Gode råd til hyggeting om aftenen modtages!

Når Hannibal er puttet og legetøjet ryddet op, smækker jeg gerne ofte benene op i sofaen og blogger og ser TV. 
Jeg må dog indrømme, at jeg savner lidt at sidde og hygge mig med noget i aftenstunden. Ikke mad, nej... Men nogle små kreative projekter. F.eks. at strikke eller lave perler eller andet i den dur. 
Jeg har tænkt på at prøve at lave sådanne bokse fra decorate.. Det kan vel ikke være så svært?

Men det er så også det eneste jeg lige kunne komme på, på min hygge-aften-liste. 


Har I nogle gode forslag til hvad man kan hygge sig med? ALT mellem himmel og jord modtages med kyshånd (hvis jeg kunne)! 

Nyt legetøj = nyt legehjørne

Når man nu fejrer 1-års fødselsdag, så giver det en god anledning til at få sorteret i alt det gamle legetøj. Jeg er enormt dårlig til at smide ud, så jeg gemmer bare tingene i stedet for. 
Nogle ting er også så gamle, at jeg ikke kan få mig selv til at smide dem ud.. I ved, de ting der går i arv og stadig hitter hos ungerne.
Nå, men her til formiddag har jeg så, sammen med lille syge Hannibal, ryddet lidt ud og sorteret lidt. Sjovt nok, bliver alt det glemte, og for længe siden kasseret legetøj, lige pludseligt sjovt igen, når mor hiver dem ud af kurven. 
Men så er det jo godt, at mor ved bedre, og at de ting ikke hitter i mere end 5 min. nu. 


Så nu er der kommet et nyt legehjørne i stuen til Hannibal, med alle de nye gaver og lidt af de gamle ting. Den gule fletkurv med det meste legetøj er gemt lidt væk, så det er lettere at overskue de nye og sjove ting.

Så smart at sædet i 'den nye bil' kan løftes, så det nye dublo kan ligge deri :)

Jeg kan næsten garantere, at når Hannibal kommer op fra sin lur, så kravler han fluks hen til mit flotte nyopstillede legehjørne og flår tingene ud af gå-vogn, dåser mm. Det er sådan det skal være ;)


Go' mandag!

Syg søndag og et par opfyldte ønsker

Feberen Hannibal fik sig i går, blev lige forværret en del her til morgen. 
39,9 og en meget sløv Hannibal var, hvad der mødte os i morges. Vi lagde ham ind i vores seng og han var så slap i kroppen, at han kun kunne ligge ned. Sådan har hans dag faktisk været hele dagen. Mor her lavede en lille dyne-komsammen på gulvtæppet i stuen, så Hannibal kunne ligge og møve rundt uden at fald ned fra sofaen. Men meget tumlen rundt blev det ikke til. Han lagde sig nærmest bare i den stilling han blev lagt i, selvom han ikke sov :(


Vi rundede lige en tur til lægevagten igen igen og fik at vide, at der ikke var noget alvorligt, men at i vinterhalvåret er det ikke unormalt, at et lille barn kan blive ramt af en virus ca. hver 14. dag.... HVER 14. DAG!? Pyha.. det passer indtil videre meget godt på Hannibal.. desværre. 

Hannibal havde lige 5 min. hvor han besluttede at kravle lidt rundt.. 

Vand, banan og en våd klud er alt hvad en syg dreng kan bruge i dag. 

Kravleturen varede som sagt, ikke mere end få minutter før den lille prut blev træt igen..

Ud over sygdom, har der heldigvis også været plads til lidt hygge i dag, da min søster, hendes kæreste og min mor kom forbi til lidt varmt at drikke og en lille bolle. 
Og tænk sig at min søster havde gaver med til både Hannibal og jeg! Kan I huske indlægget her med jakken og støvlerne, som jeg fik her. I samme ønske-indlæg var der et lækkert pandebånd.. Gæt hvad søster havde med ;)

Er det ikke bare skønt??? Og det bedste er, at det er hjemmestrikket! Det er UNIKA!! Smukt er det i hvert fald og glæder mig helt til at jeg skal ud igen, så jeg kan tage det på;)


Ud over det, havde min søster og hendes kæreste et par lækre ting med til Hannibal. Kan I huske indlægget her? Jeg ønskede mig inderligt en kugleramme til Hannibal.. Check it out:

Hannibal fik den kæreste lille mini-kugleramme! Endnu bedre, end hvad jeg selv kunne have fundet på. Og så er det sprit ny og økologisk :)


Kan I forresten ane elefanten bagved?? Det var den anden gave de havde med til H. 

