søndag den 31. juli 2011

Det nye hus #2 - Hannibals værelse

Så er det tid til endnu et kig indenfor vores døre! Denne gang skal vi op på 1. salen til Hannibals værelse. Den bedste beslutning vi tog da Hannibal var omkring 8 mdr., var at han nu skulle sove på sit eget værelse. Siden da har han bare sovet SÅ godt! Ingen forstyrrelser, ingen varme rum.. bare sit eget stille og rolige værelse.
Jeg må indrømme at første gang vi satte sengen ind på hans værelse, da han var omkring 7-7,5 mdr., fik jeg helt ondt i maven og blev trist.. og faktisk brød jeg sammen i gråd, helt umotiveret! Jeg måtte simpelthen indse, at det var JEG ikke klar til endnu! Nogle gange skal man lytte til sin mavefornemmelse, hvilket jeg gjorde, og anden gang vi rykkede sengen ind på hans eget værelse, var alt den tristhed og bekymring væk! Nu var jeg klar.. og det var Hannibal også :)


Endnu en elefant i samlingen! Denne er fra et vennepar, Trine og Jens Christian. 

Yndlingspapegøjen 'Døja', et billede af far som lille og et maleri af moster Malik, som Hannibal fik i navngivnings-gave 

En fin knage

Det skønne maleri! Jeg elsker sådanne hjemmelavede ting. Der er jo lagt sjæl i og man ved der er tænkt på vedkommende der skal have det, mens maleriet blev lavet. 

Ugleuro, jeg selv har lavet hængt ned fra et par bogkasser jeg selv har malet og tapetseret. Puden er lavet af min storesøster. Igen en skøn hjemmelavet ting. Lammeskindet i stolen har Hannibal ligget på, da han blev født og har nærmest stadig duften af nyfødt baby... ahhh... Den har han fået af mormor og morfar.

Den lille kommode jeg selv har malet. Tremmeseng jeg har fundet til en 50'er i en genbrugsbutik i Kolt/Hasselager, som jeg selv har malet. Deri hjemmelavet sengerand (som jeg ALDRIG laver igen.. det tager da SÅ lang tid at putte det skide skumgummi ind i betrækket). Flagranken er også en jeg selv har lavet af stofrester.  

Gåvogn foræret af fars 'drenge'. Gammel rød Cadillac, som har været fars gamle legetøj.

Hjemme'kreeret' bogkasse. Lille blå kuffert der har været fars. Mini Fjälräven som Hannibal fik af 'mine piger', da han blev født. H'et er købt i 'Decorate'.


Det er nu blevet et meget hyggeligt værelse synes jeg. Det kommer sikkert til at ændre udseende en del gange i takt med at Hannibal vokser og kommer til at bruge det mere og mere.

Ak og ve, så er det i morgen Daniel starter på job igen :( Er slet ikke klar til alm. hverdag igen!! Må nyde de sidste ferietimer!

Go' søndag til jer!

10 kommentarer:

Anna Svenning sagde ...

Det er da blevet superfint, det værelse! Ja, jeg synes også, det var svært, da Lara skulle forlade vores værelse - hun var også omkring de 7-8 måneder. Men vi havde samme oplevelse - hendes og vores søvn blev bedre.

KH
Anna

Trine sagde ...

Det ser virkelig hyggeligt ud! Og dejligt at se, at elefanten også har fået en plads (;

Knus fra Trine

Kia sagde ...

Anna: Ja, det er jo fantastisk de sover så godt på deres eget værelse. Det er jo lige før jeg fik dårlig samvittighed over alle de gange han vågnede førhen, fordi vi snorkede eller larmede i sengen.. ;)

Trine: Skønt at se dig her i blogland :) Ja, elefanten har sin faste plads på kommoden, så den kan kigge hen til Hannibal i sengen :)

Kia sagde ...

Anna: Ja, det er jo fantastisk de sover så godt på deres eget værelse. Det er jo lige før jeg fik dårlig samvittighed over alle de gange han vågnede førhen, fordi vi snorkede eller larmede i sengen.. ;)

Trine: Skønt at se dig her i blogland :) Ja, elefanten har sin faste plads på kommoden, så den kan kigge hen til Hannibal i sengen :)

Trine Bruun sagde ...

Jaja.. Jeg følger skam med! Og sidder lige her og bliver lidt inspireret og fristet til også selv at gå igang med en blog (havde selv en for nogle år siden) .. Det er nu et lidt hyggeligt projekt (:

Kia sagde ...

Ja, og når man er på barsel er det slet ikke værst med sådan en blog! Kan være du skal lave en og slå tiden ihjel med indtil d. 29.???

Trine Bruun sagde ...

Tjaee.. Mine kreative evner rækker bare ikke ret langt (og slet ikke langt nok til, at jeg tror, at der er nogen, der gider at læse om dem...)

Kia sagde ...

Sludder! Jeg var heller ikke SÅ kreativ i starten, men så kan man jo skrive om andre ting :) Jeg følger i hvert fald gerne en blog der handler om livet som jordemoderstuderende ;)

Trine Bruun sagde ...

Okay.. jamen så tag et kig på froekenbruun.blotspot.com (:

Kia sagde ...

Ja mand! Sådan :)