fredag den 15. april 2011

Savn og sundhed!

På opfordring af min gode veninde Mette kommer her (næsten en uge siden sidst) et indlæg :-) 
I dag, fredag, tog jeg afsked med min bedre halvdel der skal i sommerhus HELE weekenden til søndag.. snøft snøft! Det er helt sørgeligt og stille at sidde her og skrive indlæg. Så jeg er, fra dags dato, fuldtids-alenemor.. til søndag vel at mærke. Men det betyder altså at jeg tager et smut hjem til mine forældre i morgen og overnatter... så helt alene bliver jeg ikke... heldigvis! 


Mine to yndlingsdrenge!
 Hvoraf den ene er savnet!
Alene hjemme betyder desværre ikke at den står på pizza og guf allá søde sager. Nej nej, sådan 'spiller klaveret' ikke mere (siden i går) i dette hjem. Ja, jeg må erkende at efter min fødsel er der groet en sød tand ud, som hele tiden vil mættes.. Især efter aftensmaden. Min appetit kræver simpelthen søde sager.. helst chokolade! Det er FORFÆRDELIGT når man egentlig er ude på at tabe sig! Jo jo.. 6 kilo er da røget siden jul, men er stadig et godt stykke fra hvad jeg vil veje. Så i aften gør jeg et forsøg på at stoppe med søde sager. Det er vel en vanesag?? For mig er det i hvert fald en vane der nu skal brydes. Så banan, gulerod og appelsinjuice; velkommen til aftenhyggen! Indtil videre virker det fint... Så jeg er optimist og tænker, det skal sgu nok komme til at virke! Jeg vil selvfølgelig holde jer opdateret! Go' fredag aften!


Bye bye chokolade.. (lånt her)

Hej hej frugt! (lånt her)



2 kommentarer:

Laerke sagde ...

Det er ikke kun en vane! Kroppen bliver afhaengig af sukker. De fleste kilder siger at det tager ca. 2 uger at komme over trangen og afhaengigheden. Saa bare hold ud! Mine to uger begynder naar jeg er faerdig med eksamen ;)

Kia sagde ...

Ja, vidste egentlig godt at man bliver afhængig. Men mente at vanen ligger i, at man efter maden liiige skal have noget sødt.. og det er jo fordi man er afhængig af det søde. Men tænker lidt at man langsomt kan trappe ned, med sødt 'erstatning'. Såsom bananer, te med honning, rosiner.. osv. Men 14 dage, siger du??? Hmmm... det tager jeg som en udfordring!