Endnu er lækker hjemmelavet elefantbamse i filt! Den er simpelthen SÅ kær.. Jeg kan ikke få nok af hjemmelavede gaver og især ikke når de er så gode :)


Så selvom det har været en hård dag for lille H, så har vi trods alt hygget os igen i dag :)




Go' søndag derude!

At blive sentimental alene hjemme lørdag aften...

Efter en veloverstået lørdag, sidder jeg nu, som græsenke, for i aften med ingenting i TV (jo, lige Kill Bill vol. 1, men den har jeg set et par gange efterhånden) og en sovende feberramt søn.


Pludselig går det op for mig, at Hannibal er blevet et år.. at det er et år siden, han kom til verden og at vi alle tre for et år siden, stadig var indlagt på Skejby Sygehus nu.. 
Jeg får en mærkelig og ubeskrivelig følelse i maven af glæde blandet med sørgmodighed. 


Den der første tid, med sit første barn... den får man ikke igen. Den der nybagte baby, de store pludselige følelser, skrøbeligheden, glæden, skrækken.. alle mulige overvældende følelser, man skal tage sig af, i starten.. dem får man ikke igen på samme måde... Det er da lidt sørgmodigt. ik'? 


Når jeg ser billeder og videor af den fødslen og de første dage som 'ny familie', bliver jeg også overvældet af den her glæde og kærlighed til mit lille barn. Kærligheden er så stor, at det næsten er ubærligt.. tænk at man vitterligt kan elske nogen så højt, at man vil ofre sit liv for dem (hvis det var det der skulle til ;) ) Jeg elsker mit lille barn. Min lille Hannibal. 


Som barn eller ung, har jeg aldrig haft den der lille pige - drøm om far, mor og børn og kæmpe bryllup! Det har vitterligt ikke interesseret mig. Da jeg blev gravid med Hannibal, blev jeg så optaget af graviditeten og fødslen, at jeg nærmest glemte delen efter fødslen.. Nååe ja, der var jo lige den her baby der skulle med hjem ;)
Heldigvis var vi så velsignede med en dreng der var/er lige efter bogen... Og bøger, det brugte jeg meget. Ligeså snart jeg ikke kunne læse ham.. så måtte jeg læse mig 'til ham' i bøgerne. Og det gør jeg egentlig stadig.. men der går en del længere tid imellem ;)


Når jeg nu husker tilbage på hvad der er sket det sidste år, med mig, med Hannibal og med Daniel, så er det jo egentlig en kæmpe mental rejse, vi alle har været på... Hold da op, hvor der sker meget på kort tid. Når ens venner tror at man er blevet kedelig og ting står stille, når man får børn, er det i virkeligheden fordi det modsatte sker.. Nemlig at der sker så overvældende meget, at man somme tider kan have svært ved at magte mange andre ting. Og jeg synes godt om det. 


Jeg synes godt om mit liv og vores liv på godt og ondt! For der er dårlige dage og heldigvis gode dage. Dage hvor man synes alt er helt forkert og selvom solen skinner, så træder man i en vandpyt. Dage hvor man smiler til alle på sin vej, og bliver glad, selvom de ikke smiler tilbage. 


I dag er en god dag.. i dag er en dag, hvor jeg tænker meget over mange ting. I dag er jeg ikke i byen. Jeg er ikke på rejse. Jeg er ikke sammen med mine venner. Jeg er ikke helt alene. Jeg er bare her.. Og det er rart lige i dag :)

Hannibal 1 år - fejringen!

Jeg lovede jo et indlæg om fejringen af Hannibals fødselsdag, så here it comes ;)


Det har indtil videre (klokken er jo kun 15.54) været en rigtig god dag og faktisk helt uden stress eller jag.. Også selvom fødselaren startede dagen ud med 38,4 i feber :( Øv! 


Jeg stod i køkkenet fra kl. 9.30 og begyndte på lagkage og boller. Resultatet blev rigtig godt, skulle jeg hilse at sige:) 


Ud over maden kom de skønneste gæster forbi! Nemlig farmor, faster, mormor og morfar! 


Kort og godt... mere vil jeg ikke skrive... billederne taler for sig selv.. <3

Når der er lagkage, boller, gaver og konstant opmærksomhed, så kan man godt trodse feberen! Det gjorde Hannibal i hvert fald og elendigheden blev erstattet med grin, kram og 'hamren' i bordet!
Mon ikke han kunne mærke at det var ham vi fejrede?? 


