Man begynder at kende tegnene...

Når man er førstegangsforældre, så er der mange ting man skal lære og mange ting man ikke kan undgå, såsom f.eks. sygdom i store mængder. Men der lærer man så også, en del om, at læse sit barn på et splitsekund. 


Både Daniel og jeg kan med det samme se på Hannibal, når der er optakt til feber. Nærmest inden feberen for alvor bryder ud. Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det er, vi kan se, men hans øjne siger det hele. 
Det er sjældent de i dagplejen kan se, at der er optakt til noget, og når jeg henter ham, er meddelelsen som regel, at han har haft en fin dag. Men jeg kan bare se med det samme at der er noget. 
Sådan var det desværre også i dag. Stakkels lille H, med hængeøjne og hængemule.
Det er godt man kan komme hjem og se lidt 'Barney' på computer og slappe af med bamse (som nu hedder 'Milla'.. åbenbart).

Desuden tager vi ikke hans temperatur hvert andet minut, da vi efterhånden kan gætte os til den, bare ved at se på ham og se om hans pung hænger. Det er nemlig et godt tegn. 


I starten tog vi jo konstant hans temperatur.. Hvorefter de læger man snakker med siger, at det ikke er så vigtigt, hvis han bare er 'til stede' og kan drikke vand. Nu tager vi efterhånden kun temperaturen, hvis han er helt sløv og sover konstant. 


Nu er han puttet og jeg tror allerede han er faldet i søvn. Nu er det store spørgsmål så; hvordan har han det i morgen? Det er nemlig en af de ting, der ikke er så forudsigelige. Det kan vitterligt gå den ene eller den anden vej. Enten er han helt frisk igen, eller også er han helt færdig. 
Det er det, der er det utrolige ved børn. Det går så stærkt! De svinger nærmest pr. minut mht. sygdom. Desuden skal man ikke undervurdere søvnens magt til at helbrede. 
Jeg krydser fingre for at han bliver rask til i morgen, hvor det er weekend og hvor vi endda får besøg!


Sov godt min dreng