller dvs. både Daniel og jeg (og Hannibal) ønsker denne skønne leanderseng til Hannibal når den loppefundet (tremmesengen) ikke er god eller stor nok mere! 
Det skal være den i mørk træ og aller bedst ville det være hvis den var ny eller bare meget lidt brugt! 



Selvom den efterhånden er ret 'mainstream' så synes jeg stadig den er ret fed og det er jeg ikke ene om her i hjemmet. Samtidig er den jo så smart at den kan forlænges og blive en god stor junior seng, ELLER slåes sammen igen, når en lille ny junior joiner familien :) Så smart så smart!



lørdag den 10. september 2011

Nyt look!

Jeg må indrømme at jeg misunder alle jer bloggere, der virkelig gør noget ud af jeres flotte og kreative blogs! Det er jo den flotte facade i 'butikken' der gør man går ind og ser.. Am I right??
Jeg har længe villet gøre noget ved min blog. Gøre den mere personlig.. jeg har bare ikke helt vidst hvad det skulle være.
Men nu er jeg kommet frem til, hvad det er der skal møde mine læsere, som det første når de ser denne blog. 

Hvad synes I?

tirsdag den 6. september 2011

Jeg er SÅ stolt :)

Kan I huske indlægget her?? Ja, det handlede jo om den mad Hannibal ikke kunne tygge! Alt den skratten og hosten hver gang der kom lidt 'indholdsrig' og klumpet mad ind i munden. Frustrationerne synes ingen ende at tage! Jeg var jo nærmest sikker på at jeg skulle made ham med grød til hans konfirmation!! 
MEN NU.. !!!!



NU spiser min store dreng alle sine (kogte) grøntsager med stor velbehag!!! Ingen skratten eller sprutten eller hosten! Bare ren idyl og rar smasken :) 


Ja, det er ikke kun grøntsager han spiser nu. Både grovkiks, brød og frugt af forskellig (ikke-most) art ryger ned uden problemer. Ja, sågar de sure æbler fra vore have er et hit!! Oh, fryd!


Ja, kønt er det jo ikke.. men jeg er SÅ ligeglad :) 


Mæt og veltilpas med armen slynget tilfældigt om stolryggen! 


Ja, jeg må vel egentlig i sidste ende takke Hannibals dagplejemor, der er gammel madmor og som nyder at lave mad til ungerne af forskellig art, og som tålmodigt giver Hannibal rugbrød og andet hver dag indtil han, som nu, lærer at tygge maden som han skal! Tak til hende :) Men også tak til Hannibal for at være så åben for nyt mad og for at spise sine grøntsager med stor velbehag! 


Stolt er jeg.... Stolt