Håber I kunne li' billederne! Jeg synes de giver et godt billede af vores dag! Det er bare ærgeligt man ikke kan sætte lyd på, så I kunne høre hvor smuk en fødselsdagssang Hannibal fik. Han blev i hvert fald helt stille og kiggede, med sine store øjne, rundt på os alle sammen, mens han til sidst kom med et kæmpe smil! 


Min lille dreng er ved at blive en stor dreng.. og jeg kan nu ikke kalde ham min baby mere, men mit barn!


Mit lille barn.. 

Hannibal 1 år! - billeder og fødselsberetning!

I dag kl. 19.46, for et år siden, blev 2 til 3! 

Lille skønne Hannibal blev en del af vores liv, og hvilken glæde det dog har medført! Året er gået ubeskriveligt hurtigt, men mange ting er sket. 

I dag kunne vi så for første gang, få lov til at kysse vores 1-årige dreng godmorgen og godnat.. I denne anledning vil jeg lægge min fødselsberetning ind her på bloggen, og smide et par billeder ud af vores dag. 

Jeg vil starte med fødselsberetningen! Den er skrevet i en mail til en veninde umiddelbart efter fødslen, mens erindringen stadig var frisk. Here it goes..

Vi starter mandag d. 25. oktober, hvor jeg højgravid sidder og har ondt af mig selv fordi jeg vitterligt har ondt i hele kroppen og især foran i skambenet. Lillemanden vejer efterhånden så meget at jeg knapt kan gå, så jeg er ved at være godt træt af at være gravid og er mere end klar til at føde..

Om aftenen kl. 23.30, går vi så i seng som vi plejer, og jeg har, som jeg havde haft i en uge, murren i maven.. fuldstændig som mens-smerter. Nå, men der sker sikkert ingenting, tænker jeg og dog bliver smerterne ved og bliver faktisk mere og mere kraftige. 

Jeg kan bare ikke sove.. ikke fordi det gør for ondt, men spændingen over, hvad der skal ske og om det er nu... Kl. 04.00 tirsdag nat d. 26. oktober, kan jeg så mærke at smerterne i maven bliver så kraftige at jeg skal styre min vejrtrækning og derfor vækker jeg så Daniel og siger roligt: 'Jeg tror det er nu...'. Han vågner selvfølgelig med det samme og begynder at tage tid fra en ve's start til den næste ve's start. Der går alt mellem 2 til 7 min. imellem, så de er ikke regelmæssige endnu. 

Vi ringer til fødestuen og en rar jordmoder siger til mig, at jeg bare skal slappe af herhjemme til de bliver lidt mere kraftige og så skal jeg ringe igen. 

Kl. 08.00 (efter ingen søvn) siger jeg til Daniel: 'Ej, læg du dig bare til at sove, så går jeg ind i stuen og ser en film.. jeg gider ikke ligge og tage tid hele tiden'. Jeg sætter mig ind i sofaen med en dyne og ser '27 dresses' (rigtig tøsefilm) 

Kl. 09.00 går vandet pludseligt! Vildt underlig følelse og jeg farer og og løber (eller vralter) ind til Daniel i soveværelset og råber 'vandet er gået, vandet er gået!!!'. Han springer op, halvvågen, og som det første går han ud og henter mobben og begynder at tørre gulvet af.. hahahaha.. mens jeg sidder der på toilettet! Nå, men vi ringer igen til fødegangen og de siger jeg skal tage et bad, spise morgenmad og komme ind kl. 10. Men jeg kan hverken bade eller spise, for nu er der gang i veerne! Det er en ubehagelig smerte der ligger foran i maven lige over skambenet... hver gang jeg fik en ve, kunne jeg ikke finde ud af hvad jeg skulle gøre af mig selv. Kunne ikke sidde eller stå eller gå... Indtil jeg til sidst fandt en stilling der var nogenlunde behageligt. 

