fredag den 8. juni 2012

Veninder

Jeg vil lige bruge et indlæg i dag til at skrive et par tanker eller tre ned. Måske lige bruge bloggen som pusterum i dag..


Da jeg mødte Daniel og ikke lang tid efter, blev gravid med Hannibal boede vi i midtbyen og jeg arbejde på café Smagløs. Det har altid været vigtigt for mig at have folk omkring mig og ikke mindst, at ses med et par veninder på dagligt basis. Det har fyldt/fylder meget i mit liv og det betyder ret meget for mig at have mine veninder tæt på. Et af mine største frygt i livet er, at skulle blive ensom og ikke have folk omkring mig! Bare tanken kan æde mig op indefra... Pyh!


Mens jeg var gravid med Hannibal skete der en masse ting i min sociale omgangskreds. Det startede med, at en meget god og tæt veninde flyttede til KBH og en masse andre begyndte at sige op fra caféen grundede rejse, uddannelse eller andet. Smagløs-gruppen blev langsomt opløst, hvilket ikke i sig selv er tragisk, da man jo alle skal videre i livet en dag. Men det hele skete så pludseligt og hurtigt, at jeg næsten ikke kunne følge med. Og da min veninde så flyttede til KBH, kunne jeg pludselig mærke angsten for ensomheden og frygten for at miste en masse gode veninder. Jeg kunne af gode grunde ikke også bare flytte med... 


Siden da, er der sket en masse i mit liv. Daniel og jeg flyttede, jeg tog en stor beslutning om at skifte uddannelses-retning og jeg blev gravid igen. Det samme sker i mine veninders liv.. altså store beslutninger og forandringer... og det er jo klart! Man bliver uddannet, flytter, bliver single eller hvad der nu sker. Mange af mine veninder vælger en vej, der fører til KBH.. Og jeg kan godt forstå dem. Man skal ligesom videre og hele vores netværk er efterhånden flyttet til hovedstaden. Men jeg kan ikke... Især ikke lige nu! Og jeg kan mærke at hver gang en veninde flytter, banker angsten om ensomheden på igen. Jeg kan gå i nogle dage og blive helt trist over, at vide at de ikke bor lige om hjørnet som de gjorde engang. Vi kan ikke spontant mødes som engang. Man kan ikke bare valse ned på caféen og hyggesnakke med sine veninder.. 


Derfor er jeg samtidig umådlig glad for dem 'jeg har tilbage' i Århus og nyder i fulde drag at ses med dem.. Jeg værdsætter det på en hel anden måde! 


Misforstå nu ikke mit indlæg. Jeg er glad for mit liv, min familie og mig selv.. Men jeg savner også det kæmpe sociale live jeg engang havde. Det er noget af en forandring at gå fra at bo i midtbyen, arbejde på café, gå i byen hver weekend, træne hver anden dag, ses med veninder konstant og så på meget få år blive gravid, flytte i (lejet) hus, vente barn nr. 2 og i det hele taget bare have en anden ansvarsfølelse overfor sig selv. 


Samtidig har jeg fundet ud af, at jeg på ingen måde er 'provins-menneske'! Ikke at det her er provinsen, men det er bestemt heller ikke midtbyen. Jeg savner at høre menneskelarm når jeg træder udenfor min dør. Jeg savner at kunne gå en tur med en kop kaffe (evt. barnevogn) og føle mig omgivet af mennesker. Jeg duer bare ikke helt til det der 'stille' hus-liv. Heldigvis har Daniel det på samme måde, så når vi engang har råd og inden Hannibal skal starte i skole, har vi planer om at rykke tilbage til byen... Mon ikke også det hjælper på ensomheds-følelsen??


Anyways.. I dag sås jeg med en meget dejlig veninde på café til lidt morgenmad og Gud hvor var det hyggeligt :) Flere af de dage, tak! 


Med alt det sagt, skal det samtidig siges at jeg nyder min tilværelse! Ingen tvivl om det :) Jeg er et heldigt menneske omgivet af fantastiske personer, som jeg BESTEMT ikke kan undvære ;)



6 kommentarer:

Line sagde ...

Åh, jeg kender det så godt. Jeg er selv tilflytter til Århus, og alle veninderne blev i Aalborg eller flyttede til Kbh.. eller Australien!
Ofte føler jeg, at jeg snylter på kærestens vennekreds, fordi jeg ikke har nogen af de 'gamle venner' i nærheden selv. Angsten for at miste ham er derfor altid gået hånd i hånd med angsten for at miste hele min omgangskreds her i byen. Dét føles ensomt - at jeg ville miste alt, hvis jeg mistede ham. Før Freja var min backup plan Kbh. Det er af gode grunde udelukket nu. Jeg må bare prøve at gøre noget af det der er allersværest ved at være voksen - finde nye veninder.
Kh Line

Kia sagde ...

Hej Line!
Dejlig ærlig kommentar! Tak for den :) Ja, jeg synes også det var lettere at finde veninder dengang man var yngre og som voksen er det på en måde lidt sværere... Folk ville desuden nok også synes jeg er lidt mærkelig, hvis jeg gik hen i sandkassen og spurgte om vi skulle lege og så gå udfra at vi nu er venner... ;)

Anna sagde ...

Sødeste dejligste Kia - jeg er SÅ ked, jeg er en af dem, der har været nødt til at flytte over storebælt! Jeg savner sanver savner lige at kunne mødes på cafe og sludre! Jeg glæder mig til vi forhåbentlig snart ses, jeg sms'er lige ang. jyllandstur.
Kæmpe krammer og lover at komme tilbage!

Kia sagde ...

Du skal bestemt ikke have dårlig samvittighed søde Anna! Kan bestemt godt forstå beslutningen! Men du kan tro jeg også savner dig :) Og ja, giv gerne lyd når du kommer til 'det mørke jylland'. Håber du har det godt!

Krammer

Anna sagde ...

Og giv lyd når du komemr herover!

Kia sagde ...

Selvfølgelig!