torsdag den 14. marts 2013

En fridag for Hannibal

Hannibal har efterhånden haft sig lidt forskellige sygedage med både forkølelse, feber, opkast og derefter diarré. Ja, undskyld detaljerne. Men i dag har han bare haft fri. Som i helt fri. Fra både stordagpleje og sygdom. Faktisk er der en lille bagtanke med det. Pappi holder nemlig fri i morgen og hvis nu Hannibal var lidt 'under vejret' i dag, så kunne jeg holde ham hjemme, så han kunne blive frisk til i morgen.. og så komme i dagpleje der. For han skal nemlig ikke holde fri med os. 
Nej, det bliver en dag med (næsten) ingen børn. Jonathan er her dog endnu, men når man har to børn og man så en gang imellem, begge forældre, kun er alene med et barn, føles det jo nærmest som ferie ;)

Det trælse ved denne fridag er kun vejret. Vi er altså godt i gang med forårsmånederne, men f*ndme om det ikke sner alligevel, når man kigger ud. Tapre fugle synger dog som om solen stod højt på himlen. Suk! Når det er sådan et dårligt vejr, så er det ikke let lige at trille en tur med barnevognen og Hannibal ved sin side.. eller rettere... jeg gider ikke i sådan et vejr!
Så hele formiddagen har vi været inde. Det kan man godt blive lidt små-bims af, men indtil videre har vi klaret det meget godt. Alle 3. Og nu sover begge afkom. Ahhh..






// Vi læser bøger sammen, mens Jonathan sover
// Vi spiser boller
// Der bliver set 'Madagascar' på computeren
// Der bliver også blogget lidt..


2 kommentarer:

Hverdags Jam sagde ...

Ser skønt ud...

Kia sagde ...

Det var rigtig skønt var det..