Min far kommer så kl. 09.45 og kører mig ind på skejby. I bilen bliver veerne meget kraftige og der er præcis 3 min. i mellem. Da vi kommer frem kommer en sygeplejerske henter mig i en rullestol og vil køre mig ind på en undersøgelsesstue for at se hvor meget jeg er åben osv. Men på vej derind, får jeg en ve og hun spørger min far og Daniel hvor lang tid jeg har haft det sådan og kører mig derefter direkte ind på en fødestue.. Pyha, så skulle jeg ikke sendes hjem igen.. det var ellers en af de ting jeg frygtede

Da jeg kommer ind på stuen tager en ung jordmoder imod mig. Vi får en hurtig snak om nattens forløb og så er det ellers bare af med bukserne og op på briksen. Hun siger jeg er 2-3 cm. åben, hvilket jeg egentlig synes var meget fint. Jeg bliver ellers bare liggende på briksen og arbejder med mine veer, mens Daniel og jordmoderen sidder stille ved min side og bare venter... Jeg kan huske at jeg kl. 12, spørger min jordmoder om hvor lang tid hun tror jeg skal ligge her og hun svarer; ' Nok til i aften engang'... OMG!! Det var virkelig ubehageligt at vide. Man åbner sig åbenbart kun ca. 1/2 - 1 cm. i timen... SHIT!! 

Nå, men kl. 14 får jeg så to nye jordmødre og de er rigtig søde  De Mærker på mig indeni og udenpå, fordi jeg bløder meget hver gang jeg får en ve, og de mener at der er noget af moderkagen der har revet sig lidt løs... Ikke farligt, kun hvis den har revet sig helt løst, men det var heldigvis ikke tilfældet.

På det her tidspunkt er jeg bare så træt, så træt! Jeg kan huske de spørger mig: 'Kan du klare smerten?' Og jeg svarer 'Ja, men jeg er bare SÅ træt...' Så kl. 15, får jeg en epiduralblokade, som er et lille rør man får indført i rygraden og som bedøver hele underlivet og maven, undtagen skeden... Jeg kan huske jeg græd af lettelse... Det var som at høre englene synge... jeg kunne pludselig intet mærke!! Woop woop! Jeg kunne dog godt mærke skeden, så kunne godt mærke trykket fra hovedet.

Kl. ca. 19, får jeg ve-stimulerende drop, fordi mine veer ikke er lange nok selvom jeg der var åben 8-9 cm. Så hovedet var slet ikke kommet særlig langt ned... Pludselig dykker hans puls, da jeg får ve. Jordmoderen tilkalder en børnelæge der kigger på mig og vurderer, at der skal tages en blodprøve på lillemandens hoved, for at se om han får ilt nok til hovedet. De stikker et hult rør ind og prikker ham i hovedbunden og ser at der ikke er nok ilt... Nu skal de gå stærkt! Jeg får tømt urinen med en lille slange (ret ubehageligt synes jeg) og får at vide han skal tages med sugekop! Hvis han ikke kommer ud ved den er det kejsersnit. Jeg er helt rolig og med på planen. Jeg ved de er meget professionelle og det nok skal gå alt sammen  De må max hive 4 gange mens jeg har ve og ellers er det kejsersnit. 

Nå, men det er en kvindelig læge der sætter koppen fast, av av!! Og så får jeg ve og hun hiver... Han kommer halvt ud med hovedet og jeg kan huske jeg bare råber! AAVVVVVV, FOR SATAN!!! Det gjorde SÅ ondt!!! Det rev bare og sveg og... jamen jeg har aldrig prøvet noget ligende! Der kom umiddelbart en hurtig ve efter, og plop! Så var hovedet der! 

Jeg husker at jeg kigger ned og kan bare se et hoved med hår lige der... meget underligt! Og kan huske Daniel sige:'Nej nej nej, hvor er det vildt!!'. 

Fem minutter efter kom resten af kroppen ud... hvilket slet ikke gjorde ondt! kl. var 19.46 og op på maven med det samme og bom! Der var lille Hannibal! 

Det var SÅ fantastisk at få ham ud....

Men Mette (min veninde)... glæd dig! Det var en helt utrolig dag! Og jeg gør det GERNE igen! Det sagde jeg endda et par timer efter da jeg lå og blev syet... 'Jeg er ikke skræmt og jeg gør det gerne igen'.. hihi... godt kroppen glemmer sådanne situationer, ellers havde vi jo ingen søskene ;)

Hannibal få minutter gammel - 19.46 - 26/10/10

Det var så den fødselsberetning :) Tænk at det er et helt år siden.. Hvor skal man bare nyde den tid lige omkring fødsel, efter fødsel og barsel... den første gang/tid får man jo aldrig igen! 

Nu tilbage til dagen i dag.. et år efter...

Vi fejrede ikke så meget fødselsdag i dag, selvom der blev lidt gaver og hygge, men på lørdag holder vi rigtig fødselsdag for bedsteforældre mm. 

Vi var så heldige at min søster var her og fejrede H sammen med os, samt min mor, der kort kom forbi med en lille gave. 

Så er det tid til billedspam igen!

 

Lille fødselsdagsbarn! Han har udviklet et slags 'foto-smil', som er dette mærkelige falske smil.. Det kommer som regel kun frem når han 'skal' smile til kamera eller smile tilbage til 'nye mennesker' der smiler til ham. 

Hvis hænderne ikke kan pakke gaven op, kan tænderne!

Igen.. det falske foto-smil 

Neeeeeeej.. En lille rød racerbil!! Fra Mette, Kasper og Virgil!

Gave fra mor..

Neeeeeeej... tøj!

'Tøj = lige meget, Papir = bonus'

Neeeeeeej... gave fra mormor!

Mormor venter spændt på reaktionen..

 Her til aften, har vi så kun været os tre! Og det har bare været afslappende og hyggeligt! 

Mine fantastiske drenge tager en velfortjent slapper på sofaen.. Hyggelig dag!

Et lidt mere ægte smil :)

What a day!

Det er altså mærkeligt at man pludselig skal fejre fødselsdag... for sit eget barn! Man har altid selv været barnet! Nu er man forælder, der gør alt for at gøre dagen god for sit barn på fødselsdagen! 

Mærkeligt.. men skønt :)

Hav en go aften derude

Søndag... i billeder og ord!

Så er det igen tid til billedspam herfra.


Denne gang fra en rigtig dejlig og hyggelig efterårs-søndag med høj sol og moderat blæst.. Lige til at få røde kinder af! Og røde kinder er jeg fan af :)


Efter en vellykket par-lørdag aften på yndlingsspisestedet her, har vi også (indtil videre) haft en skøn søndag! 


Vi stod tidligt op (tak Hannibal), spiste lidt morgenmad og besluttede at cykle ned og fodre ænder, efter Hannibals middagslur.


Det var en rigtig god beslutning :)

Cyklerne 'parkeret' og far og H klar til at fodre!

Lige siden jeg var helt lille, (og faldt i søen i universitetsparken) har mine forældre og jeg fodret ænder, og jeg har elsket det og altid tænkt, at det skal jeg da også med mine børn! Så afsted det gik, på Hannibals jomfru-tur! Vi tog så dog ikke til uni-parken, men botanisk have i stedet for... det er ligeså skønt!

De er da også søde de små kræ ;)

... ja, de er da også søde de to drenge!

Mågerne der griber brødet i luften.. læg mærke til venstre hjørne, hvor man kan ane brødet og en gabene måge på vej derhen!

Måger er ret så aggressive, når det kommer til fodring.. og i dag var ingen undtagelse. Hvis ænderne fik brødet, fløj mågerne hen og snappede efter dem... Men det sjove ved mågerne er nu, at de griber brødet i luften.. det er da meget godt gået..?

'Så skal du smide brødet derud.. kom nu Hannibal..'

Hannibal stod med brødet i hånden, helt paralyseret af ænder og måger...

'Jeg spiser bare brødet i stedet for, mens jeg betragter fuglene' 

Botanisk have... <3

Ingen tur i det fri uden et stop forbi en legeplads... 
Heldigvis er der en lille hyggelig legeplads lige i starten af botanisk have, hvis man kommer fra Ceres-krydset. Den skulle da lige have et visit af os..


Samtidig kunne jeg da lige tage et par stemnings-billeder på vej derhen ;)

Rigtig efterårs-skønt!

.. Isn't it great!!?? 


Efter sådan en tur, en hård cykeltur hjem og knaldrøde kinder, trænger man da lige til et par nybagte boller til eftermiddags-mad ;) Og så er det da heldigt at jeg lige havde overskud til at slå en dej op inden turen!

En af de bedste ting ved nybagte boller, er duften i hele huset! Så synes, en ellers kold efterårs-dag, at virke dejlig og hyggelig!

Hannibal i gang med yndlingslegen.. hive boxe ud af nederste skuffe, mens mor og far er i køkkenet!

En god kop kaffe skal der til bollerne! M.U.M.S. siger nam nam nam nam..

En veltilfreds ung herre efter en hyggelig dag :)

Åh ja, så kom der lidt weekends billedspam igen! Håber I har nydt billederne og kan mærke den gode stemning?


Hav en god søndag!